Samsung, Huawei og Apple sælger flest telefoner i årets andet kvartal

Ikke overraskende står smartphoneindustriens tre største producenter for salget af flest smartphones i andet kvartal af 2020.

Samsung logo 2019
Samsung ser ud til at være verdens største smartphoneproducent lige nu. Der er dog skarp konkurrence fra Huawei, der har lige så stor en markedsandel. (Foto: MereMobil.dk)

Det var forventet, at andet kvartal af 2020 ville byde på lavere indtjening i forhold til samme tid året før. Overordnet set, blev der solgt 20,4 procent færre smartphones i forhold til andet kvartal af 2019, skriver GSMArena.

I enheder kan det oversættes til, at der i andet kvartal af 2019 blev solgt 370,3 millioner smartphones, mens der i andet kvartal af 2020 ’kun’ blev solgt 294,7 millioner smartphones.

Apple og Samsung går forrest på det amerikanske smartphonemarked

I forhold til de bedst sælgende producenter, er der ikke meget nyt under solen. Både Samsung og Huawei sidder på 20 procent af markedet hver, mens Apple kommer ind på tredjepladsen med 13,5 procent. I antallet af enheder, er Samsung en anelse foran. Den koreanske producent har solgt 54,7 millioner enheder i årets andet kvartal. Det er et fald fra 60 millioner enheder i årets første kvartal, og 75,1 millioner enheder i andet kvartal af 2019.

Huaweis årlige nedgang er noget mindre. Her er man gået fra 58 millioner solgte telefoner i andet kvartal af 2019, til 54,1 millioner solgte enheder i andet kvartal af 2020. Derudover sidder Huawei, ikke overraskende, på 42,6 procent af det stadigt voksende, kinesiske marked.

Selvom Apple ligger et stykke under de to asiatiske producenter, kan det amerikanske selskab bryste sig af at have stort set identiske salgstal, sammenlignet med sidste år. I andet kvartal af 2020 har Apple solgt 38,3 millioner smartphones. Det tal var 38,5 millioner i andet kvartal af 2019.

iPhone 11 er voldsomt populær

Ifølge data fra Omdia, kan Apple takke iPhone 11 for de stabile salgstal. Den billigste telefon i sidste års iPhone-serie – hvis vi altså ikke tæller iPhone SE med – er nemlig den bedst sælgende telefon i første halvdel af 2020. I årets første seks måneder har Apple solgt 37,7 millioner iPhone 11.

På andenpladsen finder vi Samsungs Galaxy A51, der har solgt 11,4 millioner enheder. Tredjepladsen indtages af Xiaomi Redmi Note 8 med 11 millioner solgte enheder.

Huawei vil sælge langt færre telefoner i 2021

Apple er stærkt repræsenteret på listen over de mest solgte telefoner i første halvdel af 2020. (Foto: compraracciones.com)

Det er værd at bemærke, at top-10-listen over mest solgte smartphones i første halvdel af 2020 domineres af Apple. Fem af pladserne på listen indtages således af Apples iPhones. Kun en enkelt Samsung-enhed, og ikke en eneste Huawei-telefon, har fundet vej til listen.

Mere til historien

Tidligere på året mente analysefirmaet, Canalys, at Huawei var verdens største smartphoneproducent. Dengang hed det, at Samsung havde solgt 53,7 millioner enheder, hvilket altså ville rykke Huawei op som bedst sælgende smartphoneproducent i andet kvartal af 2020. Under alle omstændigheder ligger Samsung og Huawei uhyggeligt tæt på hinanden.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Smartwatchbrugere løber 44 procent mere end gennemsnittet

45 procent peger på mangel på tid som den største hindring for mere motion. Smartwatchbrugere er samtidig mere aktive end gennemsnittet.

(mere…)
Apple sætter rekord: Sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning

Kunderne betaler mere for deres iPhones end nogensinde før. I tredje kvartal sad Apple på hele 50 procent af den globale smartphone-omsætning.

(mere…)
iPhone Duo foldet over 260.000 gange i ekstrem test

En specialbygget maskine tester lige nu holdbarheden af Apples foldbare iPhone Duo. Efter mere end 260.000 foldninger holder skærm og hængsel stadig stand.

(mere…)
OLED iPad Mini og MacBooks med touchskærm er klar i butikkerne

Apples nyeste hardware er landet i butikkerne. Højdepunkterne tæller en vandtæt iPad Mini med OLED-skærm og de første MacBook Pro-modeller med touchskærm.

(mere…)
Apple forventer kæmpe MacBook Neo-succes i 2027

Næste generation af Apples populære MacBook Neo forventes at lande i begyndelsen af 2027. Forsyningskæden forbereder sig på en fordobling af leverancerne.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram