Digitalt rejsekort på vej – testpersoner søges
Der søges netop nu testpersoner til, at teste en digital version af rejsekortet.
Et nyt digitalt rejsekort er på vej og netop nu søges der testpersoner. Har du lyst til at afprøve et digitalt rejsekort fremfor det fysiske, så er det nu, at du skal slå til.
Nordjyllands Trafikselskab og Rejsekort & Rejseplan A/S leder netop nu efter testpersoner og testen vil ”kun” omfatte 2.000 personer. Det skriver TV2.dk.
En app i stedet for et kort
I går (tirsdag den 16. august 2022) var dagen, hvor et nyt rejsekort kunne tages i brug. Den nye løsning gør det muligt at tjekke ind og ud på en app fremfor det fysiske rejsekort.
Det digitale rejsekort er dog ikke til alle. Det er nemlig blot en test, som indtil videre udføres i Nordjylland. Testen vil finde sted i det nordjyske frem til november i år.
-”Det er en spændende tid, vi bevæger os ind i, når vi for første gang i kollektiv trafiks historie skal teste en fuld digital løsning til at swipe ind og ud af busser og tog. Det er vigtigt, at vi får afdækket, om en fuld digital løsning er i stand til at håndtere de behov og problemstillinger, vi har erfaringer med i dag i regi af Rejsekort-systemet,” siger Kasper A. Schmidt, CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S.
LÆS OGSÅ: Netbanker stopper brug af NemID-nøglekort
Testpersoner får rabat på rejserne
For at være testperson, så skal man altså benytte den kollektive trafik i Nordjylland, samt være imellem 16 og 66 år. I testperioden skal man deltage i de spørgeundersøgelser, som sendes ud under og efter testen.
Fokus er at undersøge, hvor godt appen fungerer og om en digitale løsning kan håndtere den kollektive trafik.
Testpersonerne får også noget ud af det, der er nemlig 40 procents rabat på rejser, hvilket er det højeste rabattrin på rejsekortet.
Er du i målgruppen, så du tilmelde dig her.
Det bliver spændende om den digitale version af rejsekortet bliver landsdækkende efter de nordjyske tests. Uanset hvad så kommer vi nok ind i 2023 før det sker.
Mere til historien
Der er efterhånden mange kort, som er blevet digitaliseret. Blandt andet sundhedskortet, kørekortet og så coronapasset, der dog efterhånden er udfaset i de fleste lande. Men ikke alle digitale kort er uden problemer.