Apple vender faldende iPhone-salg til rekord-fremgang

REGNSKAB: Et helt år med faldende iPhone salgstal er vendt til en rekordfremgang, der trækker Apple Watch og Mac-computere med op.

Apple Store, 5th Avenue, New York (Foto: MereMobil.dk)

Apple Store, 5th Avenue, New York (Foto: MereMobil.dk)

Apple har netop præsenteret et rekordregnskab. Det er særligt iPhone-salget, der gør væsen af sig. Vi skal helt tilbage til Q1 2015-regnskabet for at finde den hidtidige iPhone-salgsrekord.

I Q1 2017-kvartalsregnskabet (oktober, november, december 2016), som dækker det vigtige julekvartal, gik der næsten 78,3 millioner iPhones over diskene på verdensplan.

I Q1 2015 solgte Apple 74,4 millioner telefoner – altså en fremgang på godt 3,9 millioner mobiler.

I det tilsvarende regnskabskvartal 2016 solgte Apple 74,7 millioner iPhones.

Salget af iPads satte ikke rekord. 13 millioner enheder blev det til. Det hidtil højeste antal solgte iPads for et enkelt kvartal var i Q1 2016, hvor der blev solgt 16,1 millioner iPads. Apples iPad-rekord er fra Q1 2014 og talte dengang 26 millioner enheder.

Der blev solgt 5,3 millioner Macbooks, hvilket er stort set det samme som i Q1 2016.

Grafisk overblik: Apples salg

Overblik: Q1 2016 mod Q1 2017 i styks

Q1 2016Q1 2017
iPhone74.779.00078.290.000
iPad16.122.00013.081.000
Mac5.312.0005.374.000

All-time high omsætning på vigtige områder

I Q1 2017 solgte Apple produkter og services for 78,3 milliarder dollars. I tilsvarende kvartal 2016 blev der omsat for 75,8 milliarder dollars. Det er en fremgang på 3 procent.

Den populære iPhone stod for 31,9 milliarder dollars af omsætningen mod 29,3 milliarder i Q1 2016.

Samlet leverede Apple et overskud på 17,8 milliarder dollars. Her er der en fremgang fra 18,3 milliarder i det tilsvarende kvartal for et år siden.

– ”Julekvartalet har genereret Apples højeste kvartalsmæssige omsætning nogensinde. Vi har solgt flere iPhones end nogensinde før og sætter ’all-time high’ omsætning for både iPhone, Services, Mac og Apple Watch,” har Apples CEO Tim Cook udtalt.

Mere til historien

Salgstal for Apples Watch, Apple TV, Beats produkter, tilbehør, Apple Pay, AppleCare m.fl. ligger skjult i regnskabet, men samlet stod Services for en omsætning på 6,3 milliarder dollars, mens Other Products udgjorde 2,3 milliarder.

iPhone-alarmen volder problemer

Har du en iPhone og bruger den til vækkeur, så er du måske ramt af, at alarmen ikke har ringet de seneste dage?

(mere…)
Ny kalender-mulighed fra den næste store iPhone-opdatering

Når iOS 18 lander, bliver det med en længe ventet mulighed i kalenderen.

(mere…)
Apple går efter Google-ansatte til nyt AI-lab

Apple er ved at opbygge et laboratorium i Schweiz, hvor de særligt går efter at ansætte Google-eksperter i generativ intelligens.

(mere…)
Advarsel mod iPhone-oplader er igen i omløb

Har du en ældre oplader til din iPhone, så kan den være farlig. Gammel historie har fået nyt liv.

(mere…)
Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram