Her er OnePlus 12 – nye detaljer

Billeder og interessante detaljer om skærmen er frigivet om OnePlus 12.

OnePlus 12 Ice Universe
Du kan se flere billeder af OnePlus 12 på Ice Universe’ profil (Foto: Ice Universe)

Den kommer sandsynligvis først i slutningen af året eller i begyndelsen af næste år, men OnePlus har en tradition for løbende at slippe information ud om kommende produkter.

Denne gang handler det om OnePlus 12, der har været udstillet i et ”cover”, så man ikke har kunne se hele telefonen.  Det skete ved en fælles event mellem OnePlus og skærmproducenten BOE i Kina, skriver Android Authority.

OFFICIELT: Her er alle detaljerne om OnePlus 12

Ægtheden af billedet er bekræftet fra to kilder, skriver Android Authority.

Det fremgår, at skærmen bliver det mest avancerede 2K-display nogensinde fra den kinesiske producent BOE.

Der vil være en 6,82 tommer skærmen (LTPO) med 120 Hz opdateringshastighed. Opløsningen er 3.168 x 1.440 pixels.

Kraftigste lysstyrke

OnePlus har via det kinesiske sociale medie Weibo afsløret, at der bliver tale om ”the brightest screen in the world” med mere end 2.600 nits lysstyrke i peak. På Ice Universe’ profil på X skrives der dog, at skærmen vil kunne trække ”mindst 3.000 nits”.

Jeg går med 3.000 nits, da OnePlus Open allerede har 2.800 nits i lysstyrke.

Til sammenligning har iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max en maksimal lysstyrke på 2.000 nits.

Ifølge opslaget anvendes en ny teknologi, som reducerer strømforbruget med 13 procent. Forgængeren OnePlus 11 har en max lysstyrke på 1.300 nits.

Ud fra billederne konstateres det, at OnePlus 12 kommer med et centreret kameramodul på fronten samt power og lydstyrke på telefonens højre side.

OnePlus 12 har stadig Alert Slider

OnePlus 12 vil have en ikoniske Alert Slider knap.

OnePlus-fans husker nok stadig modellen OnePlus 10T, der ikke havde Alert Slider. Efter lanceringen måtte OnePlus ud og (delvis) erkende, at det nok ikke var, hvad brugerne ønskede.

– ”Vi arbejder på at få knappen tilbage.” lød det fra OnePlus i august sidste år.

På den udstillede model er kameramodulet skjult, men jeg tænker, at OnePlus nok lidt senere også vil dryppe information om dette. Der tales allerede på rygteplan om en periskoplinse, som den vi har set på OnePlus Open.

Jeg har tidligere skrevet, at andre rygter peger på, at OnePlus 12 får trådløs opladning og USB 3.2 hastighed i USB-C stikket. Læs historien her.

SPECIFIKATIONER: ONEPLUS 12 – OFFICIELLE

  • Skærm: 6,82 tommer, 120 Hz, op til 4.500 nits
  • Beskyttelse: Gorilla Glass Victus 2 (front) | Gorilla Glass (bagside)
  • Opløsning: 3.168 x 1.440 pixels, 510 PPI
  • Chipset: Qualcomm Snapdragon 8 Gen3 (4nm)
  • RAM: 12, 16, eller 24 GB
  • Lagerplads: 256, 512 GB, 1 TB
  • Beskyttelse: IP65-certificering (støvtæt og beskyttet mod vandsprøjt)
  • Kamera 1: 50 megapixels, f/1.6 (23mm), OIS
  • Kamera 2: 64 megapixels, f/2.6 (70mm), periscope telephoto, OIS, 3x optisk zoom
  • Kamera 3: 48 megapixels, f/2.2 (14mm), ultra vidvinkel
  • Frontkamera: 32 megapixels, f/2.4 (21mm)
  • Batteri: 5.400 mAh
  • Lyd: Stereohøjttalere
  • Fingeraftrykssensor: Under skærmen
  • Opladning: 100 watt kablet opladning
  • Forbindelser: Wi-Fi op til Wi-Fi 7, 5G, Bluetooth 5.4 (aptX)
  • Trådløs opladning: Ja (Qi) + 50 w (OnePlus teknologi, 10 w. reverse charging
  • Dataoverførsel: USB 3.2 via USB-C stik i bunden
  • Mål: 163.3 x 75.8 x 9.2 mm
  • Farver: Black, Green, Silver
  • Vægt: 220 gram
  • System: Android 14 med brugerfladen OxygenOS 14

Opdateret den 5. december 2023.

Mere til historien

Lige nu er OnePlus aktuel med deres første foldbare smartphone. Læs min test af OnePlus Open og se min video med de første indtryk.

iPhone 16-modellerne kommer i disse farver

Det rygtes, at de kommende iPhone-modeller kommer i hele syv forskellige farver.

(mere…)
OnePlus 4 spottet på Geekbench

En ny OnePlus-model er spottet på Geekbench og det rygtes, at der måske er tale om OnePlus Nord 4.

(mere…)
Ny kalender-mulighed fra den næste store iPhone-opdatering

Når iOS 18 lander, bliver det med en længe ventet mulighed i kalenderen.

(mere…)
OnePlus Pad Go og OnePlus Watch 2 er i handlen

Den nye tablet OnePlus Pad Go og nye variant af OnePlus Watch 2 er klar i handlen. Se pris og tilgængelighed her.

(mere…)
Detaljerne afsløret på ny OnePlus topmodel

Oplysninger om en ny topmodel fra OnePlus er afsløret. Du kan se detaljerne her.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram