Galaxy S7: Så hurtigt vil Samsungs topmodeller falde i pris

Se hvor meget du kan spare, hvis du køber Galaxy S7 eller S7 Edge to måneder efter salgsstarten.

Samsung Galaxy S7 Edge

Samsung Galaxy S7 Edge (Foto: Samsung)

Den 11. marts 2016 ligger Galaxy S7 og S7 Edge klar til salg i de danske butikker. Startprisen er 5.699 kroner uden abonnement for Galaxy S7 og 6.499 kroner, hvis du vil have Galaxy S7 Edge. Begge udgaver kommer i Danmark med 32 GB indbygget hukommelse, der kan udvides via MicroSD-kort.

Her er de danske priser på Galaxy S7 og S7 Edge

Med mindre du absolut SKAL have en af de nye S7’ere som en af de allerførste, kan der spares mange penge, ved at vente et stykke tid.

Inden for et par måneder vil prisen være reduceret til 4.500 kroner for Galaxy S7, mens S7 Edge er nede på omkring 5.400 kroner. Det svarer til et fald på henholdsvis 21 og 16 procent, ifølge tal MereMobil.dk har hentet på prisportalen Pricerunner.

Alt du skal vide om Galaxy S7 og S7 Edge

Prisudvikling over tid på Galaxy S6 og S6 Edge, baseret på tal fra Pricerunner (Grafik: MereMobil.dk)

Prisudvikling over tid på Galaxy S6 og S6 Edge, baseret på tal fra Pricerunner (Grafik: MereMobil.dk)

Tallene er baseret på prisudviklingen for Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge i 32 GB versioner. Altså Samsungs foregående topmodeller. Det er overvejende sandsynligt, at S7-modellerne vil følge nogenlunde samme udvikling, da Android-baserede produkter generelt falder meget hurtigt i pris kort efter lanceringen.

Galaxy S6 og S6 Edge har lige nu været godt 11 måneder på markedet, og er faldet godt 38 procent i pris, sammenlignet med den udmeldte pris, uden abonnement, ved lanceringen. Det betyder, at en Galaxy S6 Edge med 32 GB hukommelse kan købes til cirka 4.000 kroner. Den kostede tilbage i april 2015 cirka 6.495 kroner.

Danskerne må nøjes med Galaxy S7’ere i 32 GB versioner

iPhone holder prisen

Apples produkter holder prisen rigtigt fint, i forhold til de Android-baserede.

Eksempelvis kostede iPhone 6S (64 GB) 6.699 kroner ved lanceringen i efteråret 2015. Her fem måneder senere er prisen kun faldet til 6.086 kroner de billigste steder, ifølge Pricerunner. Der er altså kun tale om et prisfald på 9 procent over fem måneder.

For iPhone-ejerne har det samtidigt den sidegevinst, at telefonerne også har en højere brugtpris.

En søgning på DBA viser en brugtpris lige nu på cirka 5.000 kroner for 64 GB iPhone 6S. Naturligvis er det ikke sikkert de sælges til prisen, men selv ved et brugtsalg på 4.000 kroner, har man fået en flot del af det oprindelige beløb hjem igen.

Der findes mange som vil sælge Galaxy S6 Edge på DBA. Priserne svinger omkring 3.000 kroner, hvilket er overoptimistisk når en fabriksny kun koster cirka 4.000 kroner, og formodentlig bliver endnu billigere når S7’erne rammer markedet.

Her er forskellen på Galaxy S6 og Galaxy S7

Web-TV: Vi har prøvet Galaxy S7’erne

Mere til historien

Beregningerne på Galaxy S7 og S7 Edge prisfaldet er baseret på udviklingen fra S6’erne. Derfor skal der tages det forbehold, at en høj efterspørgsel kan holde prisen oppe i længere tid og forsalget af Galaxy S7’erne er i hvert fald kommet godt fra start.

Samsung viser vaskemaskine med plads til 13 kilo tøj

Samsung har på IFA 2026 vist to nye Bespoke AI-vaskemaskiner. Den ene kan vaske 13 kilo tøj i et kabinet med standarddybden på 60 cm, mens en anden model ifølge Samsungs egne tests bruger op til 70 procent mindre energi end minimumskravet til energiklasse A.

(mere…)
Samsungs nye tv ligner noget fra B&O

Danske Canvas HiFi samler Samsungs flagskibs-OLED, high-end-lyd og trælameller i ét møbellignende system. Prisen begynder ved knap 60.000 kroner.

(mere…)
Jeg kan ikke anbefale Galaxy Watch9: Batteriet ødelægger oplevelsen

TEST: Samsung Galaxy Watch9 er behageligt, hurtigt og fyldt med funktioner. Den korte batteritid og manglen på mærkbare forbedringer gør det alligevel svært at anbefale.

(mere…)
Galaxy S26 FE er landet: Prisen er helt ude i skoven

Samsung Galaxy S26 FE byder på ny software og enkelte forbedringer, men startprisen på 6.299 kroner ødelægger regnestykket. Køb Galaxy S26 billigere, eller vent på det forventede prisfald.

(mere…)
Galaxy S27 Ultra kan få helt nyt kameradesign

Nye renders peger på, at Samsung ændrer kameraernes placering på Galaxy S27 Ultra. Det nye design kan også bane vej for en indbygget Qi2-magnet.

(mere…)
Samsung Galaxy S26 FE ventes torsdag: Her er nyhederne

Samsung præsenterer et nyt medlem af Galaxy S26-serien torsdag den 27. august. Alt peger på Galaxy S26 FE, der ventes med Exynos 2500, tre kameraer og en 6,7 tommer skærm.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
25 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram