Opråb: Apple skal stoppe scanning af billeder

I et åbent brev opfordres Apple til øjeblikkeligt at stoppe implementering af automatisk scanning af brugernes billeder.

iPhone foto computer
Automatisk scanning af billeder som uploades til iCloud skal stoppes, mener over 6.000 underskrivere af et åbent brev til Apple. (Foto: Cottonbro)

Apple vil scanne alle billeder, der uploades til iCloud i bekæmpelsen af børneporno. Findes kompromitterende billeder, vil Apple i sidste indstands melde brugeren til myndighederne.

Dermed er det slut med privatlivets fred, lyder det fra kritikere. Scanningen sker med funktionen NeuralHash, der introduceres i USA.

Apple har tidligere kommunikeret, at privatliv er en menneskeret, men har ifølge kritikerne indtaget et nyt standpunkt. Den nye sikkerhedsfunktion smadrer privatlivet hos iPhone-ejerne, er meldingen.

OPDATERING: Apple reagerer – scanner ikke alle billeder – sagen er misforstået

Kritikerne er ikke uenige med Apple i, at børnepornografi skal bekæmpes, men ved at åbne for scanninger af brugernes billeder, åbnes en dør til scanning for stort set hvad som helst, skriver nyhedsbrevet Techliv.

I forsøget på at gøre Apple opmærksomme på privatlivsproblematikken har over 6.000 eksperter i jura og sikkerhed, samt andre bekymrede, skrevet under for at vise deres modstand og sendt et åbent brev til Apple.

Blandt de bekymrede er Electronic Frontier Foundation (EFF), der er en organisation med speciale i privatliv.

– ”Apples forslag åbner en bagdør, der truer med at underminere grundlæggende beskyttelse af personlige oplysninger for alle brugere af Apple-produkter,” står der med fede typer på underskriftsbrevet.

SÅDAN VIRKER SCANNINGEN: Analysen, der sker lokalt på telefonen, foretages med teknologien “hashes”. Et “hash” er en unik talkodeberegning for hvert billede. På telefonen findes en database (CSAM) med hashes på billeder, der tidligere er kategoriseret som børneporno. Når et lokalt billede, på vej til iCloud, har et match med en hash-talkode fra databasen, bliver får billedet en “markering”. Når der er omkring 30 matches, vil en medarbejder gennemgå de markerede billeder. Er billederne kendt i CSAM-databasen bliver myndighederne informeret.

Apple kan presses af regeringer

Teknologien kan sætte Apple i en situation, hvor de presses af regeringer i lande over hele verden, til at scanne efter andre ting.

– ”Apple sælger iPhones uden FaceTime i Saudi Arabien, fordi lokal lovgivning forbyder krypterede telefonopkald. Det er bare et eksempel på mange, hvor Apple er bøjet til lokalt pres. Hvad sker der, når lokale regler i Saudi Arabien pålægger at scanne beskeder for homoseksualitet eller for lovovertrædelser mod monarkiet?”, skriver Dr. Nadim Kobeissi, der forsker i sikkerhed og privatliv.

Kravene fra medunderskriverne er:

  • Apple Inc.s implementering af den foreslåede indholdsovervågningsteknologi skal standses øjeblikkeligt.
  • Apple Inc. udsender en erklæring, der bekræfter deres engagement i end-to-end-kryptering og til brugerens privatliv.

Apple har foreløbigt ikke kommenteret på det åbne brev.

LÆS OGSÅ: Apple vil scanne alle dine billeder

Mere til historien

Apple har til en begyndelse åbnet teknologien og scanningerne i USA, men sigter mod at udbrede det til flere markeder.

Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende. Nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
83 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram