Google Classroom får AI-funktion: Lav undervisning om til podcast

Google Classroom integrerer nu Gemini AI, så lærere kan omdanne deres lektioner til podcast-episoder. Se hvordan den nye funktion fungerer i undervisningen.

Google Classroom podcast
AI-genereret podcast til undervisningsbrug kan måske blive fremtiden (Grafik: MereMobil.dk / AI)

Galt eller genialt? Måske en blanding af begge dele. Google er nemlig klar med en ny funktion til Google Classroom, der kan bruge Gemini til at omdanne undervisningen til en podcast.

Formålet er at fange opmærksomheden hos elever, der er ivrige podcastlyttere, eller har svært ved at følge med i traditionel undervisning. Det skriver TechCrunch. Umiddelbart nævnes der ikke noget om, hvilke lande funktionen er tilgængelig i.

Underviseren kan med den nye funktion gå til Gemini-fanen i Google Classroom og vælge forskellige tilpasningsmuligheder. Det kan være klassetrin, emne og læringsmål.

Herefter kan der vælges antallet af podcasttalere, og hvilken samtaleform der bruges. Det kan være som et interview, en rundbordssamtale eller som en uformel dialog.

Ifølge mediet er der omkring 35 millioner Gen Z-podcastlyttere i USA hver måned. Derfor kan det være en ny måde at tiltrække elevernes interesse.

En fordel, der også fremhæves, er, at eleverne kan genafspille episoder, hvis de har brug for genopfriskning af materialet eller har været fraværende fra undervisningen.

På den negative side kan det fremhæves, at der naturligvis skal være tale om korrekte informationer, men også at brugen af kunstig intelligens i læringsmiljøer kan blive overbrugt, så man bliver “afhængig” af hjælp via kunstig intelligens.

Google opfordrer også lærere til at gennemgå og redigere AI-genereret indhold for at sikre, at det er korrekt.

Vi har tidligere skrevet om NotebookLM, der danner grundlag for Googles AI-podcastfunktion. Læs mere her og hør et eksempel.

Hos Gmail er kunstig intelligens også i fuld gang. Her er den største opdatering i årevis under udrulning.

Mere til historien

Google TV får snart flere Gemini-funktioner. Det kan du læse mere om HER.

OpenAI lancerer GPT-6 Astra

KORT NYT: OpenAI er klar med deres næste GPT, der skal konkurrere med andre AI-modeller på højt plan.

(mere…)
Giganterne retter ind: Apple Maps og Google Maps omdøber Lake Ontario til Lake America

Donald Trumps dekret får Apple og Google til at bruge navnet Lake America på korttjenesterne for amerikanske brugere. I Canada hedder søen fortsat Lake Ontario.

(mere…)
AI-boom kom bag på Apple: Derfor kom de nye Macs så tidligt

Apple lancerede usædvanligt nok nye Mac mini- og Mac Studio-modeller i august. Ifølge en ny rapport blev lanceringen fremskyndet på grund af stor efterspørgsel fra virksomheder, der bruger computerne til kunstig intelligens.

(mere…)
Google Maps-fejl i bilen: Vigtig trafikfunktion forsvinder

De grønne, gule og røde trafiklinjer er forsvundet hos flere Android Auto-brugere. Rutevejledningen virker stadig, men det er blevet sværere at opdage kø og tæt trafik.

(mere…)
Pixel 11 Pro XL imponerer: Slår Samsung i stor kameratest

Pixel 11 Pro-telefoner scorer 168 point og indtager en delt femteplads hos DxOMark. Dermed placerer Google sig foran Samsung Galaxy S26 Ultra og på niveau med iPhone 17 Pro.

(mere…)
ChatGPT flytter ind i iMessage: Kan læse og sende beskeder fra Mac

OpenAI har lanceret en ny integration til Mac, der giver ChatGPT adgang til iMessage, SMS og RCS. Funktionen kan søge i beskeder, opsummere samtaler og hjælpe med at formulere svar.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram