Hiper har åbnet for mange nye sydfynske husstande
Nu kan ca. 23.000 husstande og erhvervsadresser i og omkring Svendborg Kommune, samt på Langeland, købe fiberprodukter fra Hiper.
Nuuday-selskabet Hiper har åbnet for omkring nye 23.000 adresser på Sydfyn, der nu kan købe Hipers-produkter.
-“Vi er rigtig glade for nu at kunne åbne for 23.000 nye husstande via SEF’s fibernetværk. Vi har et benhårdt fokus på at levere lynhurtigt og driftssikkert internet til så mange danskere som muligt. Her spiller fiber en stor rolle, da det uden tvivl er den type forbindelse, der giver højest hastighed og bedst kvalitet. Om det er til gaming, streaming eller videomøder fra hjemmekontoret, så ved vi, at de fleste danskere går op i, at det bare fungerer og er hurtigt.” lyder det fra Mads Hein, direktør for Hiper i en pressemeddelelse.
Dermed vokser udbuddet af løsninger også hos SEF Fiber. Hvilket i sidste ende skal være en fordel for kunderne.
Mere til historien
SEF Fiber er et sydfynsk fiberselskab, der ejer fibernettet på Langeland og omkring Svendborg Kommune.