Nokia 3310 – en klassiker genfødes i 2017

Nokia 3310 er genfødt i en 2017-variant. Læs mere om den nye Nokia 3310  her.

Nokia 3310 i 2017-version - warm red (Foto: Nokia)

Nokia 3310 i 2017-version – warm red (Foto: Nokia)

Søndag den 26. februar 2017 blev dagen, hvor HMD Global offentliggjorde en 2017-version af den meget populære Nokia 3310. Rygterne havde svirret, men nu er det altså officielt.

 – Dette er IKKE den nye Nokia 3310

Nokia lancerede den oprindelige 3310 tilbage i 2000. Telefonen opnåede en kæmpe popularitet og blev solgt i mere end 126 millioner enheder. Og nok en af de telefoner, som mange i vores markedsområde husker.

Telefonen kom med spillene Snake og Space Impact. Særligt Snake var en kæmpe succes.

 – Snake – gør også comeback med Nokia

Nokia 3310 i 2017-versioner (Foto: Nokia)

Nokia 3310 i 2017-versioner (Foto: Nokia)

Og 2017 er altså året, hvor Nokia for alvor skal forsøge at komme i mobilkøbernes lommer igen. Dette sker med producenten HDM Global bag.

HDM Global har også valgt, at den klassiske Nokia-telefon – Nokia 3310, skal re-lanceres. Dette gør den i en 2017-version. Kort sagt er der tale om den klassiske telefon med et ”moderne twist”.

Nokia 3310 er en af de bedst sælgende feature-phones nogensinde. Og HDM Global har også fanget noget, da de i forbindelse med præsentationen af de nye telefoner havde en ny version af den ”klassiske Nokia-ringetone”. Den vækker altså bare nogle følelser i en.

Nokia 3310

Den originale Nokia 3310

Den nye Nokia 3310 kommer i fire forskellige farver, disse er Warm Red, Yellow, Dark Blue og Grå. Rød og Gul kommer med et glossy finish, mens den blå og grå er med et mat finish.

Skærmen er 2,4 tommer. Headset tilsluttes med stadig 3,5 mm stik og så er der blevet plads til et 2 megapixels kamera.

Nokia 3310 kommer i version med både single og dual-SIM.

Nokia 3310 – her er specifikationerne på 2017-udgaven

Det vigtigste for køberne af denne telefon er givetvis batteritiden. Op til 30 dage på standby,

Der er endnu ingen forlydender om, hvornår telefonen lander i handlen, samt om den kommer på det danske marked.

Men prisen er oplyst til at være 49 euro på verdensplan.

Afstemning: Vil du Nokia 3310 (2017-udgave)?

Officiel Nokia 3310-video

Mere til historien

Selvom der sælges rigtigt mange smartphones, så er det faktisk featurephones, som er de mest solgte på verdensplan.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.