Sådan forlængede jeg batteritiden markant på min Android

TIP: Her er nogle af mine tricks, der har forlænget batteritiden på min Android-telefon markant.

Længere batteritid står øverst på ønskesedlen hos langt de fleste smartphone-brugere. Producenterne af batterier har faktisk udviklet de små strømgivende elementer over tid, selvom det ikke altid ser sådan ud.

Uheldigvis er brugen af smartphones steget og steget, alt i mens skærmene er blevet større og processorerne kraftigere, og det hele bruger strøm. Samtidigt har softwaredelen i telefonerne ikke ligefrem været med os.

Hvem har ikke prøvet, at have en Android telefon der over natten kunne tømme batteriet, uden nogen kunne forklare hvad der egentlig var foregået?

Jeg er ofte begejstret for de mange muligheder smartphonen giver, men på det seneste har jeg anlagt en mere minimalistisk strategi, overfor hvordan jeg tillader de enkelte applikationer opfører sig, og det har givet bonus.

Step 1: Stop Google Now

Deaktivering af Google-appen

Deaktivering af Google-appen

Googles personlige butler, Google Now, der gerne vil forudsige hvornår jeg har brug for vejrudsigten, rejseinformation eller billeder af seværdigheder, har vist sig som et utroligt strømkrævende element.

Tjenesten er fascinerende, men jeg kan sagtens leve uden. Jeg har ikke præcise tal på, hvor meget deaktiveringen har gavnet, men umiddelbart en hel del.

Hvis telefonen tidligere lige kunne kæmpe sig gennem en hel dags brug, så har jeg nu måske 10-30 procent mere strøm tilbage, end jeg ellers ville have haft. Naturligvis afhængig af mobilbrugen på den pågældende dag.

Google Now kan ikke afinstalleres helt, men du kan deaktivere via:
Indstillinger > Programmer (Apps) > Applikationsmanager* > Alle > Google-appen.
Tryk ”Tving til at standse” og derefter ”Deaktiver”.

En sidegevinst er, at du forhindrer applikationens adgang til en lang række data og sensorer på telefonen. Google-appen har virkelig mange udvidede beføjelser.

* = Kun på nogle telefoner findes punktet ”Applikationsmanager”.

Step 2: Stop tjenester du ikke bruger

Deaktivering af apps i Android

Deaktivering af apps i Android

Android kommer med en lang række programmer, som du ikke nødvendigvis benytter. Hvorfor så have dem liggende? Jeg ved ikke hvorvidt de påvirker batteriforbruget, men når de er deaktiveret, så gør de i hvert fald ikke.

Jeg har selv deaktiveret følgende tjenester: Google Play Bladkiosk, Google, Play Bøger, Google Play Bøger, Google Play Film, Google Play Musik, Google Play Spil, Hangouts samt en lang række andre.

Fremgangsmåden er:
Indstillinger > Programmer (Apps) > Applikationsmanager* > Alle > Vælg app
Tryk ”Tving til at standse” og derefter ”Deaktiver”.

En ekstra fordel er, at du samtidigt får ryddet op i listen af programmer, der bare ligger der som en genvej du aldrig bruger.

* = Kun på nogle telefoner findes punktet ”Applikationsmanager”.

Hitliste: Her er de værste batterislugere

Stop 3: Begræns notifikationer

Notifikationer i Facebook

Notifikationer i Facebook

Stort set alle applikationer sender i dag popup-notifikationer, og det kan virke forstyrrede, fordi man hele tiden afbrydes i det man har gang i, og jeg kan ikke holde mig fra et mobiltjek, når et lille bip er indløbet. En opmærksomheds- og strømsluger er Facebook.

Jeg kan godt selv åbne Facebook applikationen, og se om der er sket noget nyt. Så det har ikke været et problem for mig, at slå det fra. Derudover har jeg sat mailprogrammet til kun at hente mails en gang i timen, fremfor via push samt fjernet mailnotifikation og lyde.

Ændringen af opsætningen i mailprogrammet er ikke nødvendigvis ens på alle Android-telefoner, så det må du selv kikke efter i indstillinger for den mailapp du bruger, men Facebook er lige til:

Fremgangsmåden for Facebook er:
Åben Facebook > Indstillinger > Appindstillinger > Meddelelser > Slå fra på skyderen helt øverst

Nu du er i gang kan du også slå Automatisk afspilning af video fra. Det ligger også i Indstillinger.

Instagram er også en af dem, jeg har været igennem. Push-notifikationer ligger i Profil > Muligheder. Her findes også ”Brug af mobildata” som jeg har sat på ”Brug færre data”.

Der findes ikke et centralt sted i Android-systemet, hvor disse ting kan justeres. Derfor må det tages fra applikation til applikation.

Test: Batteritest af 13 smartphones

Andre gode råd

Jeg er nu yderst opmærksom på, hvordan nye applikationer jeg installerer opfører sig. Jeg overvejer nøje, hvorvidt der er brug for de notifikationer et program vil komme med.

Jeg har ikke et bulletproof mål på, hvor meget der spares på batteriet, efter ovenstående punkter er gennemført, men jeg er overbevist om, at det har givet en stor gevinst.

Hvis du har andre tips til, hvordan man får Android-telefonen til at bruge mindre strøm, er du velkommen til at dele med andre i kommentarfeltet herunder.

Sony klar med prisfornuftig powerbank

Mere til historien

Nogle telefoner har mulighed for lynopladning, men det er intet imod hvad der rodes med i kulisserne. Et firma har modificeret en Galaxy S5, og opladet et testbatteri på to minutter.

Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Android 15 er ude i beta – se nyhederne

Google har sendt første betaversion af Android 15 ud til offentligheden. Se hvordan du får den.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram