Qualcomm: Vi kan overgå Apples M1-chip
Qualcomm kan lave en chip, der overgår Apples M1 chip. Qualcomm satser på hjælp fra tidligere Apple-ansatte.
Qualcomm er godt i gang med at udvikle en konkurrent til Apples imponerende M1-chip. Og den administrerende direktør i Qualcomm har store forventninger.
Qualcomm arbejder på konkurrent til Nintendo Switch
Der er sket en stor udvikling i chips til smartphones og Apple har med M1 eller Apple Silicon virkelig budt på noget interessant.
Men konkurrenterne har ikke givet op. Cristiano Amon, CEO i Qualcomm har udtalt i et interview med Reuters, at de har planer om at udvikle egne chips, som vil være en direkte konkurrent til Apples M1-chip. Det skriver The Verge.
Generelt har ARM’s teknologi og arkitektur været grundlaget for de fleste af de processorer, som vi har set. Det er lige meget om det har været processorer fra Qualcomm, MediaTek, Samsung eller Apple. Men nu vil Qualcomm altså udvikle en chip uden ARM’s teknologi. Præcis som Apple.
Ny Qualcomm-processor kan give billigere flagskibstelefoner
Det tyder også på, at Qualcomm får indirekte hjælp af Apple. For Qualcomm har fornylig opkøbt selskabet Nuvia, som er et startup af tidligere Apple-ansatte, der arbejdede med Apple Silicon. Det kan dermed give Qualcomm et forspring i forhold til andre konkurrenter.
Der er ingen forlydender om, hvornår vi kan forvente en chip fra Qualcomm.
Mere til historien
Allerede i december 2020 var Qualcomm også ude og rose Apples M1-chip og udtalte, at de synes Apple havde fat i noget interessant.