iOS 11 gør iPhone 5S langsommere

Apple har frigivet iOS 11, men har du en iPhone 5S, så kan iOS 11 gøre den langsommere. Se her, hvor meget sløvere iPhone 5S er med iOS 11 kontra iOS 10.

iPhone 5S-ejere skal tænke sig om en ekstra gang inden de downloader iOS 11 til deres telefoner. Det er konklusionen på baggrund af en ny test, som mediet Ars Technica har udført.

11 ting du skal vide om iOS 11 på iPhone

Ars Technica har undersøgt, hvor meget langsommere iOS 11 gør iPhone 5S. Det har man gjort ved at sammenligne åbningstiden for en række applikationer på en iPhone 5S med iOS 10.3.3 og en iPhone 5S med iOS 11 svarende til den udgave, som offentligheden har adgang til.

 – Nu kan du downloade iOS 11 til iPhone og iPad

Kameraoptik i iPhone 7 Plus (Foto. Apple)

Kameraet er en af de apps, som ikke er blevet langsommere med iOS 11. Her ses kameraoptik i iPhone 7 Plus (Foto. Apple)

Undersøgelsen viser, at Safari er blevet en anelse langsommere med iOS 11 på iPhone 5S. Mere specifikt tager det nu 1,5 sekunder i snit at åbne browseren. På iOS 10.3.3 tager den samme procedure 1,2 sekunder. Også Beskeder åbner langsommere. Her er der tale om 0,3 sekunders ekstra ventetid.

Sådan får din iPhone den dobbelte plads til billeder med iOS 11

Værst ser det dog ud for tændetiden. På iOS 10.3.3 brugen en iPhone 5S i snit 26,6 sekunder på at gå fra helt slukket til tændt. På iOS 11 er ventetiden nu oppe på 38,6 sekunder. iPhone 5S-brugere kan dog glæde sig over, at kamera-appen fortsat “kun” er 0,9 sekunder om at åbne.

Ars Technica har også undersøgt, hvordan Safari navigerer internettet på en iPhone 5S med iOS 11. Og dommen lyder, at browseren i nogle benchmarks er langsommere end før. Det drejer sig bl.a. om Kraken 1.1, hvor iPhone 5S med iOS 11 klarer sig en anelse dårligere end med iOS 10.3.3. I Googles benchmark kaldet Octane er resultatet dog forbedret en smule med iOS 11.

Hvorvidt du skal opgradere din iPhone 5S til iOS 11 afhænger i høj grad af, hvor meget du vægter ydeevne kontra features. Det er dog altid klogt at lave en nulstilling til fabriksindstillinger efter en stor opdatering, særligt hvis telefonen bliver langsommere.

 – TIP: Sådan laver du backup af iPhone eller iPad

Mere til historien

Med iOS 11 understøtter iPhone, iPad og iPod Touch ikke længere 32-bit apps. Det betyder bl.a. et farvel til Flappy Bird.


Om Olav Fonager

Olav er freelance-journalist og journaliststuderende med en passion for mobiler dimser og gadgets. Han holder sig dagligt opdateret på de seneste nyheder indenfor teknologiverdenen.