Endelig! Så fik vi en ny MacBook Air

MacBook Air har fået flere kræfter og ligner en billigere MacBook Pro. Læs om den nye air-model her.

I otte år har udviklingen af MacBook Air stået stille, men nu er der godt nyt til fans af den ikoniske computer, der for snart 10 år siden præsenterede en ny formfaktor for bærbare computere.

Den nye MacBook Air er 17 procent mindre og 100 gram lettere end sin forgænger. Maskinen vejer 1,25 gram og er 15,6 millimeter på det tykkeste sted.

Den 13 tommer store skærm har en opløsning, der nu er på ”Retina”-niveau med bedre farver og synsvinkel. Samtidigt går skærmen nu også betydeligt tættere på kanen. Faktisk er afstanden mindsket med 50 procent.

Touch ID – men ingen Touch Bar

MacBook Air 2018

MacBook Air 2018 (Foto: Apple)

Yderst til højre på tastaturet sidder en Touch ID fingeraftrykssensor, så der kan logges ind via fingerspidsen.

Touch Bar, der findes på MacBook Pro serien, er ikke nået ned til MacBook Air. Reelt gør det ikke noget, da denne i dagligdagen fint kan undværes.

Tastaturet er den tredjegeneration af ”sommerfugle”-tasterne, der også findes på den nyeste MacBook Pro 15 tommer, som jeg tidligere har anmeldt. Tredje generation er bedre end både første og anden generation. Hver enkelt tast er baggrundsbelyst.

Musepladen er nu 20 procent større. Det er en såkaldt Force Touch plade – altså et touchområde uden bevægelige dele. Illusionen om det fysiske tryk kommer fra en lille vibrator.

Bedre lyd og USB Type-C

Det gamle standard USB-stik er fjernet på den nye MacBook Air. I stedet har maskinen tre USB Type-C porte med Thunderbolt 3 indbygget. Her kan du tilslutte eksterne skærme, harddiske, mus, tastatur osv. på det samme kabel.

Som på MacBook Pro kan en ekstern skærm med USB Type-C både oplade computere, dele USB-portene på siden af skærmen og håndtere skærmbilledet blot ved at tilslutte ét kabel.

I sagens natur har den nye MacBook Air betydeligt mere ydelse end de gamle modeller. Konfigurationen starter med 8 GB RAM, men kan også fås på 16 GB samt der kan tilføjes SSD lagerplads, hvis der er for lidt som standard. Op til 1,5 TB er understøttet.

Lyden har også fået et løft, oplyser Apple.

Det koster MacBook Air

MacBook Air 2018

MacBook Air 2018 (Foto: Apple)

Den billigste konfiguration koster 10.499 kroner. Det er med 1,6 GHz dual-core Intel Core i5 processor, 8 GB RAM og 128 GB SSD-lagerplads.

Spørgsmålet er så om man ikke hellere vil købe en 13 tommer MacBook Pro med 2,3 GHz dual-core Intel Core i5 processor, 8 GB RAM og 128 GB SSD til 11.499 kroner?

Opgraderer du til 16 GB RAM og 256 GB SSD, så er forskellen mellem Air og Pro stadig ”kun” 1.000 kroner. Der kan også argumenteres omvendt; ved at købe MacBook Air får du noget der minder om pro-modellen bare lidt billigere.

Mål og vægt mellem de to maskintyper er i øvrigt stort ses ens.

Den nye MacBook kan købes i Danmark fra den 7. november 2018.

Mere til historien

I Touch ID-delen sidder en særlig T2-chip til håndtering af sikkerheden.

iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram