Oral-B Genius – børst tænder med din smartphone
MWC: Internet of Things har også budt på præsentationen af en ny ”smart”-tandbørste fra Oral-B, hvor du kan holde øje med tandbørstningen på en app.
Mobile World Congress er meget andet end mobiltelefoner. Vi har også skrevet om både bilproducenterne Volvo og Ford, der også er tilstede på verdens største mobilmesse, samt Samsung der har præsenteret en smart-sko.
– Ford: Bilfirmaerne skal være mobile
Men et andet interessant ”indslag” på Mobile World Congress 2016 er Braun-eide Oral-B, der er på vej med en ny tandbørste Oral-B Genius med Bluetooth indbygget, hvilket er udviklet i samarbejde med Texas Instruments.
Så både biler og tandbørster er en del af alt dette Internet of Things.
Det er ikke første gang, at Braun er klar med en tandbørste med Bluetooth. Også til CES-messen 2015 fremviste Braun en ny elektrisk tandbørste med Bluetooth teknologien, som kunne snakke sammen med en applikation på din smartphone. Og Oral-B har haft elektriske tandbørste, der har kunne kommunikere med en applikation og vejledt brugeren om tandbørstningen i nogle år.
– Se Internet Of Things blive gjort virkelig
Men nu tager de skridtet videre med Oral-B Genius, som kan snakke endnu mere sammen med smartphonen. I Genius-modellen er der accelerometer, som fortæller applikationen hvordan du bevæger tandbørsten, og så er der sensorer i børsten (Position Detection Technology). Kameraet på din smartphonen kan benyttes til at analysere din tandbørstning. Og systemet skulle give feedback i næsten realtid om, hvordan du børster dine tænder og hvor længe du har børstet de forskellige steder i munden. Børster du for hårdt eksempelvis, så er det, ifølge Oral-B, dårlig tandbørstning.
Derudover har Oral-B Genius også en timer, der sikrer at du børster alle dine tænder længe nok.
Tandbørsten kommer med et genopladeligt batteri, som skulle kunne holde i op til 14 dage uden opladning. Med til tandbørsten følger også en smartphone-holder, der kan monteres på badeværelsesspejlet.
– Norden i front på Internet Of Things
Det er uvist om Oral-B Genius kommer til salg i Danmark og hvad prisen i så fald vil blive. I pressemeddelelsen lyder det, at den kommer på udvalgte markeder i juli. Prisen er endnu ukendt.
Mere til historien
Genius er en nykonstrueret model, hvor der bruges litiumbatterier i forhold til de tidligere ”smart”-tandbørster fra Oral-B. Du kan herunder se en video af en af de tidligere SmartSeries tandbørster fra Oral-B.
Video: Oral-B – SmartSeries tandbørste med Bluetooth
https://www.youtube.com/watch?v=14C5bYI6uXs