Flådesystem styrer nu også p-automaten

1

Fleetfinder holder styr på firmaets biler, og som noget nyt også p-automaten, så betaling af for meget p-tid, eller parkeringsbøder, undgås.

Parkering
Parkeringen kan blive lettere for firmabiler med det nye system, hvor flådesystem og p-automatik,  taler sammen (Foto: John G. Pedersen)

Virksomheder som benytter Fleetfinder til styring af firmabilerne, kan nu også holde styr på parkeringen, så man undgår at smide for mange penge i p-automaten, og dermed hælde firmaets bundlinje, over på parkeringsselskabets.

Systemet henvender sig til håndværks- og servicevirksomheder, som ofte benytter betalingsparkering i de større byer.

Når bilen parkeres indtastes p-automatens kode i parkerings-applikationen fra EasyPark, og maksimal tid vælges. Det smarte er, at håndværkeren ikke skal huske at framelde parkeringen igen.

– ”Når bilen forlader parkeringspladsen stopper parkeringstiden automatisk, og senest 15 sekunder efter nøglen er sat i bilen, standser parkeringen. En SMS-bekræftelse sendes derefter til mobilen,” fortæller Morten Callesen, nordisk chef for Navman Wireless, der står bag Fleetfinder, til MereMobil.dk.

Morten Callesen fortæller videre, at man i testfasen har afprøvet muligheden for fuldautomatisk parkering via GPS, men der var for mange problemer i den daglige drift, og derfor blev løsningen med, at parkeringen skal startes manuelt, valgt.

På mange parkeringspladser skal man ofte betale for mere tid, end der rent faktisk forbruges, men i dette system, afregnes kun for den forbrugte tid.

Parkeringsløsningen virker på parkeringspladser som er håndteret af EasyPark.

Mere til historien

I efteråret 2013 er der kørt test på systemet med udvalgte kunder. I 2014 vil systemet blive rullet ud på markeder, hvor begge virksomheder er tilstede.