Ny Nokia 3310 – succes eller fiasko?

WEB-TV: Nokia 3310 vil få succes, og i så fald er det ikke den sidste retro-lancering vi har set. Hør Nokias selv sætte ord på den nye 3310’er.

Nokia 3310 er et trick i bogen

Nokia 3310 (Foto: Nokia)

Nokia 3310 (Foto: Nokia)

Nokia 3310, i den nye version), er først og fremmest et markedsføringstrick. Det primære formål har været, at skabe opmærksomhed omkring Nokia ved Mobile World Congress i Barcelona.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Tricket har virket. Stort set alle medier har på den ene eller anden måde dækket lanceringen. Havde Nokia udelukkende lanceret deres Android-telefon, havde det bare været endnu en stak Android telefoner til markedet.

Ved Mobile World Congress, hvor 3310’eren blev relanceret, flokkedes gæsterne om telefonerne, og der var endda kø for at få lov til at spille Snake.

Jeg har talt med Ossi Korpela, General Manager for HMD Nordic, og han stod da ved, at det også var med et glimt i øjet, at en ny 3310’er så dagens lys. Se hele interviewet i videoen i toppen af artiklen.

WEB-TV: 3 ting du vil vide om Nokias Android-telefoner

Et hul i markedet?

Nokia 3310 (2017) har egentlig ikke så meget med den oprindelige version at gøre. Der er nogle generelle træk, men den kunne såmænd have heddet så meget andet. Opmærksomheden havde så været væsentligt mindre måske nærmest usynlig.

Jeg tror godt Nokia 3310 kan få succes, også udover dem der bare køber mobilen for sjov. Mange vil stadig gerne have en standardtelefon, der ikke er en smartphone. Ældre, mindre børn m. fl. Hvorfor ikke give dem mulighed for at købe noget fra et varemærke de kender og er trygge ved, frem for et ukendt udenlandsk varemærke?

Dertil kommer virksomheder, der har behov for en forlængelse af fastnet-telefonen ude på gulvet. Det kunne være receptionisten, medarbejderen på en lager osv.

Jeg siger ikke den vil sælge mange styks, men mon ikke nogle stadig går rundt med en eller anden gammel mobiltelefon, der trænger til udskiftning?

Nokia 3310 (2017) – specifikationer

Tilbage i december 2014 konstaterede vi, at Nokia 301 i flere måneder havde ligget top 10 hos blandt andet Telenor, Telia og 3. En mobiltelefon til under 550 kroner. Det virker sandsynligt, at den nye Nokia 3310 kan komme ind og tage denne plads. Nokia 301 er i hvert fald et eksempel på, at ikke alle absolut skal have en smartphone.

Sammenligning: Nokia 3310 vs. ny Nokia 3310

Flere retro-mobiler på vej?

Hvis Nokia 3310 opnår pæne salgstal, er det ikke den sidste klassiker, vi har set relanceret. Det er mit bud, og dette afvises da heller ikke.

– ”Vi har ikke nogle annonceringer omkring denne, men det er bestemt et interessant område,” siger Ossi Korpela fra HMD Nordic til MereMobil.dk.

Selvom en relancering kan ses som et billigt trick, så virker det. Og hvorfor ikke bruge det som allerede fungerer? Det er da oplagt. Nu sidder jeg bare spændt og venter på en relancering af Sony Ericsson CyberShot og Walkman telefonerne.

Nokia 3310 – en klassiker er genfødt

Nokia 3310 vil komme til Danmark i løbet af andet kvartal 2017 hos blandt andet Call Me.

Mere til historien

Nokia lancerede ved Mobile World Congress en række Android-telefoner. Nogle af disse kommer også til Danmark.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.