Den fantastiske historie om Arnes internet

11

BAGGRUND: Mød Arne, der ikke kan få brugbar internetdækning Jeg har undersøgt sagen og en masse påstande. Læs den fantastiske historie om ‘internettets Arne’.

Arne, internet
Arne er hægtet af nettet, skrev DR. Læs her den fantastiske historie om Arne og hans internet langt ude på landet (Foto: Jesper Rhode Andersen / YouTube)

Frem med kaffen ☕️ …dette er en lang, men meget interessant historie. God læsning 😀

Denne artikel handler om en citathistorie, vi kunne have bragt på Meremobil.dk, men historien kom aldrig længere end til mit bord. I stedet for at skrive en artikel til MereMobil.dk, så valgte jeg, at klage over indholdet til journalisten bag artiklen med en opfordring til at trække historien tilbage. 

Redaktionen på MereMobil.dk skal ikke videreformidle informationer, som vrøvl fra ende til anden – og når den oprindelige artikel var så fejlfyldt som tilfældet er, så byder vores professionelle stolthed, at vi kontakter mediet og opfordrer dem til at rette fejlene.

Historien handler kort fortalt om Arne, der ikke kan få hurtigt bredbånd, ifølge artiklen, men virkeligheden er, at det kunne Arne godt.

Arne var en case på DR. Derfor gjorde jeg journalisten opmærksom på, at der muligvis er noget helt galt med casen. Henvendelsen gav intet resultat – end ikke et svar fra journalisten. Dernæst blev DRs redaktionschef for Erhverv og Økonomi involveret. I sidste ende endte sagen som en klage hos DRs vagthund, Lytternes og Seernes redaktør, som håndterer klager over DRs etiske regelsæt.

DR skulle have mulighed for at undersøge min klage. Derfor valgte jeg ikke at skrive om sagen før nu.

Nu har DR behandlet min klage. Ifølge DR er der ikke noget at komme efter. Der er, ifølge DR, ingen væsentlige fejl eller mangler i artiklen. Der er foretaget den nødvendige research ligesom DRs etiske regelsæt heller ikke er overtrådt. Artiklen er altså godkendt efter den journalistiske og etiske standard, at DR kører efter.

Problemet er, at afgørelsen (ifølge min opfattelse) ikke er korrekt.

Se nu vil jeg fortælle dig historien om Arne. Jeg lover den ender lykkeligt, selvom historien er lidt lang. Læs blot videre for det bliver en spændende rejse ind i et sindssygt parallelunivers, hvor fakta ikke er noget man skal tage seriøst. I USA kalder de det vist “alternative fakta”.

Arnes historie: Hurtigt bredbånd er ikke muligt

Denne historie tager sit udgangspunkt i en artikel om Arne Warming Petersen, der ikke har ordentlig bredbåndsdækning på adressen. Det er i hvert fald essensen af det, som DR fortæller i artiklen og det tilhørende videoklip.

– Dårlig bredbåndsdækning: Medierne glemmer simpel research

Artiklen handler i kort form om, at nu kan danskerne endelig få 5G., men samtidig er der stadigvæk mange danskere, der ikke kan få hurtig bredbånd, skriver DR. For at understregede denne pointe, har DR gravet Arne frem fra den sydfynske muld. Det er Arnes historie, der bliver til en case.

For det utrænede øje virker artiklen og videoklippet fin og fornuftig, men ved man blot lidt om telebranchen, så ser sagen noget anderledes ud.

5G bruges som grundlag uden 5G er åbnet

Allerede i starten af artiklen går det helt galt. I overskriften antydes det, at Arne ikke kan få 5G og at Arne skal gå 100 meter for at komme på nettet. 

Artiklen er fra den 7. september 2020, som var dagen, hvor TDC tændte for selskabets 5G-mobilnetværk, men artiklen og researchen er selvfølgelig lavet før denne dato. 

Derudover åbnede TDC officielt først for selskabets 5G-netværk til mobilt bredbånd i starten af november 2020 – små to måneder efter artiklen blev publiceret. Den 7. september var der nemlig kun smartphone-adgang til 5G.

Læserne skal altså tro på, at DR har undersøgt 5G-dækningen på Arnes adresse, før TDC officielt tændte for selskabet 5G netværk – hele to måneder før mobilt bredbånd via 5G blev lanceret.

Hvordan det er lykkedes DR at komme i besiddelse af et SIM-kort fra TDC med 5G aktiveret, og samtidig får fingrene i den ene slags Huawei 5G mobilt bredbånds router, som TDC har godkendt til deres netværk, melder historien desværre ikke noget om. Jeg har heller ikke kunne opdrive svaret.

Ifølge DRs redaktør har DR testet dækningen hos Arne – endda før TDC officielt åbnede for selskabets 5G-netværk.

Ifølge TDCs dækningskort er der faktisk 5G-dækning på Arnes adresse, men det står i skærende kontrast til overskriften i artiklen. Du kan se et udsnit af dækningskortet herunder.

DR siger, at de har testet mobildækningen hos Arne. Historien melder ikke noget om, hvordan DR har afprøvet 5G-dækningen. DR vil kun bekræfte, at de har afprøvet mobildækningen på Arnes adresse.

Hvor fa’en bor Arne?

I artiklen fremgår det at “Forbindelsen er nemlig ikke så god i byen Skårup på Sydfyn”. Der er altså underforstået, at Arne bor i Skårup, og dækningen i byen ikke er god.

Problemet er, at der er fremragende dækning i Skårup. Alle tre mobilnetværk fra TDC, TT-netværket (Telia og Telenor) og 3 har opsat mobilsites i byen. Byens cirka 1.800 indbyggere bor alle sammen indenfor en radius af omkring 1,5 km, men Arnes hus ligger ikke indenfor denne radius.

DRs påstand om mobildækningen skyldes muligvis, at Arnes adresse slet ikke er i Skårup. Arne bor faktisk over tre kilometer udenfor byen – i et skovområde.

Gør det nogen forskel, om man står lodret op af en sendemast i selve Skårup eller om Arnes hus ligger i et skovområde små tre kilometer fra byen? Når det gælder radiokommunikation, så gør det overraskende nok en KÆMPE forskel, da radiosignaler følger fysikkens love.

Der kunne selvfølgelig være tale om en fejl, men DR nævner to gange i artiklen, at der er tale om dækningen i byen Skårup, men Arnes hus ligger stadigvæk langt uden for byen.

Lad os kigge nærmere på det omtalte hus.

Forvirring om dækningen i Arnes hus

Her skal det nævnes, at DR gengiver tal baseret på Tjekditet.dk, selvom det ikke fremgår i artiklen. Den detalje fik jeg, da jeg klagede til redaktøren hos DR. Læserne må altså selv gætte sig til det valg af kilde i artiklen.

Tjekditnet.dk er statens officielle hjemmeside, hvor almindelige danskere kan undersøge deres bredbåndsmuligheder og se relevant statistik omkring bredbånd i Danmark.

KAN DET PASSE? 15 procent af danskerne har virkeligt langsomt bredbånd

Vi stopper lige her.

DR har brugt en kilde, som klart indikerer, at Arne bør kunne få mobilt bredbånd med meget høj hastighed, men som det fremgår i artiklen og videoklippet, har Arne alligevel store problemer med sit internet. Det er altså noget, der slet ikke hænger sammen her.

Arne beskriver problemerne med mobildækning i videoklippet. Han beskriver dårlig dækning omkring routeren og at der kun er dækning lige omkring routeren.

Lyder det som problemer med en mobilt bredbånds router eller lyder det som problemer med Wi-Fi-dækningen fra en ADSL-router?Det spørgsmål er yderst interessant, for det fremgår nemlig ikke tydelig i hverken artiklen eller videoklippet. 

Som læser forledes man til at tro, at Arne taler om mobilt bredbånd, når artiklen nu tager udgangspunkt i 5G og mobiltelefoni, men beskrivelsen af problemerne tyder mere til at være Wi-Fi-problemer med en ADSL-router, som får internet leveret via TDCs kobbernet.

Det er simpelthen ikke klart om Arne har en ADSL-router eller mobilt bredbåndsrouter.

Herunder kan du se et skærmbillede fra Tjekditnet.dk, der viser, hvad der tilbydes på Arnes adresse.

Dette er, ifølge Tjekditnet.dk, hvad der tilbydes ad dækning på Arnes adresse (Billede: Tjekditnet / MereMobil.dk)

Du holder den forkert

Hvorfor er det så interessant? Jo! For hvis Arne taler om en mobilt bredbånds router, så har han valgt den absolut værste placering i sit hus til routeren. Videoklippet viser heller ikke, om routeren er tilkoblet en ekstern antenne. En ekstern antenne er påkrævet, hvis der er svagt mobilsignal. Arne beskriver overfor DR netop svagt mobilsignal.

Hvis der derimod er tale om en ADSL-router, så beskriver Arne dårlig Wi-Fi-dækning, som overhovedet ikke har noget som helst med med hverken ADSL eller mobilt bredbånd at gøre. Hvis der er tale om ADSL, hvorfor bruger Arne så ADSL? Tjekditnet.dk siger klart, at ADSL er ubrugeligt på Arnes adresse.

DR gør det simpelthen ikke klart, hvad Arne beskriver i videoklippet. Hvis Arne beskriver manglende Wi-Fi-dækning, så er den næsten på kanten af direkte vildledning.

Jeg har set videoklippet med Arne gentagende gange. Det er endnu ikke lykkedes mig at afgøre, om Arne står foran en ADSL-router eller en mobilt bredbåndsrouter. Opløsningen på videoen er ikke er høj nok til, at jeg kan se detaljerne.

Reelt set kan Arne faktisk beskrive problemer med en ADSL-forbindelse, men selve artiklen handler om 5G.

Hvorfor bruger Arne ikke Wi-Fi opkald?

I artiklen og videoklippet fremgår det også, at der er problemer med mobiltelefoni inde i huset. Det fænomen kan man opleve mange steder.

Når vi har in mente at Arnes hus ligger i et skovområde tre kilometer udenfor Skårup, så er der nok ikke så meget Arne selv kan gøre ved situationen. Eller er der?

Mobilselskaberne har i mere end fem år tilbudt Wi-Fi-opkald. Denne tekniske løsning beskrives ikke i artiklen, selvom det er den oplagte løsning på Arnes problemer med mobildækningen. Alle de fire store teleselskaber reklamer med denne feature på deres hjemmesider.

Wi-Fi opkald kræver selvfølgelig både adgang til bredbånd og stabilt Wi-Fi, men er denne løsning virkelig umulig for Arne? Måske ikke hvis han gør en indsats og prøver at aktivere Wi-Fi opkald på sin smartphone.

Arnes problem kan altså løses, der er en teknisk løsning på problemet, men det får læserne ikke at vide.

Licenskrav giver bedre dækning

Nu vi er ved alt det, som er glemt i artiklen, så fremgår det heller ikke, at Arnes område (og bolig) er en del af teleselskabet 3s 700/900 MHz licenskrav. 

De fleste af MereMobil.dks læsere er sikkert bekendte med, at alle frekvensauktioner det sidste årti har inkluderet et dækningskrav, som teleselskaberne skal opfylde. 

3s dækningskrav betyder, at der er yderligere dækning på vej til området. Arnes bolig er altså omfattet af et dækningskrav, men den del har DR ikke skrevet noget om på trods af, at artiklen handler om 5G.

Dækningskravet omfatter er en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/s og en uploadhastighed på mindst 3 Mbit/s og i hvert enkelt dækningsområde skal mindst 90 procent af arealet dækkes. I praksis skal man dog forvente markant højere hastigheder og langt større dækningsgrad. 3 har indtil den 4. april 2022, hvor dækningskravet skal være opfyldt i Arnes område.

Måske det helt forkerte udstyr til opgaven

Vores research viser altså nu, at Tjekditnet.dk siger, at Arne bør have mulighed for mobilt bredbånd, og at en kablet ADSL-forbindelse er en enorm dårlig løsning.

