AirPods 2019 test | nye funktioner og uændret lyd

TEST: Lyden er uændret, men Siri er flyttet ind. Trådløs opladning er valgfrit. Her er min anmeldelse af AirPods 2019.

AirPods (2rd gen, 2019)
AirPods (2rd gen, 2019) ser ud og lyder som første generation. Den store nyhed er Siri og trådløs opladning (Foto: Apple)

Du skal ikke forvente en revolution, når AirPods 2019 sættes i ørerne. Lyden er som du kender den fra de gamle AirPods, der landede til salg i slutningen af 2016.

AirPods spiller ”okay” og lyden er godkendt, særligt set i lyset af hvordan de sidder i ørerne. Men det er ikke en Hi-Fi-oplevelse med wow-faktor. Bassen fylder en del men ikke for meget. Vokalen ligger godt i lydbilledet og diskanten er tydelig uden at være skinger.

Alt dette kræver, at AirPods sidder rigtigt i ørerne – du skal ikke ryste ret meget på hovedet inden de ikke længere sidder helt præcist, hvilket ændrer lydbilledet. Egentlig sidder AirPods overraskende godt fast, selvom jeg ofte har fornemmelsen af, at de er ved at falde ud.

Jeg tror, AirPods primært sælges på grund af brugervenligheden, og så er det jo dem ”der hører til”, hvis man har et Apple-produkt.

Her er nyhederne i AirPods 2019

AirPods (2rd gen, 2019)
AirPods (2rd gen, 2019) har Siri integration så du kan skifte sang, skrue op/ned og stille Siri spørgsmål (Foto: Apple)

Designet er fuldstændigt ens med de originale AirPods. Jeg kan i hvert fald ikke se forskel, når de ligger ved siden af hinanden på bordet.

LYT SELV: Sådan er lyden fra AirPods 2019

I forhold til den første generation er Bluetooth gået fra version 4.2 til 5.0. W1-chippen, der i første generation hjalp med at optimere batteriforbruget samt håndtere processer omkring Bluetooth og lyd, er blevet til en H1-chip.

H1 gør det også muligt at bruge ”Hej Siri”. Så snart du siger kommandoen er Siri klar til at tage imod ordrer som ”skru lidt ned”, ”afspil næste sang”, ”ring til Jørgen” og alle de spørgsmål du ellers måtte have.

Siri-funktionen virker overraskende godt i AirPods og er imponerende præcis – særligt når det gælder de generelle kommandoer som betjening af musik og opkald til kontakter.

Apple lover, at AirPods 2019 forbinder dobbelt så hurtigt til mobilen som forgængeren. Jeg har overhovedet ikke kunne registrere en forskel. Sandsynligvis et udtryk for, at det i forvejen gik ret stærkt.

Jeg har også afprøvet AirPods med en Android telefon. Her oplever jeg lyn-hurtig forbindelse. Når telefonen ringer kan jeg tage dem op fra opladeetuiet, hvor forbindelsen til samtalen er etableret, inden jeg sætter dem i øret.

AirPods er stort set umulige at reparere

Oplader nu trådløst

Du kan købe AirPods 2019 med og uden trådløs opladning. Det er udelukkende æsken, der er forskellig.

AirPods understøtter Qi-standarden og kan derfor lades på alle de trådløse telefonopladere, der findes derude. Du kan også benytte ”reverse charging” / ”wireless powerShare” – altså oplade på bagsiden af telefonen fra eksempelvis Samsung Galaxy S10+.

Dermed et hint om, at vi måske i fremtiden kan forvente iPhones til at understøtte “reverse charging”.

Jeg er fan af trådløs opladning, men jeg vil ikke udskifte mine AirPods (eller købe en ny ladesæske) for at få det.

I øvrigt kan de nye AirPods stadig lades med Lightning stik, som den foregående udgave.

Ingen ny støjreduktion

Op til lanceringen af AirPods 2019 har der været mange rygter om, at der kom yderligere fokus på støjreduktion ved samtaler. Dette blev dog ikke tilfældet.

AirPods 2019 har den samme støjreduktion som AirPods 2016 – og altså ikke en ny og forbedret.

Samtalelyden er fortsat rigtig god i AirPods, men når du befinder dig på en banegård eller hvor der er meget trafikstøj, så bliver samtalekvaliteten udfordret.

Apples ledningsheadset med mikrofon på ledningen (EarPods) lyder bedre ved samtaler end AirPods.

Er også bare et Bluetooth-headset

AirPods (2rd gen, 2019)
AirPods (2rd gen, 2019) Foto: Apple

Selvom den største glæde ved AirPods opnås sammen med en iPhone, iPad, MacBook eller Apple TV, så skal vi huske på, at det jo stadig blot er et Bluetooth-headset.

Du kan derfor sagtens anvende AirPods sammen med din Android-telefon eller Windows-computer. En del af funktionaliteten forsvinder, som f.eks. Siri, men som headset fungerer det upåklageligt på et ”ikke Apple device”.

Æsken til headsettet indeholder en nulstil-/parringsknap. Når denne holdes inde i lang tid, sættes AirPods i parringstilstand, og kan derefter tilsluttes blandt andet Android-telefoner.

Konklusion: Behold de gamle

AirPods 2019 køber du, hvis ikke du tidligere har haft et sæt AirPods. Har du første generations AirPods så behold dem lidt endnu. Du skal virkelig have behov for trådløs opladning og Siri, hvis det skal udskiftes.

Det er stadig fedt, at musikken eller en podcast pauses, når en AirPod tages ud af ørene. Parringen er også stadig imponerende. Åben æsken og tryk ”Forbind” på skærmen. Det er dét. Parringen er markedets bedste.

Et godt alternativ til AirPods er Jabra Elite 65t eller Jabra Elite 65t Active. De sidder mere fast i ørene. Lydkvaliteten ved musik er bedre. Når du taler i telefon, leverer Jabra Elite 65t en bedre støjreduktion og tydeligere gengivelse af stemmerne.

Et sæt Annoncelink AirPods 2019 koster 1.749 kroner med trådløst opladningsetui. Kan du nøjes med standardæsken er prisen 1.379 kroner. Opladningsetuiet koster 679 i løs vægt, og det kan benyttes til de originale AirPods.

4 ud af 6 stjerner.

Sådan lyder AirPods

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • God æske til opbevaring. En magnet i bunden holder AirPods fast så de ikke rasler ud æsken
  • Trådløs opladning (Qi-standard)
  • Fornuftig lydkvalitet når de sidder rigtigt i ørerne
  • Fungerer også med Android-telefoner (musik og samtaler)

Lidt at tænke over

  • Ikke det headset til musik der lyder bedst
  • Støjreduktion ved samtaler er ikke særlig god
  • Overvej om du kan nøjes med kabelopladning og spare penge på købet

Mere til historien

Der er fem timers musikafspilning eller tre timers samtale på én opladning. I alt er der med opladeetuiet 24 timers musik eller 18 timers samtale, oplyser Apple. Det er præcis samme niveau som på 2016-udgaven.

AirPods, 2rd gen, 2019
Apple overvejer radikalt skifte i kamera-design

RYGTE: Hvis man skal tro rygterne, så arbejder Apple på et radikalt skifte, hvad angår kameraet.

(mere…)
iOS 18.2 er udgivet – Her er nyhederne

iOS 18.2 er frigivet, og selvom vi ikke har Apple Intelligence herhjemme endnu, er der stadig nyheder til os.

(mere…)
5 billige headsets med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
iPhone-monopol på mobilbetalinger er brudt i Norge

Vipps MobilePay er verdens første Apple Pay-alternativ, der bruger iPhones NFC-teknologi.

(mere…)
Flere store Mac-ændringer er på vej

RYGTE: Apple arbejder på flere store ændringer til Mac og en tilføjelse, som nogle nok har ønsket længe.

(mere…)
PlayStation VR2 med Apple Vision Pro?

KORT NYT: Apple og Sony arbejder på at få PlayStation VR-controllere til Vision Pro.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
46 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram