DEBAT: Skal øboere har statsstøtte til bredbånd, når de allerede har mulighed for hurtig internet?

Traditionen tro har vi journalister (nogle journalister, red.) for lidt at lave i sommervarmen. Derfor kan vi på MereMobil.dk endnu engang bringe en DR historie, der måske skulle være lavet lidt mere research på. Agurketiden er nemlig over os!

Denne gang omhandler historien øen Hjarnø, der ligger i Horsens Fjord. Den 13. juli 2021 kunne man således i DR P4 middagsradioavisen 13 minutter inde i udsendelsen høre et indslag om EUs genopretningspulje, som skal bruges til at sætte fart på økonomien.

I Danmark skal EU-pengene bruges til den såkaldte bredbåndspulje. For at illustrere hvordan pengene eventuelt kan bruges, har DR fundet frem til Kirsten Jensen, der er beboer på Hjarnø.

I indslaget kan man høre, at hun har målt hendes bredbåndsforbindelse til sølle 6,9 Mbit/s, men der nævnes intet om hvilken forbindelse der er tale om. Vi må derfor gå ud fra, at der er tale om TDCs kobbernet.

Journalisten konkluderer lynhurtigt at 6,9 Mbit/s er alt for lav hastighed sammenlignet med den hastighed man kan få andre steder i landet. I indslaget beskriver Kirsten Jensen hvorledes 6,9 Mbit/s er alt for lav hastighed, når hun bruger videokonference med kollegaer fra andre landsdele.

Kirsten er “en case”

Kirsten Jensen er det som man på journalist-jargon kalder “en case” – en person hvis oplevelse bruges til at generalisere et emne.

Hvis vores kvikke læsere synes, at de har hørt om internetudfordringer på øen før, så kunne det skyldes, at øboerne tilbage i 2014 indgik en aftale med TDC. Dengang skrev DR om den banebrydende aftale mellem øboerne og TDC, hvor øboerne ifølge DRs artikel fik internet med download på 50 Mbit/s.

Aftale gik ud på, at øen fik opgraderet TDCs kobbernet med en såkaldt fremskudt central. Denne fremskudte central øger hastigheden på kobbernettet. I dag kan de fleste øboere få ganske fornuftige downloadhastigheder via TDCs kobbernet.

PRISTJEK: Se om du betaler for meget for bredbånd

Bredbåndspuljen kan ikke hjælpe her

Udgangspunktet for casen med Kirsten Jensen er, at penge fra EU skal bruges på bredbåndspuljen. Så må lytterne gå ud fra, at DR har tjekket om bredbåndspuljen er relevant for beboerne på Hjarnø – og specifikt Kirsten Jensen, som interviewes i indslaget. For ellers duer hun ikke som case.

Problemet er blot, at næsten ingen af husstandene på Hjarnø opfylder kravene i bredbåndspuljen. Der faktisk kun to husstande på Hjarnø, der er kvalificeret til deltagelse i den såkaldte bredbåndspulje, men såvidt som vores meget lemfældige research viser (10 sekunders søgning på Krak), så bor Kirsten Jensen ikke i én af disse husstande.

Bredbåndspuljen er kun til husstande, der opfylder en række specifikke krav. De husstande, der opfylder kravene, kan ses på bredbåndspuljens kort.

Undersøger man de to omtalte adresser nærmere, så viser et hurtigt opslag på kviknet.dk, at de forventer at kunne levere henholdsvis 28/4 og 21/2 Mbit/s (download/upload) på adresserne via TDC kobbernet.

Med andre ord så skyldes placeringen på bredbåndspuljens kort sikkert, at uploadhastighed på adresserne ligger lige omkring de 2 Mbit/s, der er afgørende for om en husstand kan komme med på kortet.

Det er altså upload-hastigheden, som er et problem for øboerne, hvilket også beskrives i radioindslaget. Men bredbåndspuljen vil ikke afhjælpe Kirsten Jensens problemer, for hun er ikke berettiget til at deltage i puljen, så hvorfor bruger DR hende som et eksempel?

Hvad med 5G?

DR undlader nogle relevante detaljer. Det er f.eks. relevant at spøge, om øboerne kan få internet leveret via andre metoder, end TDC’s kobbernet.

Det mest oplagte alternativ er TDCs landsdækkende 5G-mobilnet.

Når man slår de to nævnte adresser op på TDC dækningskort, kan man nemlig se, at på den ene adresse kan beboeren få leveret både 4G og 5G fra TDC med langt over 100 Mbit/s. På den anden adresse kan der leveres 50-100 Mbit/s med både 4G og 5G.

Slår man Kirsten Jensens adresse op, så har hun adgang til 50-100 Mbit/s bredbånd via 4G og 5G på TDCs mobilnet.

Her skal det lige bemærkes, at der er tale om forventede hastigheder ved brug af en mobiltelefon i normal højde – der er således ikke tale om hverken en ekstern antenne på taget eller andre tekniske foranstaltninger.

Man kan faktisk få leveret både 4G og 5G med høj hastighed på hele øen fra TDCs mobilmast. Øboerne kan altså i dag bestille mobilt bredbånd fra TDC og få leveret rasende hurtigt mobilt internet – vel at mærke på både upload- og download-hastigheden.

Har Kirsten Jensen i realiteten et problem, eller har hun blot valgt en forkert bredbåndsløsning?

ANMELDELSE: Mine første oplevelser med 5G som den eneste netforbindelse

Dækningskrav: Alle adresser er med

Historien bliver endnu bedre. Faktisk er hele Hjarnø, alle adresser på øen, omfattet af et dækningskrav. TDC skal således senest den 4. april 2022 levere mobilt bredbånd til Hjarnø.

Helt konkret skal TDC levere 30 Mbit/s downloadhastighed og en uploadhastighed på minimum 3 Mbit/s. Her skal det pointeres, at der er tale om minimumshastigheder. Den reelle hastighed vil i de fleste tilfælde være langt højere. De nøjagtige detaljer og begrænsninger kan læses i dette informationsmemo.

Øboerne på Hjarnø er altså med statsgaranti sikret lynhurtig bredbånd via 4G eller 5G absolut senest den 4. april 2022.

Alligevel vælger DR at køre en historie om en øboer uden mulighed for hurtigt internet – helt uden at nævne ét eneste ord om muligheden for 4G/5G mobilt bredbånd.

Internet fra rummet fra Starlink

Som om historien ikke allerede er speget nok, så findes der faktisk flere alternativer. Elon Musks Starlink har åbnet for danske husstande i en såkaldt beta-version. Starlink er lynhurtig bredbånd leveret via satellitter. For DR burde det ikke være en stor nyhed, da DR selv allerede har beskrevet denne mulighed.

Starlink leverer på nuværende tidspunkt en downloadhastighed på 50-150 Mbit/s download og 20-30 Mbit/s upload.

Men heller ikke denne mulighed nævnes med ét eneste ord i indslaget. Øboerne har altså ikke bare ét men hele to alternativer, som de kan købe her og nu.

Hvorfor vælger DR denne vinkel?

Vi står altså med endnu en DR historie, hvor lytterne ikke tilnærmelsesvis bliver præsenteret for hele historien, men hvor vinklingen går på det positive i, at staten skal betale for fiber til borgere via bredbåndspuljen – selvom der allerede findes alternativer.

Hjarnø-historien bringer sjovt nok minder frem. Husker du den fantastiske historie om Arnes internet, som vi skrev om sidste år? Arne, der ifølge DR ikke kunne få hurtigt internet, og som heller ikke kunne få mobilt bredbånd – altså lige indtil Arne pludselig godt kunne få lynhurtig internet alligevel, da nogle teknisk kyndige – ikke journalistuddannede personer – hjalp Arne med den lille udfordring.

Gad vide hvad der vil ske, hvis en teknisk kyndig person besøgte Kirsten Jensen på Hjarnø med en 4G- eller 5G-router og en ekstern antenne. Måske øboerne i virkeligheden blot kunne bruge lidt gratis råd og vejledning til at få løst deres problemer?

Problemet med disse DR historier er at det spiller ind i fortællingen om, at mange danskere mangler mulighed for hurtig bredbånd. Den fortælling er bare ikke rigtig, hvis man som journalist skal skildre virkeligheden blot nogenlunde, som den er.

Jeg håber med denne udredning af DR-indslaget, at kunne bibringe nogle af de manglede informationer.

BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Vi har efterhånden mange gange fundet utallige fejl og mangler i DRs historier om mobilnet og bredbånd. Se et par af dem her og her.