Den logiske løsning hos Arne er selvfølgelig en 4G-antenne på taget og en mobilt bredbåndsrouter i stuen, hvis man skal følge oplysningerne fra Tjekditnet.dk 

Det var den løsning jeg troede Arne havde, da jeg første gang læste artiklen og så videoklippet, for det er nemlig det, som overskriften på artiklen indikerer, når der henvises til, at 5G ikke kan hjælpe alle danskere uden bredbånd.

Men jeg er nu blevet rigtigt meget i tvivl. Efter nøje overvejelse er jeg faktisk overbevist om, at Arne aldrig nogensinde har haft en mobilt bredbåndsrouter og ekstern antenne.

Arne har derimod en sløj kablet ADSL-forbindelse, og han beskriver denne forbindelse samt dårlig Wi-Fi i videoklippet. Specielt det faktum at jeg ikke kan se kablet fra routeren til antennen øger min overbevisning om, at det er en ADSL router vi ser i videoklippet.

Kan det virkelig være tilfældet? Jeg ved det ikke, men måske vore kloge læsere kan hjælpe os på vej?

Har DR virkelig brugt en case, der har problemer med en sløj kabelbaseret ADSL-forbindelse, i en artikel som tager udgangspunkt i 5G, der er radiobaseret? Endda uden at gøre læserne tydeligt opmærksomme på det! 

Hvis det er tilfældet, er det på grænsen til “bondefangeri”, men jeg ved det reelt ikke, for DRs oplysninger i artiklen er yderst mangelfulde. Jeg blev ikke klogere af at klage til journalisten, redaktøren eller Lytternes og Seernes redaktør.

Arne har sikkert problemer med at få leveret bredbånd – det er tydeligt. Men problemerne bør kunne løses med en korrekt trådløs løsning. Det indikeres jo på Tjekditnet.dk.

Eller også kan Arne skifte mobilabonnementet til teleselskabet 3, og vente indtil de får sat deres nye mast op i området, og så løser problemerne sig selv.

Får Arne så løst sit problem? Det kommer vi til lidt senere.

Statisik bruges forkert og bliver vildledende

Som jeg forklarede i starten, så handler artiklen om, at nu kan danskerne endelig få 5G, men at der stadigvæk findes mange danskere, der ikke kan få hurtig bredbånd.

Arnes historie kan selvfølgelig ikke stå alene, for når man laver en case, skal man som journalist kunne pege på, at der findes mange andre i en lignende situation som casen. Det kan man vise ved hjælp af statistik. Det gør DR, men her går det helt galt med detaljerne.

I artiklen fremgår det f.eks. at “Knapt 88.000 adresser i Danmark har langsom bredbåndsdækning, viser data fra Energistyrelsen”.

Det lyder da helt fint og det er vel også troværdigt, når tallene er fra Energistyrelsen. Det viser sig i min efterfølgende korrespondance med DR, at Arnes adresse er en af de omtalte 88.000 adresser. Det er derfor Arne er valgt som case.

Problemet er blot, at det simpelthen ikke er korrekt, hvis konteksten er “langsomt bredbånd” på alle 88.000 adresser.

Tallet dækker nemlig kun over adresser, hvor man med kabler kun kan levere langsomt bredbånd. Tallet inkluderer slet ikke adresser, hvor der kan leveres 4G eller 5G mobilt bredbånd med rasende hurtig hastighed. Altså adresser som Arnes adresse. 

Arnes adresse er nemlig én af de nævnte 88.000 adresser med dårlige kablet forbindelse.

Vore mere vakse læsere tænker allerede nu “Øh – så Arnes adresse er blandt de 88.000 adresser med langsomt bredbånd, men Tjekditnet.dk viste, at Arne kan få lynhurtig mobilt bredbånd fra både TDC, Telenor, Telia og 3. Hvordan hænger det sammen?”.

Nu skal vi lige huske på, at der ikke står noget i artiklen om Tjekditnet.dk og Arnes adresse, så det ved læserne ikke noget om. Den information har du først fået her på MereMobil.dk.

DR forklarer i artiklen brugen af tallet med 88.000 husstande således: “Det vil sige, at de hverken via kabler eller fibernet kan få en forbindelse på 10 mbit downloadhastighed og 2 mbit uploadhastighed. Det er for eksempel for lidt til, at man kan streame en film i høj kvalitet.”

Arne kan få mobilt bredbånd med rasende høj hastighed ifølge Tjekditnet.dk. Hvad blev der af delen med mobilt bredbånd? Det nævnes der intet om i artiklen på trods af, at artiklen handler om 5G.

Som de fleste bør vide, kan der på langt de fleste danske adresser leveres mobilt bredbånd med rasende høj hastighed ved hjælp af en antenne på taget.

DR brug af tallet er altså ikke retvisende, fordi de ikke tydeligt forklarer læserne, at de præsenteres for et tal, der IKKE omhandler mobilt bredbånd, selvom artiklen tager udgangspunkt i 5G.

Jeg fanger selvfølgelig denne detalje, men det er kun fordi jeg er 110 procent supernørd på området. Det kan man ikke forvente, at almindelige danskere kan tage højde for.

Dernæst påstår DR at en forbindelse på 10 Mbit/s er for lidt til at streame en film i høj kvalitet. Det er korrekt, omend DRs påstand stadigvæk er forkert. 10 Mbit/s er nemlig nok til at streame to film på samme tid i høj kvalitet fra f.eks. Netflix, YouTube eller DRs egen streamingtjeneste.

For hvor høj kvalitet er høj kvalitet? På Netlfix er “høj kvalitet” som standard Full HD i deres standardabonnement, og her vil hastighedskravet til typisk ligge på ~4,5 Mbit/s (selvom deres hjælpesider indikerer noget andet).

Over eller under landsgennemsnittet?

DR skriver videre: “Desuden har en række kommuner markant dårligere mobildækning end landsgennemsnittet, viser Energistyrelsens nøgletal“.

Spørgsmålet er, hvad læserne skal bruge denne information til? Hentydes der til, at Arnes kommune har dårlig mobildækning?

Der er selvfølgelig kommuner med dårligere mobildækning end landsgennemsnittet, men hvilken relevans har det i artiklen? Det skriver DR intet om, så hvad skal læserne bruge den information til? Kan læserne perspektivere ud fra den information, og sætte det ind i en kontekst omkring 5G? Nej, det kan en almindelig læser selvfølgelig ikke.

Er Arnes kommune f.eks. dårligere eller bedre end landsgennemsnittet? Det står der ikke noget om i artiklen.

Arnes kommunen er faktisk på eller over landsgennemsnittet mht. mobildækning ifølge tjekditnet.dk, som er DRs kilde.

Svendborg kommune (Arnes kommune) er langt over landsgennemsnittet, hvis man ser på antal husstande, der er dækket med mindst 30 Mbit/s fra mindst fire mobilselskaber. Ser man på antal husstande med mindst 30 Mbit/s fra ét mobilselskab, så er Svendborg kommune igen over landsgennemsnittet, og igen fremgår det ikke i DRs artiklen.

Det var måske et par gode detaljer at få med, hvis man skal beskrive Arnes situation bare nogenlunde objektivt.

Tjekditnet.dk viser dækning hos Arne

Tjekditnet.dk kan også bruges til tjenesten hovedformål, som er at give danskerne et overblik mulighederne for bredbånd. Det burde DR vide, når de bruger tjenesten som kilde.

Så hvad viser tjenesten, hvis man indtaster Arnes adresse?

Tjekditnet.dk viser, at både TDC, Telenor, Telia og 3 dækker dækker Arnes hus med 4G mobilt bredbånd, mens en kabelbaseret ADSL-forbindelsen overhovedet ikke er brugbar.

Det kan altså ikke komme som en overraskelse for journalisten, at Arne rent faktisk kan få 4G med 30 Mbit/s leveret. Se skærmbilledet herunder.

Dette er, ifølge Tjekditnet.dk, hvad der tilbydes ad dækning på Arnes adresse (Billede: Tjekditnet / MereMobil.dk)

Politikeren blander sig

DR henter en udtalelse fra Steffen Damsgaard, der udover at være formand for Landdistrikternes Fællesråd også er kommunalpolitiker.

Steffen Damsgaard er politiker. Han har ingen specialviden indenfor bredbåndsområdet, men det forhindrer ham selvfølgelig ikke i at komme med nogle ret vilde udtalelser omkring 5G-teknologien.

Til DR siger han: “Der er rigtig mange, der stadig har en dårlig eller slet ingen mobilforbindelse og bredbånd. For dem hjælper det jo ikke, at der kommer 5G”.

Udsagnet er simpelthen forkert på så mange planer.

Jo! 5G hjælper faktisk

5G kan nemlig give bedre dækning. Alene det faktum, at 5G kan leveres på 700 MHz i stedet for 800 MHz betyder, at radiosignalerne kan række længere ude på landet og trænge dybere ind i f.eks. bygninger.

Derudover er der en masse nye teknologier, som følger med udrulningen af fremtidens 5G. Teknologier som Massive MIMO og Coordinated multi-point vil kunne øge radiodækningen for slet ikke at tale om NR carrier aggregation (NR CA), som giver helt nye muligheder på 5G. 

Mobilselskaberne kan med 5G NR CA dedikere højere frekvensbånd på f.eks. 1.800 MHz til downloadkapacitet, mens 700 MHz benyttes til upload. Det betyder i praksis, at dækningsområdet af 1.800 MHz øges markant. Man kan altså levere markant højere hastigheder længere fra mobilmasterne med denne teknologi, mens selve dækningsområdet kan udvides, da begrænsningen ikke længere er uploaddelen.

5G giver altså helt nye muligheder for at øge dækningen og kapaciteten ude på landet fremfor 4G.

Eller hvad med det faktum, at 5G allerede i nuværende non-standalone udgave giver markant lavere latency, hvilket gør mobilt bredbånd en værdigt alternativ til en kablet forbindelse? Og når standaloneudgaven engang kommer til Danmark, så falder latencyen endnu mere. Vi kommer ned på et niveau tæt på fiber-bredbånd.

Hvor er telebranchen?

Der findes en anden part, når man taler om levering af internet til danskerne. Vi taler om teleselskaberne, som sjovt nok er helt fraværende. Det er ellers normal kutyme, at man også giver plads til den part, som bliver kritiseret.

Men DR giver ikke teleselskaberne eller teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien muligheden for at forholde sig til Arnes situation.

Vi er nu ved at være igennem det meste af historien, men den mest spændende del kommer nu. Bliv hængende.

Sådan fik Arne internet

Som om historien ikke allerede var tosset nok, så bliver den endnu bedre. 

Et par dage efter artiklen på DR blev publiceret, fik Arne nemlig installeret mobilt bredbånd med en MiWire mobilt bredbåndsløsning. På det tidspunkt havde jeg allerede klaget over DRs historie, så jeg har altså ikke haft en finger med i spillet.

Historien melder intet om, hvordan Arne fik denne løsning i stand, men skal vi gætte på, at folkene hos MiWire også har læst om Arnes situation.

MiWire løsning består af en retningsbestemt antenne, hvor antenne og router er bygget sammen i antennen, og hvor antennen selv kan finde den bedste dækning ved at rette sig imod den nærmeste sender. En ganske fin teknisk løsning, der er har været på markedet i efterhånden flere år.

Så da Arne fik nogle professionelle folk til at se på sagen, kunne han pludselig downloade med over 30 Mbit/s via 4G mobilt bredbånd via Telias net. Se videoen længere nede.

