Google afslører de første detaljer om Android 18
For første gang har Google officielt nævnt Android 18. Den næste store opdatering byder på nye, strømbesparende grafiske effekter.

Google har netop sat navn på deres næste store styresystem, Android 18. Afsløringen er sket i smug på det officielle program for Googles kommende udviklerkonference, Android Dev Summit 2026, som afholdes den 28. og 29. oktober for første gang siden 2022. Det skriver PhoneArena.
En af sessionerne på programmet bekræfter ikke blot navnet Android 18, men lover også “kraftfulde nye grafikfunktioner”.
Googlebook: Googles nye Android-laptops satser på ren luksus
Nye visuelle effekter på mobilen
Konkret fokuserer den nye afsløring på to visuelle effekter, som vi kommer til at se meget mere til i de apps, vi åbner hver dag:
- Mesh gradients: Flydende og bløde farveovergange, der kan bølge og hvirvle over skærmen – en effekt, man typisk kender fra de bløde baggrunde på låseskærme og i musikafspillere.
- Progressive blurs: En gradvis sløring af billeder, hvor en overflade starter skarpt i toppen og gradvist bliver sløret i bunden. Det er især praktisk til at gøre tekst læselig, når den står oven på et billede.
Android 17: Her er de største nyheder
Begge effekter findes allerede i et vist omfang via Googles udviklerværktøj Jetpack Compose. Forskellen er dog, at ved at bygge funktionerne direkte ind i Android 18-platformen, bliver det mindre ressourcekrævende for telefonen at vise dem. Ifølge Google betyder det, at de flotte effekter kan bruges, uden at det går ud over hverken telefonens batterilevetid eller skærmens billedhastighed (frame rate).
Pixel-ejerne får det først
Når de nye funktioner rulles ud, står ejere af Googles egne Pixel-telefoner – som eksempelvis Pixel 11 Pro – med stor sandsynlighed forrest i køen.
Stor overhaling af Android Auto: Her er alle nyhederne
Selvom en eventuel smagsprøve på Android 18 allerede i oktober er tidligt i forhold til tidligere år, skal man væbne sig med tålmodighed. Da funktionerne kræver, at app-udviklerne aktivt tager dem i brug, vil de nye grafiske effekter ramme brugerne gradvist.
Mere til historien
Betyder softwareopdateringer og nye funktioner noget for dig?

