Sony: Smartphones alene er ikke rentabelt nok

TOKYO: Hvis smartphone-divisionen skal være rentabel, er smartphones alene ikke nok, lyder det fra Sony.

SONY's hovedkvarter i Tokyo, Japan (Foto: MereMobil.dk)

SONY’s hovedkvarter i Tokyo, Japan (Foto: MereMobil.dk)

Smartphone-markedet på verdensplan domineres af Apple og Samsung. Over de seneste par år har vi set hvordan særligt nye kinesiske brands rører på sig, og et firma som Huawei ligger nu nummer tre. OnePlus, Xiaomi og Oppo er eksempler på andre producenter, som presser de gamle spillere på markedet såsom Sony, HTC og LG.

Sony har haft det svært ved at få ordentligt fat på smartphonemarkedet, og på et tidspunkt gik snakken om, at de ville trække sig helt fra smartphone-kategorien, hvilket dog senere blev afvist af Sony, som værende en misforståelse.

I andet kvartal 2015 kunne Strategy Analytics rapportere om en markedsandel for Sony på 2,1 procent, mål indenfor smartphones. I den rapport sidder Samsung på 21, 2 procent og Apple kom ud som nummer to med 14,0 procent.

Med Xperia X-serien, som blev lanceret på Mobile World Congress 2016, tog Sony hul på et nyt kapitel, hvor de forsøger at redefinere telefondelen af butikken.

– Xperia X erstatter Sony Xperia Z-serien

Xperia er også tilbehør

Kaz Tajima, senior vice president, Sony Mobile Communications (Foto: MereMobil.dk)

Kaz Tajima, senior vice president, Sony Mobile Communications (Foto: MereMobil.dk)

Xperia er ikke længere kun et mobilbrand. Produkterne Xperia Ear, Xperia Eye, Xperia Projector og Xperia Agent er eksempler på, hvordan Xperia varemærket fremadrettet vil blive anvendt anerledes.

– ”Med den kinesiske konkurrence er konkurrencesituationen på nogle punkter fastlåst, og vi vil holde vores fod indenfor på smartphone-markedet, men vi vil ikke lave en sund forretning, hvis vi udelukkende fokuserer på telefoner. Derfor tror vi, der skal bygges en ny forretning omkring telefonerne med ’smartprodukterne’,” fortalte Kaz Tajima, senior vice president, Sony Mobile Communications, til MereMobil.dk, under et besøg på Sonys hovedkontor i Tokyo.

De nye tilbehørsprodukter er eksempler på nogle af de ting Sony-chefen beskriver, og som de forsøger at bygge omkring smartphone-forretningen. Sonys strategi minder om det univers LG lige nu bygger omkring det seneste topprodukt LG G5. LG’s tilbehør bærer fællesnavnet LG Friends.

Xperia Eye, Projector og Agent er indtil videre kun koncept-produkter, fortæller Sony. Der er ikke sat priser eller salgsstartdatoer på den. Desuden kan designet ændre sig, men de VIL komme på markedet. Xperia Ear er at finde på markedet denne sommer, mens Sony senere i år vil offentliggøre mere om planerne for de andre produkter.

Europa er vigtig for Sony

Kaz Tajima ser et stort potentiale i det europæiske marked, som han anser vigtigt for dem. Faktisk kommer halvdelen af Sonys forretning fra salg i Europa og de omkringliggende lande.

Tiden vil nu vise, om forbrugerne har lyst til, at købe tilbehøret og har interesse i de nye koncepter, som producenterne tilbyder.

I 2014 trak Sony sig fra computermarkedet ved at frasælge Vaio. Sammen med Vaio flyttede også medarbejderne der arbejdede med det, så den store forskel er, at computerne nu kun bærer ”Vaio”-navnet uden Sony ved siden af.

 – Sony sælger Vaion – satser på mobiler og tablets

Vaio ejes fortsat som varemærke af Sony, men benyttes på licens til produkter i Japan og USA.

Mere til historien

Varemærket Xperia er sammensat af ”Experience” og ”ia”, der på latin betyder ”places / steder”.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sonys Walkman-hovedtelefoner fra 1979 genopstår

Sony MDR-3R kombinerer det klassiske Walkman-design med USB-C, mikrofon og betjening på kablet. Den danske pris starter ved 449 kroner.

(mere…)
Sony Xperia 10 VII og Xperia 10 VIII får Android 17-opdatering

Sony er klar med Android 17-opdateringen til flere telefoner, men en telefon mangler stadig.

(mere…)
Din næste telefon kan blive dyrere – her er den nye årsag

RYGTE: Mobilproducenterne kæmper allerede med dyrere hukommelse. Nu kan stigende priser på OLED-paneler lægge yderligere pres på nogle smartphones.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Stort dyk i mobilsalget: Laveste niveau siden 2013

De globale smartphone-leverancer faldt med 20 procent i tredje kvartal. Apple holder niveauet, mens Xiaomi, Oppo og Vivo går kraftigt tilbage.

(mere…)
MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram