Huaweis store dag – P9 lancering i historisk lys

LANCERING: Alle vil dække Huaweis P9 event, men husker du hvordan det gik dengang for bare seks år siden?

Huawei P9 event i London (Foto: MereMobil.dk)

Huawei P9 event i London (Foto: MereMobil.dk)

Huawei P9 lanceres onsdag den 6. april ved en stort anlagt event i London, men selvom det, der nok vil blive talt rigtigt meget om, er kameraet som er skabt et samarbejde med mellem Leica i Tyskland og kinesiske Huawei, så er der noget helt andet, som man i dag skal lægge mærke til.

 - Huawei og Leica vil samarbejde om mobilkameraet

I dag er Huaweis STORE dag. De har haft mange tilløb med vellykkede telefoner de seneste år, og Huawei P8 og P8 Lite fra sidste år, lagde en succesfuld grund til P9-lanceringen.

Huawei er verdens tredjestørste smartphone-producent, og i Danmark er markedsandelen på niveau med Sonys. Huawei er herhjemme nu større end både HTC og LG.

Nu skal de med deres ”Samsung killer” vise, at de kan følge succesen op.

Mange danske journalister

Godt 10 techjournalister fra forskellige danske medier er, ligesom jeg selv fra MereMobil.dk, rejst med til London, for at deltage i eventen, der uden tvivl vil være godt besøgt af medier fra hele verden.

For ganske få år siden var der ikke ret mange journalister, som gad bekymre sig om Huawei. Og jeg var selv i begyndelsen meget skeptisk, da det ER et svært marked. Dengang var der ikke mange artikler om eksempelvis Huawei Ascend P6, og kun ganske få dækkede det, da Huawei satte sig for, at blive en større del af dansk erhvervsliv.

 - Huawei: Vi vil være førende på smartphonemarkedet

Nu hvor selv mere brede medier begynder at opdage, at Huawei faktisk ER en stor spiller på mobilmarkedet, flokkes de som fluer om marmelademadder på en varm sommerdag.

Minder om HTC

Husker du HTC? Jeg husker i hvert fald, hvordan vi sad ganske få til pressearrangementer omkring 2006/2007.

Der var ikke stor interesse for en lille producent, der havde produkter som HTC Touch og HTC Touch Diamond. Et år i Barcelona ved Mobile World Congress var pressearrangementet nogenlunde besøgt. Som jeg husker det, nogle få hundrede mennesker.

Pludselig skete der et eller andet. I 2009 kom HTC Hero, og nu var der i London ved pressemødet virkelige mange mennesker, der ville se HTC’s anden Android-telefon, og i øvrigt den første med HTC Sense, og året efter trak det fuldstændigt af, da HTC Desire blev lanceret, og nu var der virkelig kø til lanceringerne og i tusindevis mødte op. ALLE ville have en bid af HTC’s succes.

Husk nu historien, Huawei

Alle i techbranchen har noteret sig HTC’s fald fra stjerne til støv, og det er altså kun seks år siden, at HTC Desire var et kæmpe hit, selvom det føles som længere tid.

Huawei har en stor dag i dag. Fordi her kan de tale til hele verden, der i et øjeblik lytter, men da ingen er bedre, end deres næste produkt, skal Huawei P9 ikke skuffe. I den her branche er der kort vej fra de bonede gulve til garagen.

 - Huawei P9 får Leica kamera-optik

Jeg håber Huawei har gjort sig umage. Huawei skal kæmpe i et marked, der ledes af Samsung og Apple. HTC havde dengang Nokia at slås med, og det var en hård kamp – for dem begge.

Mere til historien

I historikken om hvor galt det kan gå i mobilbranchen, hvis ikke man lytter til forbrugernes behov, må vi ikke glemme Motorola RAZR fra efteråret 2004. Det var Motorolas kæmpehit, men et ”one hit wonder”.

Vil HTC gøre comeback?

For et halvt årti siden var HTC en af de store spillere. Succesen ebbede dog stille ud. En ny rapport peger på at det kan ændre sig.

(mere…)
Huawei røg fra toppen til bunden på få år

Straffet. Ja, det var hvad Huawei blev, da amerikanerne indførte de mange forbud i handelskrigen, som for alvor tog livet af Huawei.

(mere…)
Kinesiske telefoner skal smides i skraldespanden

Forsvarsminister opfordrer til, at ejere af kinesiske telefoner, skiller sig af med dem. En dansk ekspert bakker op.

(mere…)
Huawei udvider samarbejde med bilgigant

Huawei har udvidet samarbejdet med bilgiganten JAC Group om at udvikle forskellige typer teknisk udstyr. 

(mere…)
Huawei giver ikke op – vi vil tilbage til toppen

Selvom det altså netop nu ikke går særlig godt for Huawei og salget af deres smartphone-modeller, så giver de ikke op. Vi vil tilbage til toppen, lyder det.

(mere…)
Verdens bedste mobilkamera

Outstanding in all areas. Sådan skriver techsitet DxOMark om kameraet den nye topscorer på kamerahitlisten.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2022 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram