Libratone har slået dørene op for første butik i Danmark
Højttalerproducenten Libratone har netop slået dørene op for deres første fysiske butik i Danmark. Kunderne kan få den fulde oplevelse af lydprodukterne.
Libratone er oprindeligt en dansk højttalerproducent, der trods salget til en asiatisk investorgruppe i 2014, stadig har rødderne dybt plantet i Danmark. Derfor har de nu åbnet deres første fysiske butik i Danmark.
Butikken er placeret på Strøget, helt præcist Østergade 26 i København.
Det er meningen, at butikken skal sørge for, at kunderne få den fulde oplevelse af Libratones produkter og identitet.
– Libratone åbner for AirPlay understøttelse
Butikken er designet af det danske designbureau Borg Brückner, som også står bag indretningen af en række kendte butikker i København. Materialevalget i butikken er egetræ og beton, hvilket er for at afspejle de nordiske rødder i Libratone. Det betyder også, at de klare og sprælske farver som kendetegner produkterne, er med til at bryde det.
Der er selvfølgelig også et ”lydrum” i butikken, hvor kunderne kan afprøve produkterne på egen hånd.
– Libratone er klar med nye trådløse højttalere
– “Vi har ventet spændt på at kunne åbne dørene til den nye butik og byde vores kunder indenfor i vores fysiske univers. Indretningen afspejler Libtratones DNA, værdier og vores nye visuelle stil, som nu bliver synlig for alle i gadebilledet. Med åbningen af butikken håber vi på at kunne skabe direkte dialog med vores brugere, og vi har planlagt en række events i løbet af efteråret, som netop har til formål at få vores brugere til at føle sig velkomne og gå på opdagelse i vores kreative univers af lyd og farver,” siger Jamie Robertson, CCO i Libratone.
Mere til historien
Danske Bang og Olufsen (B&O) har også egne butikker.