Sony genopliver PlayStation 1 som PlayStation Classic – taler til nostalgien
Sony er klar med det, som kan ende med at blive årets julegavehit. Den originale PlayStation 1 er tilbage. Nu i ministørrelse. Mød PlayStation Classic.
Sony Interactive Entertainment har præsenteret en helt ny spilkonsol, der måske kan blive årets julegavehit.
Ikke alene er prisen til at komme i nærheden af, men nostalgien er også i højsædet. Der er nemlig tale om den originale PlayStation 1 i ministørrelse. Navnet er PlayStation Classic.
– Salget af PlayStation 4 falder – PlayStation 5 lader vente på sig
PlayStation Classic ligner på designet den originale PlayStation 1. Kigger du på knappernes layout, samt kontrollere og konsollens ydre design, så er det meget lig med PlayStation 1 i den originale version. Men konsollen er 45 procent mindre.
Den originale PlayStation 1 kom også i flere varianter. Hvor eksempelvis PS One fra 2000 var en lille variant målt ud fra den fysiske størrelse.
Den vejledende pris for PlayStation Classic er på det europæiske marked på 99.99 Euro, hvor priser så kan variere på de enkelte markeder alt efter moms og skat. Den officielle danske pris er endnu ikke oplyst.
PlayStation Classic kommer med 20 forudinstallerede spil, hvilket er nogle af de spil, der altså har været med siden PlayStation var ”barn”. Spillene inkluderer blandt andet ”Final Fantasy VII”, ”Tekken 3”, ”R4 Ridge Racer Type 4” og ”Jumping Flash”.
PlayStation Classic lanceres den 3. december 2018 på det europæiske-, nordamerikanske- og japanske marked.
Der medfølger i øvrigt et HDMI-kabel til ekstern skærm, USB-kabel og 2 stk. PS1-gamecontrollere. Ønsker du strømforsyning købes en AC-adapter til USB separat ellers benytter en du har i forvejen fra mobil eller tablet.
– Sony: Der var 6,2 millioner PlayStation 4 under juletræerne i 2016
Den officielle danske pris afsløres tættere på lanceringen.
Hvem er målgruppen?
Blev du ramt af nostalgien og minderne fra du sad i 90’erne og spillede PlayStation, så er du oplagt til at købe PlayStation Classic.
Men PlayStation Classic er også for de unge i dag, der måske aldrig har prøvet de klassiske spil, men kun drømt om det.
Mere til historien
Den originale PlayStation debuterede i Japan i december 1994 – hvilket altså nu er omkring 24 år siden.