Google lader skoler slukke for AI, men så forsvinder søgemaskinen

Fra 2027 vil Google som standard deaktivere kunstig intelligens for skoleelever. Vælger skolerne at fastholde blokeringen, mister de dog også adgangen til Google Søgning.

Google Logo
Google Logo

Fra 2027 vil skoleelever ikke længere have automatisk adgang til Googles kunstige intelligens. Det fremgår af en ny politik fra techgiganten, skriver The New York Times.

Ændringen betyder, at tjenester som Gemini, Gemini Notebook og Gemini Classroom som udgangspunkt vil være slået fra på de Google-konti, der bruges af elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Google nedgraderer Gemini for “billige brugere”

Alt eller intet for skolerne

Skoleadministratorer får mulighed for manuelt at aktivere de enkelte AI-tjenester, hvis de vurderer, at det gavner undervisningen. Men hvis en skole ønsker at holde den kunstige intelligens helt ude af klasseværelset, får det en markant konsekvens.

Google har gennem længere tid indbygget kunstig intelligens i stort set alle deres produkter. Det gælder også den klassiske søgemaskine, hvor funktioner som AI Overviews nu er en integreret del af oplevelsen.

Slut med Google Assistant: Nu overtager Gemini helt

Det betyder i praksis, at det ikke længere er muligt at adskille søgemaskinen fra den kunstige intelligens. Hvis en skole vælger at deaktivere AI-funktionerne, vil eleverne derfor også miste adgangen til Google Søgning. I stedet vil de blive mødt af en besked om, at tjenesten er blokeret af skolen. Det skriver Android Central.

Ny funktion skal forhindre snyd

Det er Googles vicedirektør for uddannelse, Chris Phillips, der bekræfter den tætte integration over for The New York Times. Han understreger, at skolerne selv skal træffe valget ud fra deres egne behov.

For de skoler, der vælger at sige ja til den kunstige intelligens, introducerer Google samtidig en ny funktion kaldet “Guided Learning”. Den skal imødekomme den voksende bekymring for, at AI-værktøjer gør det for nemt for eleverne at springe over, hvor gærdet er lavest.

Funktionen er designet til at guide eleverne gennem problemstillinger trin for trin. Målet er at hjælpe dem med at forstå processen frem for blot at levere et færdigt svar, som de kan kopiere direkte ind i deres afleveringer.

Selvom Google præsenterer tiltaget som en måde at give skolerne mere kontrol, efterlader det reelt administratorerne med et ultimatum: Acceptér kunstig intelligens i undervisningen, eller vink farvel til verdens mest brugte søgemaskine.

Googles nye kæmpesucces: Gemini runder én milliard brugere

Google har endnu ikke fastsat en præcis dato. Deres officielle udmelding er indtil videre udelukkende “i begyndelsen af 2027” (“early 2027”). Det forventes, at Google sender specifik dokumentation ud til systemadministratorer i løbet af de kommende måneder, så skolerne kan nå at tage stilling inden deadline.

Mere til historien

De nye standardindstillinger for skolekonti træder først i kraft i starten af 2027. Det giver skolerne tid til at tage stilling til, hvordan de vil håndtere den kunstige intelligens i fremtidens undervisning.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Siri AI kommer til flere sprog – Danmark må vente

Siri AI kommer til fire nye sprog inden årets udgang, men der er ikke noget nyt til danskerne.

(mere…)
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
YouTube Music vil afsløre AI-genererede sange

YouTube Music følger Spotify og Apple Music og vil fremover markere sange, hvor kunstig intelligens har spillet en væsentlig rolle.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram