10 ting Apple HomeView kan – men danskerne må vente

OVERBLIK: Apple HomeView får blandt andet ansigtsgenkendelse, Handoff, Siri AI og sensorer til temperatur og luftfugtighed. Her er 10 funktioner, du bør kende.

Apple HomeView med skærm og smart home-funktioner
Apple HomeView får blandt andet ansigtsgenkendelse, Handoff, Siri AI og sensorer til temperatur og luftfugtighed. (Foto: Apple)

Personligt synes jeg, det er enormt skuffende, at HomeView ikke kommer til EU – i hvert fald ikke endnu.

Begrundelsen er manglen på Siri AI, som Apple fortsat har udfordringer med at lancere i EU.

Jeg har alligevel samlet et overblik over nogle af de mest interessante funktioner i HomeView. Både så du ved, hvad der venter, hvis den en dag kommer hertil, og ganske enkelt for nysgerrighedens skyld.

10 funktioner du skal kende i Apple HomeView

1. MacRumors skriver, at HomeView kan bruges til trinvis gennemgang af opskrifter. Du kan selv finde opskrifter via Safari på enheden eller overføre dem fra din iPhone med Handoff. Her skal du blot have opskriften åben på telefonen og tappe på HomeView-højttaleren.

2. HomeView er i høj grad bygget op omkring en personlig brugerflade. Kameraet bruges til at genkende personer og vise blandt andet kalender og personlige tilvalg. Hvis en gæst bruger enheden, kan HomeView stadig bruges til simple funktioner som musikafspilning, vejr og timere. Gæster kan desuden streame lyd via AirPlay med en direkte peer-to-peer-forbindelse.

3. Brugerfladen tilpasser sig også efter, hvem der står foran skærmen. Hvis to personer står ved siden af hinanden, vises færre oplysninger i et større format. Når én person nærmer sig skærmen, bliver flere detaljer synlige.

4. HomeView låner funktioner fra både Apple Watch og Apple TV. Du kan blandt andet tilpasse urskiven og vælge mellem flere forskellige layouts. Snoopy kommer også til HomeView med små grafiske animationer, som vi allerede kender fra Apples øvrige enheder.

5. En interessant detalje er, at HomeView ikke får en App Store. Det betyder, at du som udgangspunkt er bundet til de apps, Apple stiller til rådighed. Du kan dog bruge AirPlay til indhold fra andre tjenester. Derudover får HomeView en CarPlay-lignende funktion, hvor udvalgte apps fra en iPhone i nærheden kan bruges på skærmen.

6. Liveaktiviteter kommer også til HomeView. Du kan eksempelvis have en timer kørende på skærmen, mens andet indhold fortsat vises.

7. HomeView har indbyggede sensorer til temperatur og luftfugtighed. Det kan især være nyttigt, hvis du bruger smarte termostater på radiatorerne uden separate temperaturmålere. Sensoren i selve termostaten kan være mindre præcis, fordi den sidder tæt på varmekilden.

8. Handoff understøttes også til blandt andet musik, podcasts og opkald, så indhold kan flyttes mellem HomeView og andre Apple-enheder.

9. Siri kan aktiveres med kommandoen “Hey Siri”, som vi kender fra andre Apple-enheder. Siri kan også åbnes ved at stryge ned fra toppen af skærmen.

10. Til sidst er der Apple Intelligence og Siri AI. HomeView har flere AI-funktioner indbygget og kan bruges, selvom du ikke har en iPhone eller iPad med Apple Intelligence. Nogle forespørgsler, der kræver personlige oplysninger eller kontekst, kræver dog en kompatibel iPhone eller iPad med Siri AI.

LÆS MERE: Apple satser nyt med HomeView – Danmark bliver snydt

Mere til historien

HomeView lanceres i udvalgte lande fra den 13. november til en vejledende pris på 299 dollars. Danmark og resten af EU er ikke blandt markederne ved lanceringen.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Apple slår rekord: Henter milliarder på iPhone og Mac

Apple omsatte for rekordhøje 114,5 milliarder dollar i det seneste kvartal. iPhone og Mac går kraftigt frem, mens iPad og wearables falder.

(mere…)
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram