Hvad er Android One? Kom tæt på den særlige rene Android-version

BAGGRUND: “Ren” Android og billig hardware er ingredienserne i Googles bud på billige smartphones til nye markeder. Her kan du blive klogere på Android One.

HTC U11 Life

HTC U11 Life er HTC's bud på en Android One-telefon.  (Foto: HTC)

HTC U11 life, Xiaomi Mi A1 og Sharp X1. Tre telefoner fra tre forskellige producenter. Men de har én fællesnævner: Det er Android One-telefoner, som kort fortalt er billige Pixel-telefoner henvendt til nye markeder.

Android One så dagens lys i 2014, da Google løftede slørret for programmet ved en event i Indien. Det skriver Android Authority. Android One skulle løse mange af de problemer, der plagede markedets billigste Android-telefoner. For det var ikke usandsynligt, at kunderne endte med en Android-telefon uden Google Play-services som app-butik og eksempelvis Google Maps.

Google introducerer Android One i Europa

Android One fokuserer på markedets billigste telefoner. Derfor præsenterede Google deres vision for Android til billige telefoner i Indien. Et land som ifølge CNN står foran en “smartphone-revolution”. Alligevel har Android One fundet vej til Europa.

Android som Google ønsker det

Android One har en lighed med nogle af Googles tidligere forsøg på at brande Android: Android One-telefoner udstyret med en såkaldt “ren” udgave af Android. Det betyder, at producenterne ikke har tilføjet ekstra funktioner til telefonerne, som eksempelvis Samsung og Huawei har for vane at gøre.

Android One leverer “ren" Android, som man kender det Googles Pixel. (Foto: Venture Beat)

Fordi der er tale om en “ren” udgave af Android kan Google levere de nyeste udgaver af Android. Derfor lover Google også, at telefoner med Android One får de seneste Android-udgaver i mindst to år. Præcis som Googles Pixel-telefoner.

Her er Google Pixel 2 og Pixel 2 XL – alt du skal vide

Traditionelt set har “ren” Android været forbeholdt Googles Nexus-telefoner og de såkaldte Google Play-udgaver af eksempelvis HTC One M8. Og efter udfasningen af Nexus-telefonerne skal forbrugerne smide penge efter Googles Pixel-telefoner, hvis de ønsker “ren” Android.

Men med Android One kan man altså få ren Android til få penge. Det er særlig relevant i lande som eksempelvis Indien. Den gennemsnitlige indkomst for en inder lød i 2016 på knap 10.500 kroner. Det viser tal fra Verdensbanken. Derfor er det også de færreste indere, der har råd til at smide den halve årsindtægt, som en Pixel 2 ifølge Gadgets 360 koster i Indien.

Billig, billigere, Android One

Android One-telefoner lyder umiddelbart som billige udgaver af Pixel-telefonerne, men det er ikke tilfældet.

Hvis man tager et nærmere kig på eksempelvis GM 6 fra tyrkiske General Mobile springer en række ting i øjnene. For det første skal man glemme alt om flagskibsspecifikationer. Her finder man hverken Qualcomms Snapdragon 835 processor eller 8 GB RAM. I stedet må GM 6 klare sig med en ukendt processor fra MediaTek og 3 GB RAM. Derudover finder man kun ét bagsidekamera i en tid, hvor langt de fleste flagskibe er udstyret med to.

HTC U11 Life er nu officiel – mellemklasse-mobil med Android One

Android One kan hjælpe Google med at sprede den nyeste udgave af Android. Her ses fordelingen af Android-versioner for november 2017. (Grafik: Google)

Måske er specifikationerne middelmådige, men prisen er god. GM 6 står i 1.099 tyrkiske lira. Det svarer til godt 1.700 kroner. Dermed placerer GM 6 sig et godt stykke under de godt 5.000 kroner som ren Android koster, hvis man køber Googles Pixel 2.

Samtlige Android One telefoner er til at betale. Igen hænger det sammen med de markeder, som de blev solgt i. Listen over lande tæller eksempelvis Indien, Nigeria og Filippinerne. Alle lande, hvor den gennemsnitlige årlige indkomst er under 23.000 kroner. Til sammenligning tjener danskerne ifølge Verdensbanken omkring 350.000 kroner om året. Eller cirka 35 gange så meget som den gennemsnitlig inder.

Hvad får Google ud af det?

Hvis du har set en Apple-event, så har du også set Apples Tim Cook gøre nar af Google og dets problemer med at få nye udgaver af Android på gamle telefoner. Et af hovedpunkterne med Android One er som tidligere nævnt, at telefonerne får de nyeste opdateringer til Android. Og det kan måske hjælpe med at Android 8.0 Oreo udbredt.

Set med økonomiske briller er Android One også et gode for Google. Android One-telefoner er som berørt udstyret med ren Android. Det betyder også, at producenterne ikke har erstattet Googles standard-apps som YouTube og Maps. På den måde vil brugerne formodentlig bruge Googles tjenester. Og det betyder flere annoncekroner til søgegiganten.

Google arbejder allerede på Android 8.1

Android One har tre år på bagen. Listen over Android One telefoner tæller ifølge Google ni. Men kan Android One klare sig? Google har tidligere fået mobilproducenter til at lave særlige telefoner med ren Android. Men Google Play-telefonerne som eksempelvis HTC One M8 overlevede kun kort tid og kom eksempelvis aldrig her i landet.

Meget tyder på, at Google virkelig vil Android One. Eksempelvis laver Google særlige optimeringer, der er henvendt til netop Android One-enheder. Men er det nok til at sikre Google succes på nye markeder? Søgegiganten vil nemlig ikke fortælle, hvor godt eller dårligt, det går med Android One.

Mere til historien

Der er næsten ingen Android One-telefoner til salg i Danmark. På sigt rammer HTC U11 life dog de danske hylder. Det bliver dermed den første Android One-telefoner, der officielt bliver sat til salg i Danmark.

Google har offentliggjort Google Play-vinderne 2022

Året lakker mod enden, hvilket betyder "best of 2022"-listerne er klar fra de fleste. Se hvilke apps og spil, som løb med sejren hos Google Play.

(mere…)
OnePlus garanterer nu fire store Android-opdateringer

OnePlus lover fra 2023 fire store Android-opdateringer og 5 års sikkerhedsopdateringer på udvalgte modeller.

(mere…)
Samsung: Opdateringer kommer hurtigere i fremtiden

Samsung har været hurtige til udrulningen af Android 13, men tror, at de med Android 14 kan gøre det hurtigere.

(mere…)
Nokia T21 – ny Android-tablet til familien

En ny Android-tablet har set dagens lys. Den henvender sig både til virksomheder, men også som familiens tablet. Læs mere om Nokia T21.

(mere…)
OnePlus 11 får masser af RAM

Rygterne svirrer om den kommende OnePlus 11 og det tyder på, at den kommer med en masse RAM og et lækkert keramisk cover.

(mere…)
Android 13 på vej til Galaxy Z Flip4 og Galaxy Z Fold4

Ejere af flere Samsung-telefoner kan glæde sig, da Android 13-opdateringen nu vil blive udrullet til Galaxy Z Flip4, Galaxy Z Fold4 og Galaxy A52.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2022 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram