Asus Zenfone 5 test – et fint alternativ

MINITEST: Der skal mere til at imponere mig. Asus Zenfone 5 er et fint alternativ til de etablerede, men prisen er et problem.

Asus er velkendt inden for bund- og grafikkort til computere samt bærbare computere. På smartphones har de været en smule aktive siden 2014, hvor den første generation af Zenfone så dagens lys.

I Danmark er smartphones fra Asus kun ringe repræsenteret i salgskanalerne. Produkterne ses kun svagt i det åbne marked og endnu ikke hos operatørerne.

Asus Zenfone 5 er taget ind til anmeldelse på MereMobil.dk, da den placerer sig i det interessante mellem-segment omkring 3.000 kroner, hvor der lige nu sker meget. Derfor er det relevant, at holde øje med boblerne – eller alternativerne om du vil til de etablerede producenter.

En smartphone fra Asus køber du, hvis vil prøve et helt andet varemærke, der ligger et stykke væk fra Samsung, Huawei, Sony m.fl. – og som endnu ikke er blevet mainstream.

Lige nu er prisen 3.290 kroner hos Power. Herunder kan du se, hvad du får for pengene.

Asus Zenfone 5 specifikationer

– Skærm: 6,2 tommer (Full HD+), 18:9 format
– Opløsning: 2.246 x 1.080 pixels
– Processor: Qualcomm Snapdragon 636
– RAM: 4 GB
– Hukommelse: 64 GB
– Dual-SIM: Ja (2 sim-kort)
– Udvidelse af hukommelse: MicroSD op til 128 GB
– Batteri: 3.230 mAh med hurtig opladning
– Kamera: 12 megapixels, F/1.8 og 8 megapixels F/2.2
– Frontkamera: 8 megapixels
– Størrelse: 75.6 x 153 x 7.7 mm.
– Vægt: 155 gram
– Fingeraftrykslæser: På bagsiden
– IP-cerificering: Nej
– Forbindelser: Bluetooth 5.0, USB Type-C, 3.5 mm. Jackstik, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
– Platform: Android 8.0 med Asus tilpasninger

Vil gerne en masse

Denne telefon kommer med blandt andet Asus’ version af Samsungs AR-emojis og Apples Animoji. Figurer der kan følge dit ansigts bevægelser. ZenMoji er en sjov gimmick, der dog ikke er på niveau med hvad vi finder på iPhone X – men det er Samsungs AR-emojis heller ikke.

Zenfone 5 har også såkaldt ”AI Photography” – intelligent genkendelse af scener og omgivelser (16 forskellige). Her trækkes en parallel til Huawei, der arbejder i noget af det samme. Ud fra genkendelsen optimeres kameraets autoindstilling, så du får det bedste billede.

Opladning har også et ”AI” element. Telefonen lærer af brugsmønsteret, og lader eksempelvis langsommere om natten (for at beskytte batteriet), men hurtigere når opladeren sættes til i dagtimerne.

Eller hvad med automatisk detektering af støjen fra omgivelserne, og tilpasning af ringetonens lydstyrke på basis af dette?

Dette er blot nogle af de funktioner, du finder i Asus Zenfone 5.

Det er altid lækkert, når man som kunde får noget ekstra i posen. Spørgsmålet er om det sælger telefoner? Jeg tvivler. Det er den samlede pakke, at kunderne i dag ser på – ikke enkelte specifikke features, der i princippet kunne løses med en app.

Som du nok kan regne ud, går du ikke ned på funktioner, hvis det er Zenfone 5 du skal have i lommen.

Et kamera på Galaxy S7 niveau

Asus Zenfone 5

Asus Zenfone 5 (Foto: Asus)

Du kan sagtens tage denne smartphone med på ferie. Den tager ikke verdens bedste billeder, men i forhold til prisen på telefonen er de fine. Ifølge kameraeksperterne på DxOMark leverer kameraet afbalanceret ydelse på tværs af alle fotosituationer.

Farverne og eksponeringen er god, men i nogle situationer, eksempelvis på blå himmel og skyer, kan der fremkomme støj i billedet. Autofokus er hurtig og præcis, dog noget sløvere i mørke omgivelser.

Det er altså ikke billeder, som river benene væk under dig.

Som du kan se, i galleriet herunder, fejler lowlight-fotografering med fotolys fælt.

Læg også mærke til billederne, hvor jeg har taget et screenshot af det du ser på skærmen, inden udløseren aktiveres. Ved siden af er billedet, efter det har været igennem Asus’ AI-maskine. Præcis som hos Huawei, der også bruger fotojustering i denne stil, er jeg ikke sikker på det altid er en god idé, at rode for meget ved billederne på denne måde. Det er nemlig en destruktiv ændring af billedet, hvor du ikke kan gå tilbage til den oprindelige version. Modsat fotoværktøjer hvor du har fortryd-funktioner, så er du her bundet til producentens udgave af billedet.

I eksemplet er hverken billedet på skærmen, eller resultatet, det korrekte. Ingen af billederne gengiver altså virkeligheden som den var.

Med en fotoscore på 93 point hos DxOMark placerer Asus Zenfone 5 sig omkring Samsung Galaxy S7 Edge niveau. Denne fik 91 point. Begge telefoner modtog 86 point i videotesten. I det samlede pointantal fik blev det til 90 point for Asus og 89 point på Samsung.

Selvom kameraet og billederne er langt bagud i forhold topscorerne på markedet, der lige nu er Huawei P20 Pro og HTC U12+, så skal du ikke være bekymret. For langt de fleste almindelige slutbrugere, vil oplevelsen af kameraet være udmærket.

I øvrigt har Asus Zenfone 5 vidvinkel-funktion, så du kan tage billeder i stil med det du ser hos ejendomsmæglerne. Selv små rum kan komme til at se store ud.

AI-fotobehandling før / efter

Med og uden fotolys i low-light

Billeder taget med Asus Zenfone 5

Fornuftig hastighed og fin brugeroplevelse

Ikke alt har kørt helt flydende, når det kommer til dagligdags betjening af telefonen. Vi taler blandt andet om nogle animationer ved overgange, der har hængt lidt i bremsen.

Den generelle hastighed opleves fin, i forhold til prisen, ligesom den samlede brugeroplevelse.

Skærmen er i øvrigt flot, når det tages i betragtning, at der er tale om en LCD-skærm og ikke en skærm af OLED-typen. I tråd med tiden er der ”hak” i toppen af skærmen, hvor blandt andet frontkameraet sidder. Denne kan dog deaktiveres, hvis ikke du synes om det.

Du får en hurtig fingeraftrykslæser på bagsiden samt ansigtsgenkendelse, som fungerer fint når lyset i omgivelserne er godt. Du skal dog være opmærksom på, at ansigtsgenkendelse ikke er en ”sikker” form for lås.

Med et batteri på 3.330 mAh kommer du fint gennem dagen uden nødopladning undervejs, også selvom du bruger telefonen rigtigt meget.

Brugerfladen på Zenfone 5

Konklusion: Et bud på noget andet

Du køber Asus Zenfone 5, hvis du savner et alternativ, som ikke falder igennem. Denne smartphone gør det rigtigt fint, i forhold til prisen, på design, kamera, batteri og brugeroplevelse.

Zenfone 5 kører Android 8.0.0 med sikkerhedsniveau 1. april 2018 på Android. Som du kan se på skærmbillederne i anmeldelsen har Asus lavet en del ændringer af Android-brugerfladen, og de har heller ikke holdt sig tilbage med deres egne apps.

Telefonens største problem er egentlig prisen. Annoncelink Zenfone 5 koster 3.290 kroner uden abonnement hvilket lyder fornuftigt, indtil konkurrenterne bringes i spil.

Der er ikke langt op til den billigste nye udgave af OnePlus 6. Denne koster 3.899 kroner. For 600 kroner ekstra får du har du altså den nyeste Qualcomm processor og mere RAM.

Går vi den anden vej, så har jeg lige anmeldt Motorola Moto G6 Plus, der koster 2.300 kroner. Her er får du en mindre processormodel fra Qualcomm, men uden de store omkostninger i brugeroplevelsen ved almindelig brug. Du sparer 1.000 kroner i forhold til Zenfone 5. Tilmed får du en hurtigoplader med i salgspakken, hvilket Asus ikke tilbyder, samt mulighed for to SIM-kort og MicroSD-kort i telefonen samtidigt.

ANMELDELSE: Motorola Moto G6 Plus er fremragende

Også Huawei har gode bud i priskategorien. Et eksempel er Huawei P20 Lite til omkring 3.000 kroner uden abonnement.

Asus ligger sig, med mine øjne, i et uheldigt prisniveau. Umiddelbart kan man sige, at den er som en gæst til en fest, der har svært ved at passe ind.

Asus gør det desuden svært for sig selv. De har nemlig også lanceret Asus ZenFone 5Z (Snapdragon 845 processor, 6 GB RAM). Denne koster 3.990 kroner, ifølge Annoncelink Pricerunner.

Jeg vil anbefale dig at tjekke Asus Zenfone 5 og Zenfone 5Z nærmere ud. Vi har tidligere set hurtige skift på mobilmarkedet, og Asus kan være de næste, der vender op og ned på det vi kender i dag. Derfor er det meget godt, at holde sig orienteret.

I forhold til Zenfone 5 skal der mere til at imponere mig – når alle parametre tages i betragtning. 4 ud af 6 stjerner.

Første kig på Asus Zenfone 5

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Flot design med premium følelse
  • God batteri tid
  • Fin brugeroplevelse generelt
  • Stor skærm med moderne design-notch
  • Rimeligt kamera og fotokvalitet – på Galaxy S7 niveau

Lidt at tænke over

  • Ansigtsgenkendelse er ikke stabilt og sikkert
  • Prissætningen i forhold til alternativerne
  • Kameraet er fornuftigt, men sprænger ikke rammerne
  • Ingen hurtiglader i salgspakken
  • Trådløs opladning er ikke understøttet
  • AI-behandling af billeder kan ikke deaktiveres

Mere til historien

I salgspakken til Asus Zenfone 5 ligger et in-ear headset med 3.5 mm jackstiks tilslutning. Der medfølger en standardlader samt USB Type-C ladekabel.

Asus Zenfone 5
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
En billigere ASUS ROG Phone 9 på vej?

Den nye ROG Phone 9-serie byder på vilde specifikationer og høj pris, men måske en billigere variant er på vej.

(mere…)
ASUS ROG Phone 9-serien – til hverdag og ”prof”

Der er ingen tvivl om, at Asus er klar til at erobre tronen for gaming-telefoner med den nye ROG Phone 9-serie.

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram