Sony Xperia 10 VII og Xperia 10 VIII får Android 17-opdatering
Sony er klar med Android 17-opdateringen til flere telefoner, men en telefon mangler stadig.

Android 17 udkom til den første Sony Xperia tilbage i september. Her blev Xperia 1 VIII den første til at modtage den; senere fik Xperia VII den også.
Nu er Sony så klar med yderligere to telefoner, nemlig Xperia 10 VII og Xperia 10 VIII, som også får opdateringen; det skriver GSMArena.
Sony har ikke oplyst, hvilke regioner der får udrullet den først, men det forventes, at Europa vil være blandt de første, baseret på hvordan det er gået med de to andre.
På Xperia VIII får brugere et nyt panel til hurtigindstillinger; her kan du ændre størrelse på felter og organisere dem. Desuden får samme brugere også adgang til nye baggrunde og urindstillinger, hvor du kan tilpasse stil med mere. Denne del gælder også for Xperia 10 VII brugere.
Derudover har Sony opdateret funktionen til skærmoptagelse, så hele skærmen kan optages eller filtreres, så det kun er en bestemt app, der kan optages.
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder
En enhed mangler
Så har vi også en anden enhed, nemlig Xperia 10 VI, der ikke får den kommende Android 17 opdatering. Vel at mærke selvom den blev lovet med 3 års systemopdateringer, hvilket tæller Android 17 med.
Vi har allerede omtalt det tidligere, men omtaler det gerne igen, da denne beslutning stiller kunder i en rigtig dårlig sitation, hvis de ikke længere kan stole på det lovede antal opdateringer.
Begrundelsen for ændringen er ifølge Sony, at telefonen ikke vil kunne køre Android 17 tilfredsstillende, grundet tekniske begrænsninger i lagerkonfigurationen.
Mere til historien
Et andet sted hos Sony har Walkman fået nyt liv til den nette sum af 33.000 kroner. Du kan læse mere om den enhed i vores tidligere artikel.