Da Arne fik internet var Jakob Willer, direktør for teleselskabernes brancheorganisation, kvik på tasterne, og delte nedenstående video på sin Twitter konto:

Twitter

Ved at indlæse indholdet, godkender du samtidig Twitter’s Privacy Policy.
Læs mere

Vis tweet

Løsnigen er slet ikke magisk

Der er intet magisk ved MiWire løsningen. Havde Arne kontaktet en lokal radio/TV montør, kunne han sikkert også etablere en almindelige retningsbestemt 4G-antenne på Arnes tag med nogenlunde samme resultat.

Så Arne kan altså godt få bredbånd med høj hastighed, og den mulighed har han faktisk haft i årevis. Hvis min baggrundsviden om området ikke er helt forkert, så har Arne faktisk haft mulighed for 4G mobilt bredbånd med en antenne på taget i de sidste otte år  – og 12 år, hvis man medregner 3G.

Arne, der knapt nok kunne få 2G ifølge DR, kunne altså sagtens få hurtigt bredbånd på “den skønneste plet i landet”.

Halleluja det er et mirakel!!! Eller var det overhovedet en overraskelse?

YouTube

Når du starter videon, godkender du samtidig YouTube’s Privacy Policy.
Læs mere

Afspil video

Hvorfor spilde tiden med detaljer?

Hvorfor overhovedet bruge al den tid og energi på at udpensle alle fejlene og mangler i DRs artikel, tænker du måske?

Årsagen er såmænd ret simpel. Når DR bruger det journalistiske kneb med en case, er det for at vise konsekvensen i forhold til en bestemt sag. Man viser altså konsekvensen for den lille mand på gulvet. Den slags kan bruges til at påvirke landets magthavere i en bestemt retning.

Ved at tegne et forkert billede af virkeligheden påvirkes den offentlige mening i en forkert retning, og så er det pludselig et demokratisk problem for os alle sammen.

Nu handler artiklen kun om noget så banalt som 5G og bredbånd, men hvad hvis artiklen handlede om noget mere alvorligt som kræftsyge børn, bandekriminalitet blandt indvandre eller demente plejehjemsbeboere? Kan man også finde denne slags fejl og mangler i andre artikler. Dét bekymrer mig.

Som sagt bruges en case til at understøtte en bestemt vinkel på et emne. Baggrunden for DRs omtale af Arne er, at en del danskere mangler hurtig bredbånd, og her passer casen med Arne selvfølgelig som fod i hose… eller gør den? 

Se det er her kæden for alvor hopper helt af. Hvis DR havde lavet (efter min opfattelse) minimal research, så var casen med Arne aldrig blevet til noget.

Udgangspunktet for artiklen er nemlig, at rigtigt mange danskere mangler adgang til hurtig bredbånd. Det er hele pointen med casen, at den skal underbygge denne problemstilling. Problemet er blot, at den problemstilling i det store hele ikke findes.

En meget stor andel af de 88.000 husstande, der ikke kan få kablet internet med ordentlig hastighed på mindst 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, kan nemlig her og nu få lynhurtig 4G eller 5G med en antenne på taget, hvilket Arne ironisk nok er fremragende eksempel på.

Arne er en case på det modsatte af, hvad DR forsøger at vise.

Mange kan få glæde af Arnes løsning

Når man indregner antallet af husstande, som med en 4G- eller 5G-antenne på taget kan få leveret lynhurtig mobilt bredbånd, så er der et forsvindende lille antal husstande, der ikke kan se Netflix i Ultra HD, bruge videosamtaler med lægen eller arbejde hjemmefra.

Der er selvfølgelig stadigvæk danske husstande som desværre ikke kan få hurtig bredbånd ved hjælp af mobilt bredbånd, fiber eller coax, men antallet er forsvindende lille, og antallet falder næsten dag for dag efterhånden som mobilselskaberne opsætter nye mobilsites for at opfylde dækningskravene i deres licensvilkår.

Hov! Nu kom det der med licensvilkår igen. Hvorfor nu det? Fordi mobilselskabernes licensvilkår til nye frekvensbånd det sidste årti har været underlagt såkaldte dæknings- og kapacitetskrav. Der stilles specifikke krav til både radiodækning og kapacitet i netop de områder, hvor den kablede infrastruktur ikke er tilstrækkelig.

Staten uddeler altså licenser til mobilselskabernes brug af frekvensbånd med specifikke krav, der netop skal hjælpe folk som Arne, men Statens hjælpende hånd til folk som Arne, kræver stadigvæk, at forbrugerne køber og opsætter en teknisk korrekt løsning.

Detaljer, detaljer og flere detaljer

DRs har valgt en fuldstændig forkert vinkel på historien, fordi DR journalisten helt åbenlyst ikke ved nok om emnet og samtidig glemmer alt om basal research, ringe til nogle kilder eller søge eksperthjælp.

Artiklen på DR kunne havde været en rosenrød og lykkelig historie om, hvor få danske husstande der ikke kan få lynhurtig bredbånd og hvor fantastisk en hurtigt udrulningen af 5G bliver for folk i Udkantsdanmark. Historien blev i stedet til en ulykkelig og deprimerende historie om Arnes husstand og de 88.000 andre husstande, der døjer med dårligt internet. 

GUIDE: Sådan installerer du selv hurtigt mobilt bredbånd i Udkantsdanmark

DRs artikel bekræfter blot læsernes fordomme om, at folk ude på landet er efterladt i et sort hul, hvad bredbånd angår. Det er bare ikke en sandfærdig version af virkeligheden.

Hjalp det at klage?

Min klage til DR førte ikke til den mindste refleksion over, at alle de fejl, mangler og fejlfortolkninger som fremføres i artiklen.

Men da jeg så sendte et link til den omtalte YouTube video, der viste, at Arne havde fået en MiWire løsning monteret, så kunne hårdt en presset DR redaktør dog godt lige skrive en lille tilføjelse til artiklen.

Og således fik artiklen tilføjet sætningen: “Siden artiklen blev publiceret er Arne Warming Petersen blevet kontaktet af et firma, som har sat en særlig antenne op ved hans bolig, så han nu har fået hurtigere internet.”

Ikke så meget som et eneste ord om, at Arnes problem blev løst med ganske almindelig 4G mobilt bredbånd, som alle og enhver kan købe hos deres teleselskab, kunne det blive til. Men ordene “særlig antenne” indikerer, at denne løsning er for “de få”, hvilket ikke er rigtigt.

Men hvad sagde DRs Lytternes og Seernes redaktør så til videoen med MiWire løsningen? 

Den vil han slet ikke forholde sig til, for han (ifølge ham selv) har ikke de tekniske kompetencer til at vurdere sagens “tekniske detaljer”, men han kunne samtidig godt vurdere, at DR journalisten havde overholdt DRs etiske retningslinjer til punkt og prikke.

Lytternes og Seernes Redaktør formulerede det således: “Ud over casens egne udsagn om, at han har en dårlig internetforbindelse, fremgår der ingen konkrete oplysninger af artiklen, der underbygger casen” og “Det ligger uden for mine kompetencer og ansvarsområde at bedømme de tekniske oplysninger, som Klager drager frem. Ligeledes har jeg ingen oplysninger om og tager heller ikke stilling til DRs research i forhold til casen, herunder den tekniske del.” 

Dette svar giver nok lidt mere mening, hvis man ved, at DRs Lytternes og Seernes Redaktør slet ikke er ansat til at vurdere den journalistisk kvalitet i DR. Han er derimod kun ansat vurdere om DRs journalisterne overholder DRs egne interne retningslinjer.

Min klage blev som sagt blankt afvist af DR, og artiklen samt videoklip ligger stadigvæk på DR.dk. Klagen og DRs opsummering af klagen kan findes på DRs hjemmeside.

Tak fordi du læste med.

Var dette spændende læsning? Få flere interessante mobilnyheder i indbakken to gange om ugen, så er du altid opdateret! Tilmeldingen er gratis. Frameld når du har lyst.

Mere til historien

Du har netop læst historien om, hvad der sker, når journalister laver historier uden at have den fornødne baggrundsviden om emnet. Jeg håber, du kunne lide historie, for den endte som sagt lykkeligt. Kommentarer er velkomne herunder.