Sådan bruger du Side Sense på Xperia XZ3

VIDEO: Tap to gange så åbner en intelligent menu med de genveje du skal bruge netop nu. Jeg går her tæt på Side Sense i Xperia XZ3.

Tap to gange så er du i gang

Sony har i topmodellen Xperia XZ3 introduceret Side Sense, der kan gøre enhåndsbetjening lidt lettere.

Når du dobbelttapper med fingeren på telefonens ene side, åbner en genvejsmenu lige ud for fingeren.

Genvejslisten består af otte genveje, adgang til flere apps og hurtiggenveje til nogle af de indstillinger du bruger mest.

Side Sense genvejene er dynamiske og styret af intelligent indlæring, ofte omtalt som AI eller kunstig intelligens. Systemet holder øje med i hvilke situationer, og på hvilke tidspunkter, du aktiverer bestemte funktioner eller genveje. Dette danner grundlag for udvalget af genveje.

Åbner du ofte alarmfunktionen sidst på aftenen, og Spotify om morgenen, vil disse være tilgængelige på de pågældende tidspunkter. Du skal have brugt telefonen i et stykke tid, før Side Sense for alvor fungerer.

Side Sense er indtil videre kun tilgængelig på Sony Xperia XZ3, som jeg netop har anmeldt. Bliver det en succes vil funktionen måske også ses på kommende telefoner fra Sony.

Her er de danske priser på Xperia XZ3

Sådan indstiller du Side Sense

Hvis du konsekvent bruger bestemte apps kan disse låses øverst i dine genveje. Vælger du otte faste genveje sættes den intelligente udvælgelse ud af kraft.

Da ikke alle betjener deres telefon på samme måde er sensorens følsomhed altafgørende. Du har tre muligheder for at indstille følsomheden: Standard, Langsom om Meget Langsom.

Du kan også bestemme om sensorerne er aktiveret på højre, venstre eller begge sider af telefonen. I nogle apps giver Side Sense uhensigtsmæssige aktiveringer, men du kan helt ned på enkelte apps afgøre om funktionen er slået til.

Gå tilbage med et slide

Tilbageknappen på Sony Xperia XZ3 sidder nederst på skærmen yderst til venstre. Du skal have en lang finger for at nå helt derover. Her giver Side Sense et alternativ.

Ved at trække fingeren nedad langs siden på telefonen aktiverer du ”tilbage”. Det virker i Chrome browseren såvel som i resten af systemet.

Via Indstillinger kan du afgøre, om du vil bruge muligheden samt indstille om, det kræver et langt eller kort slide med fingeren af trigge tilbagefunktionen.

Sensorerne sidder ikke på siden

Side Sense er ikke indbygget i telefonens side. Det er faktisk den buede del af skærmen, som reagerer på dobbelttap og slide.

Det kræver lidt øvelse inden du bliver helt fortrolig med Side Sense, men efter et stykke tid så kører det.

Den største ulempe ved Side Sense er, at det rokker ved ens normalt betjeningsmetode. Du skal altså lære, at her er der en ekstra mulighed. Vanens magt er stor. Netop derfor kræver det tilvænning.

Den sidste mulighed er blot at deaktivere Side Sense.

VIDEO: Se vores første indtryk af Xperia XZ3 lige efter lanceringen

Mere til historien

Xperia XZ3 har fået mange gode anmeldelser. Rigtigt mange anmeldere fremhæver OLED-skærmen i Xperia XZ3, som angiveligt er verdens bedste mobilskærm netop nu.

Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Begrænser adgang til ny PlayStation 5

Der er ikke "frit gameplay", når du vil købe den nye PlayStation 5 Pro.

(mere…)
PlayStation 5 Pro fås i butikkerne netop nu

Den nye PlayStation 5 Pro kan nu købes i butikkerne rundt om i landet.

(mere…)
Vigtig detalje på PlayStation 5 Pro

En lille detalje gør PlayStation 5 Pro mere langtidsholdbar.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram