Derfor kan Huawei stadig lancere “nye” telefoner med Googles apps
BAGGRUND: Huawei ikke kan udsende nye telefoner med Googles apps, men hvad er en “ny” telefon Bliv klogere på Googles tjenster og godkendelser her.
De amerikanske handelssanktioner, som berører Huawei, har betydet flere ændringer for Huawei i 2019 end de nok forventede ved årets start.
Det har blandt andet betydet, at Huawei Mate 30-serien, der har været en længe ventet serie fra Huawei, ikke blev lanceret på det danske marked eller generelt andre steder end det kinesiske. Samme skæbne har også ramt den foldbare Mate X.
Trods sanktionerne sender Huawei nye telefoner på markedet med Googles tjenester. Bliv klogere på hvad en “ny” telefon er i sammenhæng med Googles apps.
Huawei P30 Lite genudgives som P30 Lite New Edition
På vores markeder betyder Googles tjenester ALT. Det er det de fleste forbinder med, at det er en Android-telefon. Uden Googles tjenester (Google Mobile Services – GMS) får man ikke adgang til Play Store, Gmail, YouTube mv.
Huawei har grundet krisen arbejdet på, at få tiltrække udviklere til deres eget AppGallery.
I perioden fra maj måned, hvor hele sagen med USA startede, har Huawei ”genudgivet” nogle modeller. Eksempelvis har vi på det danske marked fået Nova 5T, der var stort set lig med Honor 20, som dog ikke var lanceret på vores marked tidligere. Men disse to modeller delte modelnummer.
Huawei Nova 5T – ny Huawei-telefon med Googles apps
I slutningen af november lancerede Huawei så P Smart Pro, hvilket ligner en ”re-lancering” af Huawei Enjoy 10 Plus.
Huawei P Smart Pro – re-lancering af en tidligere model?
Eksempler fra andre markeder er Honor 9X og Huawei P Smart Z. Det skriver Android Authority.
Sådan får producenten en certificering til GMS?
Alle producenter, der udsender Android-telefoner, og ønsker Google Mobile Services installeret skal have en licens til dette og en MADA (Mobile Application Distribution Agreement) til deres enheder.
Efterfølgende skal telefonerne bestå kompatibilitetstests. Der bruges Android Compatibility Test Suite (CTS) til validering af software og hardwarekomponenter, samt API’er.
Efterfølgende testes telefonerne af Google Mobile Services Test Suite (GTS) og Vendor Test Suite (VTS). Det er her vigtigt for Google, hvilken Android version og hardware, som der testes på og de fleste tests udføres på prototyper eller udvikler enheder før den endelige produktion startes.
Ændrer producenten bestemt hardware eller styresystem vil det kræve nye tests.
Derimod er det muligt at genbruge eksisterende hardware og lave små ændringer, men altså beholde licensen til Google Mobile Services.
MADA siger imidlertid eksplicit, at specifikke modeller fra teleselskaber og regioner også skal passere CTS. Derfor knytter GMS-certificeringen sig til teleselskaber og regionale modelnumre snarere end det endelige forbrugerproduktnavn.
Kort sagt er GMS-certificeringen ikke afhængig af andet end dele af hardwaren og markedet. Hardwareændringer er mulige så længe de ikke forstyrrer CTS- og VTS-testresultaterne. Derfor kan der ændres i hukommelseskonfigurationer, kamera og formentlig lidt andre ”småting” hardwaremæssigt.
HVAD ER GOOGLE MOBILE SERVICES? GMS er alle de Google-tjenester som definerer en Android-smartphone i vores marked. Blandt tjenesterne er Google Søgning, Chrome-browseren, YouTube, Google Maps, Gmail, Google Play Store, Google Fotos og mange andre. Google Mobile Services er Googles egen tilføjelse til Android. I modsætning til Android Open Source Project (AOSP) er GMS et lukket univers, der udelukkende håndteres af Google.
Huawei er tavse
Til Android Authority har en repræsentant fra Huawei valgt ikke at kommentere på dette, men forklaret at der er forskellige målgrupper på de enkelte modeller
MereMobil.dk har heller ikke i hele sagen mellem USA og Kina kunne få udtalelser fra Huawei omkring dette. De forholder sig til, at der er tale om nye produkter (når fx Nova 5T lanceres, red.), som har fået godkendelsen til GMS før maj måned.
Ved at lancere en smartphone i ny og næ, selvom det er en genudgivelse, så forbliver Huawei friske i forbrugernes hukommelse.
Hvis der er tale om ”genbrug” af gamle modeller fra Huawei, så er det også en kortsigtet løsning. Da telefonerne på den måde trods alt hurtigt vil være forældende – i hvert fald når der er tale om flagskibe.
Huawei har desuden også GMS-certificering, som gør det muligt for dem at udsende Android 10 opdateringen til flere modeller f.eks. Huawei P30-serien, Mate 20-serien og P20-serien.
Nyt om Android 10 til Huawei P30 og Mate 20
Mere til historien
Eric Xu, den ene af Huaweis tre topchefer, som roterer på formandsposten i firmaet hen over et år, har udtalt i starten af året, at det netop nu handler for Huawei om at overleve.