Google Nest Hub test | engang bliver det smart
TEST: Digital fotoramme og stemmeassistent til musik, video, lektier og madlavning. Dét ER smart… Når det altså virker. Jeg har testet Google Nest Hub.
De første ord du møder på Googles side om Nest Hub er: ”Det ultimative, digitale billedramme”. Ordene indrammer det, som Nest Hub først og fremmest er; en digital fotoramme.
HVAD ER EN NEST HUB? Google Nest Hub er en Google Home med skærm. Home og Nest Hub bruger stemmetjenesten Google Assistent til at lade brugeren lave opslag i søgetjenesten, sætte timere ved madlavningen, styre lyset, afspille musik, sende videoer til afspilning på Chromecast og meget andet. Du får adgang til en hjælpende butler uden at tage smartphonen frem.
Fotos er det, som jeg holder allermest af ved Nest Hub. Min enhed står i køkkenet, og viser hele tiden slideshows fra ”Seneste øjeblikke”. Kilden er Google Fotos. Jeg får dermed set (og brugt) nogle af de MANGE billeder, der blot ligger i smartphonen.
Det bringer mig frem til en vigtig pointe: Nest Hub har Googles tjenester som omdrejningspunkt. Ligger dine fotos på Dropbox eller i iCloud er det ikke lige til, at udnytte billederne på enheden. Det samme gælder for kalender, kontaktpersoner m.v.
Løser mange opgaver
I køkkenet har jeg stor glæde af Nest Hub. Særligt når jeg lige skal sætte en timer i forbindelse med madlavningen, eller blot vil høre musik fra Spotify eller starte en YouTube-video.
Den indbyggede højttaler kan desuden benyttes til musik og podcasts. I Google Home var højttaleren middelmådig. Nest Hub tangerer i retning af elendig. Musikken lyder virkelig ikke ret godt.
Hvis ellers du kan leve med lydkvaliteten, så får du også et ”ekstra tv”. Har din tv-udbyder en app med Chromecast-understøttelse, så er det blot at sende tv-streamen til den lille syv-tommers skærm. Dette kan du også gøre med indhold fra f.eks. Netflix og Viaplay.
Men som nævnt er det billederne, jeg holder mest af.
Googles systemer spiller sammen med en lang række eksterne partnere. Eksempelvis Philips Hue og en app som TuneIn.
Du kan f.eks. sige:
- Tænd lyset i stuen
- Afspil P7 Mix på Min Højttaler (spiller P7 Mix via TuneIn på min Chromecast Audio)
Se efter Google Assistant logoet på pakken til det tilbehør du er ved at købe, for at vælge noget der spiller sammen med Google.
Demo af Nest Hub – noget af det som virker
Fejler de fleste gange
Google Assistent, intelligensen i Nest Hub og Google Home, er IKKE særlig intelligent. Langt de fleste gange skyder den forbi målet.
Her er nogle eksempler.
- Kogebog: Genialt hvis det virkede. ”Vis mig en opskrift på æggekage” udløser et opslag på nettet. Google trækker ingredienser og fremgangsmåde ud i stor skrift på skærmen. Trin-for-trin kan du bevæge dig gennem opskriften. Du kan enten bede om næste trin eller trykke på skærmen. Knappen ”Gå til instruktioner” sender dig på de bedste dage videre til opskriftens vejledning. På de dårlige dage (som der er flest af) bliver resultatet: ”Afspiller Instruktioner på Spotify”. Herefter starter MunckBjørnKodal ”Instruktioner” fra Spotify.
- Opgaver: Trods Google har egne to-do / opgave lister kan du ikke bare sige: ”Hvis mig mine opgaver”. Jeg prøvede forskellige varianter og endte på ”Hvis mig opgavelisten”. Google kunne så fortælle, at opgavelisten ikke understøttes endnu.
- Kalender: Du kan få vist dine kommende aftaler såfremt du bruger Googles kalendertjeneste. Nogle af begivenhederne oplæses på en blanding af dansk og svensk.
- Ring til: Trods det at en kontakt har et telefonnummer liggende i Google Kontakter så udløser ”Ring til Lene” (som eksempel) end melding om, at der ikke er noget telefonnummer på kontaktpersoner. ”Vis mig kontakter” giver et svar som ”Det ser ikke ud til, at enheden er konfigureret endnu”.
Dette er blot nogle af de eksempler jeg er stødt på, hvor jeg må tage mig til hovedet. Rigtig tit oplever jeg, at jeg ikke får de resultater, som jeg forventer.
Smart når du lærer den at kende
Googles Assistent er vildt smart, når den fungerer. Det handler også om, at du skal lære hvilke kommandoer den, understøtter og hvilke spørgsmål den rent faktisk kan besvare.
Er er nogle af Googles egne forslag til Nest Hub og Google Home
- Indstil alarmer
- Afspil musik
- Tjek vejret
- Find madopskrifter
- Afspil videoer
- Tjek nyheder
- Indstil timere
- Administrer indkøbslister
- Styr belysning
- Administrer kalendere
- Administrer påmindelser
- Få fakta om ernæring
- Få information om geografi og steder
- Tjek klokken (også i andre lande)
- Tjek finansielle markeder
- Omregn enheder
Konklusion: Du skal vente
Engang bliver det rigtigt smart at have en digital butler som Google Assistent, Siri, Alexa eller en helt fjerde.
Lige nu er det op ad bakke. Alt for mange gange fejler Google Nest Hub og Google Home. Fejlene udløser en opgivende følelse i kroppen; nå det kunne jeg så heller ikke. Når det fungerer, er følelsen lige omvendt; WOW! Hvor er det vildt.
Google Nest Hub taler dansk. Både i displayets menuer og i forhold til stemmetjenesten.
Dette er i øvrigt gældende for alle stemmetjenester p.t. Googles er blandt de allerbedste, men hullerne er fortsat enorme.
Nest Hub står i mit køkken og er en skøn fotoramme. Jeg ved efterhånden hvilke spørgsmål den kan svare på og hvilke enheder den kan styre. Nest Hub er en del af familien, der også holder af billederne. Ville jeg bruge Annoncelink 1.000 kroner på Nest Hub? Nej!
Min kæreste udbrød da jeg pakkede ud, at skærmen er mega lille. Forstået på den måde, at når vi nu skal have en skærm-højttaler stående i køkkenet, så skal den også kunne bruges. Her er syv tommer lige i underkanten.
Google Annoncelink Nest Hub koster 999 kroner. Så det er trods alt stadig en slags penge, der skal betales for at være med på den nyeste, og noget
Der findes faktisk en 10-tommer version med nogle ekstra funktioner, men Nest Hub Max er p.t. ikke tilgængelig i Danmark.
Nest Hub, smartskærme og smarthøjttalere bliver vildt engang. Mulighederne er fascinerende og imponerende, men vi er ikke i mål endnu.
3 ud af 6 stjerner.
PODCAST: Sådan lærte Google Assistant at tale dansk
Mere til historien
Jeg har nogle overvågningskameraer uden for huset. Arlo fra Netgear kan streame direkte til Chromecast og Nest Hub. Desværre fungerer det kun én ud af 10 gange, hvor jeg prøver.