Det første kig på Nexus 6P

Web-TV: Nexus 6P er en virkelig fed Android-smartphone. Det ligger fast efter den første del af Nexus 6P-testen. Se med her.

Mindre størrelse – men samme skærm

Når vi kommer op på 5,7 tommers skærme bliver telefonerne lidt kluntede at betjene, særligt med én hånd. Men denne telefon er så meget mere, end en stor skærm.

Sidste års rene Android topmodel fra Google, Nexus 6, som Motorola havde produceret, var og er et fremragende køb, men den nye model er blevet en smule mindre, lettere håndterlig og vejer mindre.

Skærmopløsningen på 2K er den samme som på Nexus 6. Så du får altså stadig en rigtig god og stor skærm, blot pakket lidt bedre ind.

Nexus 6P har et fint design, men Nexus-telefoner har aldrig været designikoner, og det bliver 6P’eren da heller ikke. Designet har dog fået et løft i forhold til, hvad vi så for et år siden.

Mere om Nexus 6P

Lynstart af kameraet

Nexus 6P (Foto: MereMobil.dk)

Nexus 6P (Foto: MereMobil.dk)

Efter et stykke tid med Nexus 6P i lommen kan jeg konstatere følgende: Batteritiden er god, netværkshastigheden på Wi-Fi har jeg kunne presse langt over 100 mbit/s og så er kameraet vældig meget bedre, end hvad Google tidligere har tilbudt os.

En lækker feature er lynstart af kameraet, ved at dobbeltklikke på powerknappen. Nexus 6 fra sidste år har samme Android-version som Nexus 6P, men har ikke mulighed for at starte kameraet på denne måde.

Nexus 6P er designet af Huawei, og kommer med afrundede hjørner og aluminium som det gennemgående materiale. På fronten sidder to temmelig gode stereohøjtalere, der lyder ganske godt.

Kameratest placerer Nexus i toppen

Første billeder taget med Nexus 6P

Lås op uden at tænde

På bagsiden finder vi en præcis og hurtig fingeraftrykslæser lige ud for pegefingeren. Du behøver ikke engang tænde skærmen, for at låse op. Det er blot at lægge fingeren på sensoren. Samme funktion har vi set tidligere på Huawei Mate S og Honor 7.

Den eneste ulempe ved placeringen er, at hvis telefonen sidder i en bilholder eller ligger på bordet, så skal du enten tage den op i hånden, eller bruge pinkode for at låse op.

Nexus 6P er en af de første telefoner på markedet med den nye USB-standard kaldet USB Type C. Så skal du lade hos vennerne, er det nok en god idé, at købe en adapter. Telefonen lader i øvrigt lynhurtig. Over tid vil USB Type C blive mere almindeligt i telefonerne, men i en længere overgangsperiode må vi slås med forskellige stik til opladning og overførsel af data.

Først opdateret med ny Android

Når du køber en Nexus telefon fra Google, så modtager du opdateringer først når der udsendes ny Android-software. Nexus 6P er født med Android 6.0 Marshmallow.

En af de ting jeg holder mest af i Marshmallow er styring af applikationer. Du kan bestemme præcis, hvad en app må få adgang til på telefonen. Altså om app’en må have adgang til kontakter, position, beskeder osv. Du kan også styre om en app må sende pushe notifikationer.

Styring af apps ligger lidt gemt i indstillingerne, men er absolut velfungerende, når først man finder frem til den.

Nexus 6P med 32 GB hukommelse, der ikke kan udvides, koster lige under 5.000 kroner uden abonnement.

Pris og tilgængelighed på Nexus 6P i Danmark

Mere til historien

Denne artikel og web-tv indslag er baseret på vores første indtryk af produktet. Du kan senere læse en stor gennemgribende anmeldelse af Nexus 6P.

Google Assistant forsvinder fra dine smarthøjttalere – Gemini er (næsten) klar

KORT NYT: En epoke slutter for dine Google-højtalere. Udrulningen af afløseren Gemini er nu startet, men kræver en aktiv handling.

(mere…)
Ultimatum fra Google? Giv os dine data eller forsvind fra søgeresultaterne

Skal Google have lov til at bruge dit indhold gratis til deres kunstige intelligens? Google har angiveligt gjort det umuligt at sige nej tak, uden at man samtidig bliver smidt ud af søgemaskinen.

(mere…)
Det bliver nemmere at skifte mellem iPhone og Android

Apple og Google forener kræfterne i en kommende opdatering, der skal gøre dataoverførsel smertefri. Læs her, hvad det nye samarbejde betyder for dig, og hvornår løsningen forventes klar.

(mere…)
Google Gemini 3: Nye grænser for gratis brugere

KORT NYT: Google er blevet offer for egen succes. Det går nu ud over dig som gratisbruger. Flere populære funktioner begrænses eller fjernes midlertidigt.

(mere…)
Google Assistant på vej ud: Gemini overtager i Android Auto

Et nyt supportdokument fra Google afslører, at Google Assistant snart er fortid på de fleste mobilenheder. Afløseren bliver den kunstige intelligens Gemini.

(mere…)
Huawei lover vilde 8.000 nits lysstyrke: Her er tricket, der puster tallet kunstigt op

Huawei Mate 80 Pro Max slår alle rekorder på papiret, men i virkeligheden vil du aldrig opleve den lysstyrke. Læs, hvordan producenterne bruger en smart metode til at få skærmen til at se bedre ud, end den er.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram