Så meget sparer du, ved at købe en brugt MacBook

GUIDE: En MacBook med et par år på bagen er stadig et rigtigt godt køb. Se dig for, og skær MacBook-udgiften ned til det halve uden de store kompromisser.

Macbook Pro - oktober 2016 (Foto: Apple)

En sprit ny MacBook Pro med TouchBar er dyr, og ikke nødvendig, hvis budgettet er begrænset. (Foto: Apple)

For mange studerede er MacBook den eneste rigtige computer, men det er en voldsom udskrivning, når SU og et eventuelt studiejob er de eneste indtægtskilder.

Tager du et kig på brugtmarkedet finder du mange lækre computere, der stadig har flere års brug i sig.

Det bugner med gode brugte computere. En søgning på DBA.dk efter MacBook Pro 15” giver over 100 resultater, så der er nok at sortere og ikke mindst frasortere i. Der er mindst lige så mange salgsannoncer inden for andre udgaver af MacBook.

Jeg har fundet fire typer MacBook computere til fire forskellige brugssenarier. En MacBook er nemlig ikke bare en MacBook. De forskellige størrelser og konfigurationer, gør dem velegnet til forskellige opgavetyper.

Nu begynder iPad at minde om MacBook

NOTATER OG SMÅ OPGAVER

MacBook Air, 13”

MacBook Air

MacBook Air skal minimum have 8 GB RAM. Gå uden om konfigurationer på 2 eller 4 GB RAM (Foto: Apple)

Tidligere var MacBook Air ofte udråbt som ”den eneste rigtige studiecomputer”. Særligt den kompakte størrelse og vægt fik den til at stige i popularitet. I dag er MacBook Air en computer, der bedst anvendes til notater og begrænsede småopgaver.

MacBook Air er ikke computeren til store grafiske opgaver, eller tunge dokumenter hvor brug af billeder og grafik er fremtrædende. Det er en god maskine til notater, internetbrug, mails og mindre krævende opgaver i Microsoft Word eller Apple Pages.

Priserne på MacBook Air svinger i øvrigt meget.

Du skal gå uden om konfigurationer med 4 GB RAM. De bliver simpelthen for langsomme. Vær også opmærksom på harddisken (lagerpladsen), der i disse maskiner hedder SSD. Du skal helst op på 256 GB plads. Maskiner med 128 GB SSD har reelt væsentligt mindre plads til rådighed, da selve styresystemet fylder en hel del.

Jeg har fundet nedenstående konfiguration til 4.900 kroner. En nogenlunde tilsvarende ny-model koster 10.500 kroner. Det er altså halv pris, hvis du køber brugt.

KØBSGUIDE: Derfor skal du ikke købe MacBook Air

Eksempel på konfiguration af brugt MacBook Air

  • 8 GB RAM
  • 256 GB SSD
  • Intel Core i5 (1,6 GHz)
  • Brugtpris: 4.900 kroner
  • Alder: 2015
  • Tilsvarende model fra ny: 10.500 kroner

OPGAVER OG FLEKSIBILITET

MacBook Pro, 13”

MacBook Pro 13inch

13” MacBook Pro er en god gennemsnitlig maskine til mange typer af opgaver. (Foto: Apple)

For mange er MacBook Pro 13” et perfekt kompromis mellem fornuftig ydelse og kompakt størrelse. Du får her en computer, der ikke fylder meget i tasken, og som stadig kan være på bordet ved gruppearbejde og når du løser større opgaver på egen hånd.

MacBook Pro 13” (i de ældre udgaver) er tykkere, fylder og vejer mere end MacBook Air, men der er også væsentligt mere maskinkraft i dem.

Lettere grafiske opgaver, store opgaver i Microsoft Word og Apple Pages med billeder og andet tungere indhold, klarer denne computer fint.

Så vidt muligt skal du finde en computer med 16 GB RAM. I forhold til en 8 GB model er computerens arbejdshukommelse vigtig, når du har mange programmer åbne på én gang, og laver research på nettet, hvor der er brug for mange åbne faneblade

Lagerpladsen skal være minimum 256 GB SSD. 512 GB SSD er rigeligt for de fleste, og kun få vil have brug for mere plads. Når du kigger efter MacBook Pro 13” så skal du gå helt uden om computere med CD-rom drev. Disse er nu så gamle, at de ikke er interessante.

For 8.500 kroner kan du købe en MacBook Pro 13” fra 2014. Den har 500 GB SSD og 16 GB RAM. Sådan en maskine koster næsten 17.000 kroner, hvis du skal finde en nogenlunde tilsvarende model fra ny.

Tilbage i december 2013 anmeldte jeg MacBook Pro 13″ med Retina skærm. Dengang beskrev jeg den, som et kompakt kraftværk. I dag er en MacBook Pro med alderen “late 2013” stadig et rigtigt godt køb for mange.

Eksempel på konfiguration af brugt MacBook Pro 13″

  • 8 – 16 GB RAM
  • 256 – 1000 GB SSD
  • Intel Core – i5 (2,7 GHz) – i7 (2.8 GHz)
  • Brugtpris: 8.500 – 10.000 kroner
  • Alder: Late 1013 – Medio 2016
  • Tilsvarende model fra ny: 13.000 – 15.000 kroner

GRAFIK OG DESIGN

MacBook Pro, 15”

MacBook Pro 13 og 15″ fra december 2014. Den helt vilde MacBook Pro er 15 tommer størrelsen; den eneste der MacBook med ekstra grafikkort. (Foto: Apple)

Arbejder du med videoredigering, grafik- og fotoopgaver er det MacBook Pro 15”, der skal købes. Skærmarealet giver et større overblik, men vigtigst af alt er ydelsen.

15” MacBook Pro er de eneste bærbare Mac-computere, der fås med et dedikeret grafikkort. I programmer som Final Cut og Adobe Premiere, er dette helt afgørende for ydelsen. Faktisk er denne computer så kraftig, at du kan redigere videoprojekter direkte fra et SD-kort. Du behøver således ikke fylde hele den interne lagerplads med videomaterialer.

Jeg fandt en computer fra april 2015 i udgaven med både ekstra grafikkort, 16 GB RAM, og 512 GB lagerplads til 13.000 kroner. Du skal langt på den anden side af 20.000 kroner, hvis maskinen skal tages ned fra hylden indpakket i folie.

Finder du en maskine svarende til den jeg her nævner, så er det stadig realistisk, at byde sælgeren 10.500 kroner og måske ende omkring 12.000 kroner som den endelige salgspris. Så har både du og sælger gjort en rigtig god handel.

TEST: Apple løfter MacBook Pro 15″ til nye højder

Eksempel på konfiguration af brugt MacBook Pro 15″

  • 16 GB RAM
  • 512 – 1600 GB SSD
  • Intel Core i7 (2.3 – 2,5 GHz)
  • Brugtpris: 8.500 – 16.000 kroner
  • Købt: November 2013 – april 2016
  • Tilsvarende model fra ny: 20 – 25.000 kroner

OPGAVER PÅ REJSEN

MacBook, 12”

MacBook 12inch

MacBook 12” kan være et supplement til den som har en større MacBook hjemme eller måske en stationær computer til de større opgaver. (Foto: Apple)

Rejser du meget med fly og tog er MacBook 12” et godt kompromis. Den minder rigtigt meget om MacBook Air. Derfor er ydelsen begrænset. Du løser hverken foto-, grafik- eller videoopgaver på denne, men du får noget fra hånden på de mest bøvlede steder. I et fly er pladsen eksempelvis meget trang, men her passer MacBook 12” perfekt ind.

Denne MacBook er i øvrigt tyndere og lettere end du nogensinde før har set på Apples maskiner.

Du kan finde en MacBook 12” ned til 5.000 kroner for de billigste. Men husk! Det er en computer med relativt få kræfter. Nogle vil måske synes den er perfekt at have ved siden af en større MacBook.

Har du en kraftigere MacBook, eller stationær hjemme, kan MacBook 12” være et supplement.

Vil du have en fabriksny skal du af med 11.500 kroner.

Eksempel på konfiguration af brugt MacBook 12″

  • 8 GB RAM
  • 256 – 512 GB SSD
  • Intel Core M (1.2 GHz)
  • Brugtpris: 5.000 – 8.500 kroner
  • Alder: 2015
  • Tilsvarende model fra ny: 11.500 kroner.

Mere til historien

Konfigurationer og priser er fundet i 35 2017. Da brugtmarkedet ændrer sig dagligt håber jeg alligevel, at denne guide kan være til inspiration, hvis du står og skal købe brugt MacBook. Artiklen er bragt i samarbejde med DBA Guide.

Er Apple på vej med et HomeKit-kamera?

RYGTE: Apple rygtes endnu engang at være på vej med et smarthome-kamera til hjemmet.

(mere…)
Her finder du den populære FM-nødradio med solceller og håndsving

OVERBLIK:  Solceller, SOS-lommelygte og powerbank skal være i ens nødkit. Denne FM-radio er særligt eftertragtet.

(mere…)
Software-udfordringer udskyder HomePod med skærm

Grundet softwareudfordringer tyder det på, at Apple måske udskyder deres kommende ”smart-home-hub” til WWDC25.

(mere…)
Apple Vision Pro lanceres på endnu et marked

Apple har netop lanceret deres Apple Vision Pro i Sydkorea og De Forenede Arabiske Emirater. Nu følger endnu et marked.

(mere…)
Disse Apple-produkter ventes i 2025

OVERBLIK: Vi har set nærmere på 2025-rygterne. Her er, hvad du kan forvente fra Apple i det kommende år.

(mere…)
Beholder iPhone 17 Pro alligevel titanium?

RYGTE: Måske kommer den kommende iPhone 17 Pro og Pro Max alligevel til at beholde titanium på trods af tidligere rygter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram