MacBook Air 2018 test – vigtig viden før du køber

TEST: MacBook Air er voldsomt fed, men det er måske slet ikke den computer, at du drømmer om. Læs denne anmeldelse inden du køber MacBook Air.

MacBook Air 2018
MacBook Air 2018 kommer med tredje generation af butterfly tastaturet, der desværre ikke er nær så godt at skrive på som det tidligere tastatur, før butterfly blev introduceret (Foto: Apple)

I november 2018 var Apple klar med en opdatering af MacBook Air. Siden da har jeg haft en MacBook Air i hænderne.

I min test af MacBook Air 2018 kan du læse, hvorfor den ikke er så lækker, som den ser ud. Læs også hvorfor det måske ikke er computeren du drømmer om.

Air-modellerne er ikoniske computere i Apples sortiment. Årsagen er, at Apple for godt 10 år siden introducerede en ny formfaktor for bærbare computere, der siden er efterlignet utallige gange. Traditionelt var bærbare computere klodsede kasser, men det ændrede MacBook Air.

Den opdaterede MacBook Air er lidt lettere og lidt mindre end den oprindelige udgave. Computeren er derfor en oplagt makker ved gruppearbejde på et studie eller som arbejdsredskab på en tog- eller flyrejse.

Herunder kan du se mål og vægt på de gamle og nye modeller samt mål og vægt på en 13-tommer MacBook Pro fra 2018. Hvorfor denne maskine skal ind i regnestykket, kommer jeg ind på senere.

Mål og vægt på MacBook Air

13,3” MacBook AirVægtMålTykkeste sted
2018-model1.25 kg.30 x 21.2 x 0.4 cm.1.5 cm.
Tidligere udgaver1.34 kg.33 x 22.7 x 0.3 cm.1.7 cm.

13” MacBook ProVægtMål
2018-model1.37 kg.30.41 x 21.2 x 1.49

Nu med en bedre skærm

Skærmen på 13,3 tommer har en opløsning på 2.560 x 1.600 pixels. Dette kalder Apple for en ”Retina-skærm” – marketingsudtrykket for en skærm med høj opløsning. Skærmen på MacBook Air svarer til skærmen på en MacBook Pro 13-tommer.

I forhold til de tidligere MacBook Air maskiner, så er skærmen i 2018-modellen en stor forbedring. Desuden er afstanden mellem skærmen og kanten på computeren nu 50 procent mindre. Det ser bare fedt ud!

Du får ingen Touch Bar, men det er også lige gyldigt. Touch Bar tilfører “wow-faktor”, men jeg savner den ikke. Der er dog blevet plads til en fingeraftrykslæser (Touch ID) i power-knappen.

Tastaturet med den såkaldte ”butterfly”-mekanisme er nået til tredje generation, som også findes på de nyeste MacBook Pro computere. Når du har øvet dig, er tastaturet fint, men jeg er mere til det ”gamle” tastatur på MacBook, som jeg synes er bedre.

Afprøv tastaturet grundigt i butikken inden du køber.

MacBook Air er uden tvivl Apples mest lækre computer. Den berømte air-profil gør den bare anderledes end andre konkurrerende computere.

MacBook Air 2018
MacBook Air 2018 bruger USB-C i stedet for “gamle” USB-porte. Derfor skal du købe adaptere, for at kunne bruge ældre USB-enheder (Foto: Apple)

Ydelsen er ikke god nok

Selvom MacBook Air er rigtig fed, så er det også en computer med mange begrænsninger i hvilke opgaver, at den egner sig til. Er du lidt på nettet, skriver nogle opgaver i Word eller kigger på dine billeder, er maskinen fin.

Har du et større behov er maskinen ikke et godt match. Arbejder du f.eks. med mange browservinduer kørende samtidigt med en del andre programmer – multitasker du en del, så opleves MacBook Air træt.

Ydelsen er ellers meget kraftigere end hvad vi tidligere har set i denne serie, men standardudgaven har kun 8 GB RAM og 128 GB SSD-lagerplads. Det er for lidt med mindre du ønsker en meget dyr skrivemaskine.

Du kan opgradere med mere RAM, eller større lagerplads, men så stiger prisen også i en grad, så du skal overveje en helt anden computerserie.

Sådan yder MacBook Air

Når jeg måler hastigheden med benchmarkprogrammet Geekbench 4 kommer den manglende ydelse til syne. Sammenlignes med andre, og ældre MacBooks, så sakker den nye Air-model bagud.

For at afprøve min teori har jeg fundet en MacBook Pro fra 2013 frem.

Målt på processorkraft er ydelsen fra MacBook Air (Late 2018) og MacBook Pro 13″ (Late 2013) stort set ens. På grafikydelserne ligger de også meget tæt. Vi taler altså om to computere, der har fem år mellem sig.

Du kan eventuelt overveje at finde en nyere brugt MacBook Pro, og dermed spare mange penge.

MacBook Air vinder dog stort på ydelsen fra SSD-drevet. Læsehastigheden fra SSD er på MacBook Air (Late 2018) 1.899 MB/s, mens skrivehastigheden er 917 MB/s. Det er et plus på henholdsvis 166 og 43 procent, når jeg sammenligner med den fem år gamle MacBook Pro.

Hvad koster den nye MacBook Air?

Hvis du i dag har en MacBook Air med nogle år på bagen, er en opgradering til den nye udgave en åbenlys mulighed. Men dit behov skal ikke udvikle sig ret meget før du ”vokser ud af” en MacBook Air.

Prisforskellen mellem en Air og en Pro-model er ikke ”voldsom”. Særligt ikke når vi er helt oppe i de priser, som Apple vil have for produkterne.

Her oplister jeg standardkonfigurationerne.

13” MacBook Air (2018)13” MacBook Pro (2017)
Processor1,6 GHz dual-core2.3 GHz dual-core Intel i5 (7. generation)
RAM8 GB8 GB
Pris: Udvidelse til 16 GB1.720 kr.1.720 kr.
Lagerplads128 GB SSD128 GB SSD
Pris: Udvidelse til 256 GB1.800 kr.1.800 kr.
SkærmRetina-skærmRetina-skærm
GrafikIntel UHD Graphics 617Intel Iris Plus Graphics 640
Pris, standardkonfiguration10.499 kr.11.499 kr.
Pris, udvidet konfiguration14.019 kr.15.019 kr.

Skal jeg købe Air eller Pro?

Du skal kun købe MacBook Air, hvis du er helt sikker på, at dit behov ikke ændrer sig væsentligt. Er du i tvivl, så køb MacBook Pro. Husk på, at MacBook Pro 13-tommer fra 2018 måler og vejer stort set det samme som en MacBook Air (Late 2018).

Efter min bedste overbevisning vil MacBook Pro være det bedste køb. ”Flere muskler. Flere muligheder” er Apples slogan for MacBook Pro – og det rammer faktisk meget præcist min oplevelse.

Vær også opmærksom på, at 128 GB lagerplads hurtigt bliver ALT for lidt. 256 GB lagerplads vil være et afbalanceret valg for de fleste.

MacBook Air (Late 2018) fungerer udmærket med 8 GB RAM. Kører du med mange programmer eller browservinduer på en gang, vil 16 GB RAM være at foretrække.

Uanset hvad så kommer du, i min optik, ikke uden om at skulle opgradere standardkonfigurationen fra starten.

Steve Jobs med den første MacBook Air (Foto: Businessinsider.com)
Apples grundlægger Steve Jobs med den første MacBook Air (Foto: Businessinsider.com)

Konklusion: Måske er iPad Pro det rigtige valg

Sat på spidsen skal du ikke købe en MacBook Air med mindre du absolut VIL have en Air. Maskinen er god og kompakt til mail, skrivemaskine og let surfing på nettet – men Apple har bedre alternativer i både dyrere og billigere retninger.

Mange af de opgaver MacBook Air egner sig til kan løses af en iPad Pro med tastatur. Her kan du både være på nettet, sociale medier, bruge Microsoft Word og Outlook samt alle de apps, der findes til iPad.

En iPad Pro 10,5” (Wi-Fi, 256 GB) og Smart Keyboard koster 8.398 kroner. Dette får du meget mere ud af og i øvrigt en mere allround enhed.

ANMELDELSE: iPad Pro er en genopfindelse af iPad

Går du efter den bedste studiecomputer-løsning, eller har du større behov end blot at skrive i Word og Outlook, så drop Air og se efter en Pro.

Jeg har i testen være overrasket over, hvor god den fem år gamle MacBook Pro 13″ fortsat er – og at den vinder benckmark-målingerne over en helt ny MacBook Air, ja det var en øjenåbner.

Som enkeltstående computer, hvor jeg ikke sammenligner med andre produkter, skal MacBook Air (Late 2018) have 4 ud af 6 stjerner.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Kompakt størrelse og lav vægt
  • Flot skærm og lækkert design
  • Lang batteritid

Lidt at tænke over

  • Er ydelsen kraftig nok til dit forbrug?
  • Kan du ”nøjes” med en iPad Pro?
  • Standardkonfigurationen med 128 GB SSD er for lille
  • Stiktilslutninger er USB-C – kun to stk.

Mere til historien

MacBook Air (Late 2018) benytter de nye USB-C porte og ikke de gammeldags USB-stik, som de fleste kender. Du kan derfor få behov for at købe nogle adaptere for at kunne tilslutte dine gamle enheder.

MacBook Air (Late 2018)
iPhone-monopol på mobilbetalinger er brudt i Norge

Vipps MobilePay er verdens første Apple Pay-alternativ, der bruger iPhones NFC-teknologi.

(mere…)
Flere store Mac-ændringer er på vej

RYGTE: Apple arbejder på flere store ændringer til Mac og en tilføjelse, som nogle nok har ønsket længe.

(mere…)
PlayStation VR2 med Apple Vision Pro?

KORT NYT: Apple og Sony arbejder på at få PlayStation VR-controllere til Vision Pro.

(mere…)
Apple sagsøgt for over 1 milliard dollars efter droppet funktion

Et milliardstort søgsmål mod Apple er indgivet i Northern California, efter Apple droppede et tiltag grundet sikkerhedsrisici.

(mere…)
Er Apple på vej med et HomeKit-kamera?

RYGTE: Apple rygtes endnu engang at være på vej med et smarthome-kamera til hjemmet.

(mere…)
Software-udfordringer udskyder HomePod med skærm

Grundet softwareudfordringer tyder det på, at Apple måske udskyder deres kommende ”smart-home-hub” til WWDC25.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram