Ny Google Home-højttaler: Gemini, 360° lyd og dansk pris

Googles nye Home-højttaler er bygget på Gemini, lover mere naturlig dialog og bedre lyd – og lander i Danmark til 899 kroner.

Google Home højtaleren (Foto: Google)
Google Home-højttaleren er endelig klar og kan forudbestilles i dag. (Foto: Google)

Det nåede efterhånden at blive en temmelig lang tidslinje. Tilbage i oktober måned var Google klar med flere smarthome-produkter, heriblandt dørklokker og kameraer.

Med disse annonceringer kom også en lille teaser for en ny højttaler fra Google, hvor den helt store nyhed var integrationen med Gemini og optimeret lyd.

Siden da har vi ikke rigtig hørt mere, og med en udmelding om foråret 2026 må man også sige, at højttaleren har ramt nogle forsinkelser.

I begyndelsen af juni kom den dog ved en fejl frem hos Best Buy i Canada, hvilket typisk indikerer, at det er lige rundt om hjørnet, hvilket også var tilfældet.

Vi har fået tilsendt en pressemeddelelse fra Google, hvor de skriver, at den nye højttaler er bygget med Gemini fra bunden.

Det betyder, at du i stedet for at skulle gentage faste kommandoer nu kan tale mere naturligt med Gemini, og den skulle også gerne kunne forstå komplekse og upræcise forespørgsler.

Derudover skulle du også kunne give flere beskeder på én gang, mens Gemini vil følge tråden i de samtaler, du har, gennem hele samtalen.

Højttaleren leveres med 10 nye stemmer, der gerne skulle virke naturtro.

Hertil kommer en ny funktion kaldet ‘Continued Conversation’, der skaber en mere flydende oplevelse, hvor mikrofonen forbliver åben lidt efter dit svar, så du kan tilføje eller korrigere svaret. Vi ved endnu ikke, hvor længe mikrofonen er tændt med denne funktion slået til.

Hvis du abonnerer på Google Home Premium, får du også adgang til Gemini Live, hvor du kan have samtaler med Gemini om “alt mellem himmel og jord”, søge i kamerahistorikken fra dine Nest-kameraer og få overblik over, hvad der er sket i hjemmet.

Lydmæssigt får den 360 graders balanceret lyd og, hvad Google kalder, avanceret mikrofonteknologi. I praksis skal der nok en test til for at finde ud af, hvor store forbedringerne er. Desuden kan den kobles til Google TV Streamer og bruges som surround sound.

Højttaleren lanceres i sort og hvid herhjemme med en pris på 899 kroner. Den kan forudbestilles i dag og er tilgængelig fra den 25. juni.

LÆS MERE: Android 17 er officiel: Her er de største nyheder

Mere til historien

Omkring farveudvalget er det en anelse mærkværdigt, at vi ikke får en rød variant, da det netop var denne variant, der blev teaset. På den amerikanske pressemeddelelse står der, at farverne grøn og rød er eksklusive til USA, så det vides ikke, om eller hvornår vi får den herhjemme.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Ny indbygningsovn bager pizza på 2,5 minutter ved 340 gr.

Slut med en separat pizzaovn på terrassen. Den nye indbygningsovn fra AEG når 340 grader og leveres med støbejernsplade og pizzaspade.

(mere…)
Skoler kan slukke for AI – men så ryger Google Søgning

Fra begyndelsen af 2027 bliver flere Google-tjenester slået fra på skoleelevers konti. Skoler kan dog ikke beholde Google Søgning uden den indbyggede AI.

(mere…)
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
KAT-sigtsgenkendelse holder mus og nabokatte ude

Flappie har udviklet en kattelem med kamera og kunstig intelligens, der kan genkende familiens kat og holde både fremmede katte og medbragte mus ude. Den er dog dyr. Rigtig dyr.

(mere…)
Glemmer du postkassen? Nu får du besked, når der lander et brev i postkassen

Slut med utømte postkasser og glemte julekort. En ny funktion i Dao-appen giver besked, når fysisk post er afleveret på din adresse.

(mere…)
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram