Nye høretelefoner lader dig selv skifte batteriet

Fairbuds 2 har udskiftelige batterier, op til 40 timers batteritid og aktiv støjreduktion. Prisen er samtidig faldet til 999 kroner.

Fairphone Fairbuds 2 med udskiftelige batterier
Batterierne i både ørepropperne og opladningsetuiet kan udskiftes. Fairbuds 2 koster 999 kroner. (Foto: Fairphone)

Langt de fleste trådløse ørepropper på markedet er limet sammen.

Når batteriet bliver slidt efter nogle års brug, er der derfor sjældent andet at gøre end at kassere hele sættet og købe et nyt.

Det forsøger den hollandske producent Fairphone at gøre op med i sine nye høretelefoner Fairbuds 2.

Konceptet er, at du selv kan skifte slidte dele ud i stedet for at købe et helt nyt sæt høretelefoner.

Fairbuds 2 har syv komponenter, der kan udskiftes. Det gælder blandt andet batterierne i både ørepropperne og opladningsetuiet.

Batterierne er ikke limet fast og kan ifølge Fairphone udskiftes derhjemme. Når batteritiden med årene bliver dårligere, skal du altså ikke nødvendigvis smide hele produktet ud.

Mindre høretelefoner holder strøm i op til 40 timer

Selve ørepropperne er blevet 37 procent mindre end første generation. Det skal gøre dem nemmere at få til at sidde behageligt i øret.

Opladningsetuiet er samtidig blevet 32 procent mindre.

På trods af den mindre størrelse lover Fairphone op til 40 timers samlet afspilning med opladningsetuiet.

Ørepropperne kan spille i op til otte timer uden aktiv støjreduktion og op til seks timer med støjreduktionen slået til.

Lyden leveres af en dynamisk 11 mm-enhed med en membran af biocellulose.

Fairbuds 2 understøtter desuden LDAC, som kan overføre lyd i højere kvalitet fra kompatible enheder.

Høretelefonerne har hybrid aktiv støjreduktion, også kaldet ANC, og seks mikrofoner til samtaler og støjregistrering.

Bluetooth 6.0 og multipoint gør det muligt at være forbundet til to enheder samtidig. Du kan derfor skifte mellem eksempelvis telefon og computer uden først at afbryde forbindelsen manuelt.

Fairbuds 2 er samtidig IP54-certificeret og dermed beskyttet mod støv og vandstænk.

Fairbuds 2 koster 999 kroner

Fairbuds 2 kommer i farverne Forest Green og Horizon Black.

Den vejledende danske pris er 999 kroner. Det er ifølge Fairphone 20 procent lavere end lanceringsprisen på den tidligere model.

Fairphone giver tre års garanti, men garantiperioden afhænger af, at produktet registreres efter købet.

Udskiftningsbatterier til begge ørepropper står til 9,95 euro hos Fairphone. Batterisættet er dog endnu ikke klar til levering på producentens europæiske webshop.

LÆS MERE: Fairphone 6+ er klar med hurtigere hardware og modulært design

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Fairphone oplyser, at 46,8 procent af materialerne målt efter vægt er genanvendte eller mere ansvarligt fremskaffede. De udvendige plast- og silikonedele er samtidig fremstillet uden PFAS.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
AirPods 5 er fremragende – men køb ikke den billigste | TEST

TEST: AirPods 5 leverer bedre lyd, effektiv støjreduktion og højere vandbestandighed. Men med kun 200 kroners forskel mellem modellerne er den billigste svær at anbefale.

(mere…)
Sony lancerer tre nye trådløse hovedtelefoner

Sony udvider sortimentet med tre nye trådløse hovedtelefoner. Priserne starter ved 399 kroner.

(mere…)
Wavell 5 Signature: 120 timers batteri og Dual Driver til 1.299 kroner

Det danske lydbrand Wavell lancerer deres hidtil mest avancerede hovedtelefoner. Wavell 5 Signature bruger et Dual Driver-system med separate 40 og 26 mm drivere til forskellige dele af lydspektret.

(mere…)
Lækket Apple-video afslører: AirPods med indbygget kamera lige om hjørnet

Apple gør klar til at tage headsets til et nyt niveau. En lækket demonstrationsvideo fundet dybt inde i Apples egen software afslører AirPods udstyret med indbyggede kameraer og kunstig intelligens.

(mere…)
Samsungs Galaxy Buds godkendt som høreapparater

Galaxy Buds fra Samsung kan snart fungere som et fuldt funktionelt høreapparat. De amerikanske myndigheder har givet grønt lys til den nye software.

(mere…)
AirPods Ultra med kamera kan blive lanceret sammen med iPhone 18

RYGTE: Apple kan være tæt på at præsentere et nyt sæt AirPods med indbyggede sensorer, der skal bruges til Siri, Visual Intelligence og AI-funktioner.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram