Top-10: De mest solgte mobiler i april 2020

HITLISTE: OnePlus 8 Pro er populær og iPhone SE rykker vildt. Her er listerne over de populæreste smartphones i april samt en overraskelse fra Huawei.

OnePlus 8 Pro
OnePlus 8 Pro kom ind på april-hitlisten hos YouSee og 3 efter kort tid på markedet (Foto: MereMobil.dk)

Lad mig starte med noget der ikke handler om Apple, selvom amerikanerne fortsat præger mobilsalget i Danmark.

Kinesiske OnePlus er nemlig kommet godt fra start med OnePlus 8 Pro. Butikssalget startede den 21. april. Forud var gået en forsalgsperiode.

Interessen fra køberne har bragt OnePlus 8 Pro ind på en tiendeplads hos YouSee og en femteplads hos teleselskabet 3. Det synes jeg er ret flot for en så lille mobilproducent.

Pro-modellen har en vejledende pris på 7.899 kroner og selvom der kan spares 900 kroner ved at købe lillebroderen OnePlus 8, så er det altså OnePlus 8 Pro, der solgte bedst hos teleselskaberne i april. Det er desuden også den eneste af de to modeller, som understøtter trådløs opladning.

OnePlus 8 Pro ligger sig pris- og specifikationsmæssigt op ad forårets topmodeller fra Samsung, men køberne skal også forholde sig til Motorola Edge+, der kommer senere i denne måned.

Jeg synes OnePlus 8 Pro på rigtigt mange punkter er en god telefon, hvor du får meget for pengene og selvom jeg i min anmeldelse af OnePlus 8 Pro var kritisk overfor særligt nogle softwaremæssige udfordringer, så må jeg give OnePlus, at de hurtigt sender opdateringer ud til telefonerne.

Således landede der en stor opdatering til OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro nærmest på datoen for salgsstarten.

HER KAN DU KØBE ONEPLUS 8 PRO: Priserne på OnePlus 8 Pro starter fra 6.999 kroner. Se detaljerne og bestil her Sponseret link

Huawei sælger trods P40-udfordringer

Huawei P40 Pro er en af årets stærkeste smartphone, men den er desværre ikke er relevant for ret mange købere på grund af den manglende integration af Google Play Butik.

ANMELDELSE: Huawei P40 Pro er bedst og dårligst på samme tid

Huawei formår alligevel at holde gang i salget via de ældre modeller.

Lavprismodellen Huawei P Smart 2019 til omkring 1.000 kroner sælger godt hos YouSee og Telenor, selvom det ikke er en specielt interessant telefon. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så skal man passe meget på i lavprissegmentet. Telefoner kan nemlig godt blive for billige.

KOMMENTAR: Pas på! En smartphone kan være ALT for billig

Jeg lægger også mærke til, at Huawei fortsat formår at sælge Huawei P30 Lite, der i forhold til P Smart 2019 er en meget bedre telefon.

En gammel kending, Huawei P30 Pro, kigger igen frem på hitlisten, hvilket er rart at se. Ifølge de seneste rygter er netop denne telefon på vej i en såkaldt ”New Edition” med Google Play Butik, apps og hele balladen.

Selvom Huawei P30 Pro har omkring 13 måneder på bagen er det fortsat en fremragende telefon. Læs min anmeldelse af Huawei P30 Pro her.

Ny Huawei-telefon med Google-apps er på vej

SE er lynhurtig blevet meget populær

iPhone SE 2020-model
iPhone SE har ind til videre udløst over 350 kommentarer på anmeldelsen (Foto: MereMobil.dk)

Den 17. april startede forsalget af iPhone SE 2020 og den 24. april var Apples budget-iPhone i frit salg. Helt som jeg forventede, så sælger den som varmt brød, hvilket teleselskaberne allerede kort efter salgsstarten bekræftede.

På noget der minder om rekordtid er iPhone SE strøget direkte ind på hitlisterne hos teleselskaberne i Danmark. På kort tid har SE-modellen placeret sig lunt i svinget og er på top-10 hos alle fire operatører.

Uden abonnement koster iPhone SE 3.699 kroner, hvilket gør den til Apples billigste smartphone netop nu.

Min anmeldelse af iPhone SE har i øvrigt skabt stor debat. Lige nu er kommentarfeltet kørt fordi 350 kommentarer. Det er tilsyneladende en telefon, der vækker mange følelser derude af blandet karakter.

Når du jagter en ny smartphone, så brug også et øjeblik på at kigge efter et nyt billigt abonnement Sponseret link.

Herunder kan du se april-hitlisterne fra YouSee, Telenor, Telia og 3.

April 2020: De 5 mest populære smartphones

  • iPhone 7
  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro
  • iPhone 11 Pro Max
  • iPhone SE 2020

Listen over de fem mest populære smartphones er sorteret alfabetisk på basis af data fra 3, Telenor, Telia og YouSee.

Selskabernes hitlister: April 2020

3 (Hi3G Danmark)

  1. iPhone 11
  2. iPhone SE 2020
  3. iPhone 11 Pro
  4. iPhone Xs
  5. OnePlus 8 Pro
  6. iPhone 7
  7. iPhone 11 Pro Max
  8. Samsung Galaxy S20
  9. Samsung Galaxy S20 Ultra
  10. iPhone 8

 Se aktuelle billigste mobilabonnementer hos 3 Sponseret link

Telenor

  1. iPhone 11
  2. iPhone 11 Pro
  3. iPhone SE 2020
  4. Huawei P Smart 2019
  5. iPhone 7
  6. iPhone 11 Pro Max
  7. iPhone Xr
  8. iPhone Xs
  9. Samsung Galaxy A10
  10. Samsung Galaxy S20

 Se aktuelle billigste mobilabonnementer hos Telenor Sponseret link

Telia

  1. iPhone 11
  2. iPhone 11 Pro
  3. Huawei P30 Pro
  4. iPhone SE 2020
  5. iPhone 11 Pro Max
  6. Huawei P30 Lite
  7. Samsung Galaxy S20
  8. Samsung Galaxy S20 Ultra
  9. Samsung Galaxy A40
  10. iPhone Xs

 Se aktuelle billigste mobilabonnementer hos Telia Sponseret link

YouSee

  1. iPhone 11
  2. iPhone 7
  3. Huawei P30 Lite
  4. iPhone SE 2020
  5. iPhone Xs
  6. iPhone 11 Pro
  7. Samsung Galaxy S20
  8. Huawei P Smart 2019
  9. iPhone 11 Pro Max
  10. OnePlus 8 Pro

 Se aktuelle billigste mobilabonnementer hos YouSee Sponseret link

Mere til historien

Det hemmeligholdes hvor mange eksemplarer af hver enkelt telefon, der sælges i Danmark. Hitlisterne er rangeret af teleselskabet ud fra interne tal, som MereMobil.dk ikke har adgang til. Den samlede liste er sorteret alfabetisk, da der ud fra de oplysninger vi får stillet til rådighed, ikke kan beregnes en retvisende samlet hitliste.

Top-10: De mest solgte telefoner i februar

HITLISTE FEBRUAR 2024: Det blev en god måned for Motorola og OnePlus.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i januar

HITLISTE JANUAR 2024: Hvor er Google Pixel? Se hitlisterne her.

(mere…)
De mest solgte telefoner i 2023

HITLISTE 2023: Her kan du se, hvilke telefoner der solgte bedst i 2023 hos teleselskaberne.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i december

HITLISTE DECEMBER 2023: Godt salg af Samsung Galaxy S23-serien og naturligvis iPhone, men Motorola flytter på sig.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i november

HITLISTE NOVEMBER 2023: To Motorola-modeller solgte overraskende godt, mens Google Pixel forsvandt fra hitlisterne.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i oktober

HITLISTE OKTOBER 2023: Google kigger forbi butikkerne, der domineres af iPhone

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram