Sammenligning: Her er forskellen på Huawei P9 og P9 Plus
DUEL: Huawei er klar med to nye topmodeller og vi tager et nærmere kig på detaljerne omkring både P9 og P9 Plus.
Huawei er kommet på alles læber de seneste år, ikke mindst efter lanceringen er flere populære og velfungerende smartphones – senest Huawei P8-serien, der kom på markedet sidste år.
Nu er tiden kommet til at næste generation skal vise sit værd for anmeldere og ikke mindst forbrugerne, når begge modeller kommer på markedet i henholdsvis maj for P9, mens P9 Plus forventes lanceret i juli måned.
– Huaweis store dag – P9 lancering i historisk lys
Det mest interessante for dette års topmodeller må absolut være telefonernes kamera, der begge deler samme kamera-teknologi.
Producenten bag kamera-teknologien hedder Leica og er ikke en helt uvæsentlig spiller i sin branche. Leica er en kameraproducent, grundlagt i 1849 og specielt kendt for deres kameraer med manuel fokus og separate søger-mekanisme.
Samarbejdet mellem Leica og Huawei har altså resulteret i en dual-optik løsning, som gør sig gavnlig på billeder i form af stor detaljerigdom, farver og dybde. Ligesom fokusset for producenterne det forgangne år har været, vil kameraet i P9 og P9 Plus, være designet til at opfange mere lys under lyssvage forhold – hvilket Huawei præsterede ganske positivt at udmærke sig med sidste år i Huawei P8.
Her er forskellen
Men der hvor de to modeller adskiller sig fra hinanden er på skærmen, højtalerne og batteri. For det første, bliver Huawei P9 Plus den første Android smartphone i Danmark til at have dybdefølsom teknologi i skærmen – måske bedre kendt som ”Force Touch” eller ”3D Touch” fra Apples produkter.
– Huawei: Vi vil være førende på smartphonemarkedet
Teknologien giver brugeren mulighed for, i udvalgte applikationer at kunne holde og trykke på skærmen for at aktivere nye funktioner. Både uden for og inde i applikationer, har ”Press Touch” som Huawei kalder teknologien, udvidede muligheder.
Skærmen i Huawei P9 Plus er også en anelse større end den ”almindelige” model P9. Med Plus-modellen får du en 5,5 tommer Fuld-HD skærm.
Til at kompensere for den større skærm og smartere teknologi bag, har Huawei udvidet batteriet i P9 Plus. Med 400 mAh mere end P9, er Plus-modellen udstyret med et batteri på 3.400 mAh. Dertil kommer Huaweis hurtig opladningsteknologi kaldet ”Dual-IC Rapid Charge”, som ifølge pressematerialet kun er tilgængelig på P9 Plus.
– Huawei P9 og P9 Plus – priser og salgsstart i Danmark
Bemærk: Huawei P9 har IKKE optisk billedstabilisator.
Side om side – sådan tager de sig ud
For at give dig et bedre overblik over forskellene mellem P9 og P9 Plus har vi kogt begge modellers specifikationer sammen til nedenstående skema.
P9 | P9 Plus | |
Størrelse | 145 x 70.9 x 6.95 mm Vægt: 144 gram | 152.3 x 75.3 x 6.98mm Vægt: 162 gram |
Skærm | 5.2” Fuld-HD, 2.5D afrundet glas og Corning Gorilla Glass 4 | 5.5” Fuld-HD, 2.5D afrundet glas og Corning Gorilla Glass 4 |
CPU | Huawei Kirin 955 (64-bit), Octa-core (4 x 2.5 GHz A72 + 4 x 1.8 GHz A53) | Huawei Kirin 955 (64-bit), Octa-core (4 x 2.5 GHz A72 + 4 x 1.8 GHz A53) |
Grafikprocessor | Mali-T880 MP4 | Mali-T880 MP4 |
Operativsystem | Android 6.0 | Android 6.0 |
Emotion UI | EMUI 4.1 | EMUI 4.1 |
Hukommelse | 32 GB ROM, 3 GB RAM | 64 GB ROM, 4 GB RAM |
Kamera | Bag: Dual Leica-optik med 12 megapixels opløsning, laserautofokus og dual-LED fotolys Front: 8 MP med autofokus | Bag: Dual Leica-optik med 12 megapixels opløsning, laserautofokus og dual-LED fotolys Front: 8 MP med autofokus |
USB-teknologi | USB Type-C | USB Type-C |
Sikkerhed | Fingeraftrykslæser på bagsiden | Fingeraftrykslæser på bagsiden |
Batteri | 3,000 mAh | 3,400 mAh med Dual-IC Rapid Charge |
Farver | Titanium Grey og Mystic Silver | Titanium Grey og Mystic Silver |
Pris | 3.999 danske kroner | 5.499 danske kroner |
Mere til historien
Huawei har indbygget ekstra funktionalitet i fingeraftrykssensoren på begge P9 modeller. Ud over ekstra sikkerhed, kan sensoren også bruges til at tage billeder, bladre i albums, samt løfte røret når telefonen ringer, blot med en berøring fra pegefingeren.
Læs også:
– Huawei P9 Lite er bekræftet
– Huawei P9 – den nye outsider
– Huawei P9 Plus – mere skærm