Sony Xperia XZ2 slår iPhone X og Galaxy S9 på lang batteritid
Sonys seneste smartphone er særdeles udholdende og overgår alle konkurrenterne i ny batteritest. Læs her hvor godt at Xperia XZ2 holder på strømmen.
Hvor lang tid holder den smartphone, som holder længst på en opladning? Svaret er omkring 36 timer. Sådan lyder konklusionen i en ny batteritest fra analysebureaet Strategy Analytics. Det skriver Pocketnow.
Den nye test placerer Sony flagskib solidt i front. Den holder ifølge Strategy Analytics strøm 36 timer ved normal brug. Lillebror Sony Xperia XZ2 Compact må til sammenligning give op efter 34 timer og 20 min.
LÆS OGSÅ: Sony Xperia XZ2 – endelig et opdateret design fra Sony
Testen består af en række forskellige “dagligdags-opgaver”. Hvad det helt præcist vil sige er uvist, men konkurrerende modeller er i testen angiveligt udsat for samme behandling.
Hvis man kigger på konkurrenterne, så holder Sonys telefon lang tid på sine mAh. Sony Xperia XZ2 har “kun” et batteri med en kapacitet på 3.180 mAh. Til sammenligning har Samsung Galaxy S9 et batteri på 3.000 mAh. Alligevel holder Samsung Galaxy S9 i samme test som Sony Xperia XZ2 kun godt 27 timer på en opladning ved dagligdags-brug.
Også Apples iPhone X holder mindre på en opladning end Sonys Xperia XZ2. Apples topmodel må kaste håndklædet i ringen efter 32 timer og 20 minutter. Dens batteri er til gengæld også mindre end det, man finder i Sony Xperia XZ2. Kapaciteten er 2.716 mAh.
VIDEO: Kom tæt på Huawei P20 og Huawei P20 Pro
Det er meget sandsynligt, at brugerne oplever det anderledes i virkelighedens verden. I MereMobil.dk’s test af Samsung Galaxy S9 hedder det, at telefonen har skuffende batteritid.
“Men på Galaxy S9 imponerer batteritiden bestemt ikke. 17-18 timer i drift har været mit normale maksimum. AlwaysOn funktionen har jeg haft deaktiveret, da den tog op mod 10 procent af batterikapaciteten.”
Selvom vi på MereMobil.dk ikke udfører videnskabelige batteritests, men kun kan fornemme drænet ved eget brug, synes vi, at konklusionerne fra Strategy Analytics virker meget sandsynliglige. Under testen af Sony Xperia XZ2 oplevede John G., der anmelder telefonen, en batteritid på 18-19 timer – hvor der så i øvrigt var 30 procent strøm tilbage på batteriet.
Fik du set denne om Xperia XZ2?
Mere til historien
Sonys seneste smartphone lander i de danske butikker den 6. april. Sony Xperia XZ2 bliver tilgængelig den samme dag via officielle kanaler.