Verifone skal hjælpe med at udbrede MobilePay
Danske Bank har indgået en partneraftale med Verifone, som er konkurrent til Nets. Samarbejdet skal gøre MobilePay til den førende mobilbetalingsløsning i butikker.
Danske Bank offentliggjorde i sidste uge, at de har indgået en partneraftale med Verifone, der skal gøre MobilePay til den førende mobilbetalingsløsning i butikker, samt gøre den anvendelig i Nordens mest udbredte betalingsterminaler.
Aftalen gør også, at MobilePay-brugere fremover kan betale mobilt på de af Verifones betalingsterminaler, som er gjort klar til at modtage kontaktløs mobilbetaling.
– MobilePay vil samle dine loyalitets- for fordelskort
Verifone er Nordens største leverandør af omkring 400.000 installerede betalingsterminaler og en markedsandel på mere end 60 procent. Partnerskabet understøtter derfor MobilePay’s udbredelse i Danmark, Norge og Finland.
– ”Verifone-løsningen imødekommer ønsker fra nordiske butikskunder om at nøjes med ét stykke hardware og gør samtidig mobilbetaling endnu mere tilgængeligt, logisk og enkelt for forbrugerne. Aftalen understøtter vores ambition om at åbne MobilePay for partnere, som vil bidrage til at sikre forbrugere og butikker i Danmark, Norge og Finland den førende løsning til mobile betalinger,” siger Mark Wraa-Hansen, der er chef for MobilePay i Danske Bank.
Butikker behøver ikke hverken købe eller installere ny hardware i kasselinjen, da Verifone’s terminaler har den fornødne hardware til at håndtere betalinger med MobilePay uden der skal gøre yderligere.
– Danske Bank klar med ny app – WeShare er forbundet med MobilePay
Teknisk set bliver Verifones betalingsterminaler klar til at modtage betaling med MobilePay, når de får installeret en bluetooth-chip, som kommunikerer kontaktløst med mobiltelefonen. Verifone står for leverancen af chippen. Prisen vil enten være en lille månedlig ekstraomkostning eller være dækket af kundens serviceabonnement hos Verifone. Desuden skal butikken have en aftale om MobilePay med Danske Bank.
– ”Vores kunder er butikker og handlende, og de mærker et klart ønske fra forbrugerne om at kunne betale med MobilePay, som er installeret på ni ud af ti smartphones i Danmark. Den efterspørgsel kan vi nu imødekomme til glæde for vores kunder. Derfor kan dette samarbejde give både MobilePay og Verifone et stort boost,” siger direktør Chris Lund-Hansen fra Verifone.
Aftalen mellem Verifone og Danske Bank er ikke en eksklusiv aftale og derfor vil du fortsat se blandt andet de hvide MobilePay-bokse i supermarkeder m.m.
– Swipp erkender MobilePay er overlegen
Aftalen træder i kraft ved årsskiftet
Pizzakæden Domino’s er første pilotbutik.
– ”Verifone og Danske Bank har indgået en perspektivrig nordisk aftale, som begge parter har store forventninger til, men det er ikke en eksklusivaftale. Derfor vil alle eksisterende løsninger fortsat være på markedet. Vi forventer samtidig at kunne introducere flere nordiske partnere inden årets udgang. Det vil yderligere forstærke udbredelsen af MobilePay til glæde for nordiske forbrugere og erhvervsdrivende,” siger Mark Wraa-Hansen.
Netop nu er der tests i gang, men Verifone og Danske Bank forventer de første kunder er i fuld drift lige inden årsskiftet – og de første pilotkunder kan være i gang i november i Danmark.
Den første pilotkunde bliver pizza-kæden Dominos Pizza og de glæder sig.
– Coop vender MobilePay og Swipp ryggen
– ”Domino’s introducerede tidligere på året MobilePay til onlinetransaktioner til glæde for vores onlinekunder. Med integrationen i Verifone-terminalen fjerner vi endnu en handelsbarriere, så vores kunder i butikker og ved leveringer kan få endnu hurtigere og bedre service. Vores kunder får i gennemsnit leveret pizzaer på under 30 minutter. Med integrationen barberer vi yderligere to minutter af leveringstiden. Det lyder ikke af meget, men med mere end 250.000 leveringer pr. år er det et kvantespring,” udtaler Carsten Falk, direktør for Dominos Pizza i Danmark.
I Norge træder aftalen først i kraft i starten af 2017.
Mere til historien
På verdensplan har Verifone leveret omkring 29 millioner betalingsterminaler.