Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

Siri på iPhone 11 Pro med iOS 14 beta
Siri bliver snart bedre, men hvad skal vi forvente? (Foto: MereMobil.dk)

Tidligere på ugen blev nyheden langt om længe officiel. Nemlig at Apple og Google indgår et samarbejde, der giver Apple adgang til Gemini-modellen.

Planen er, at det er Gemini, der skal drive den smartere og klogere version af Siri, som vi forventer senere på året, måske allerede til april med iPhone-opdateringen iOS 26.4.

Helt præcist hvilke nyheder den så skal give adgang til, er det store spørgsmål, som Macrumors har kigget nærmere på, og som vi har samlet en liste ud fra.

Siri bliver klogere: Mere menneskelig og personlig samtale

Allerede til foråret ventes første bølge af nyheder inden for kunstig intelligens på iPhone, som særligt omhandler Siri.

Det betyder blandt andet, at Siri vil blive mere personlig og kan svare bedre på spørgsmål, men også føre en mere virkelighedstro samtale, der skulle være mere menneskelig.

Siri vil få mere viden med i bagagen, der gør, at assistenten kan svare på flere spørgsmål om stort og småt.

Desuden står “hun” til at kunne give bedre feedback, også på personlige kriser eller nedture. På mange måder kan man altså sammenligne det med et menneske.

Det kan du forvente af den nye Siri:

  • Mere menneskelig dialog: Siri bliver bedre til at føre naturlige samtaler og forstå nuancer i sproget.
  • Empatisk feedback: Assistenten bliver i stand til at give bedre respons på personlige spørgsmål eller svære situationer.
  • Udvidet viden: Integrationen med Gemini giver Siri adgang til en langt større vidensbase, så hun kan svare på flere komplekse spørgsmål.
  • Handlingsorienterede kommandoer: Siri kan hjælpe med praktiske opgaver som booking af hoteller eller tjek af togafgange direkte via stemmen.
  • Intelligent hjælp i Noter: Du kan bede Siri om at generere indhold i Noter – f.eks. at skrive en komplet madopskrift ud fra en kort beskrivelse og stille den pænt op.
  • Hukommelse (iOS 27): Senere på året vil Siri kunne huske dine tidligere samtaler og bruge dem som kontekst for nye spørgsmål.
  • Proaktiv assistance: Siri læser med “over skulderen” og kan foreslå at oprette kalenderaftaler baseret på modtagne beskeder, så du aldrig misser en aftale.

Smartere produktivitet: Siri booker hotel og skriver dine noter

På et produktivt plan skulle Siri også gerne kunne udføre flere kommandoer såsom booking af hotel eller tjekke togafgange.

I Noter er der formodninger om, at Siri kan skrive fulde noter ud fra en beskrivelse. Eksempelvis ved at bede Siri om at lave en opskrift på frikadeller til fire personer, hvorefter hun gerne skulle kunne gøre det og samtidig stille det op på en pæn måde.

Senere på året, nok i forbindelse med iOS 27, skulle der så komme endnu flere nyheder til. Det kan være hukommelse, der husker tidligere samtaler og kan tage udgangspunkt i dem.

Det kan også være en mere proaktiv opførsel, så hvis du får en besked om, at du skal huske din lægetid i morgen, kan Siri foreslå at skrive det i kalenderen, hvis det ikke allerede står der.

Mere til historien

Ud fra et software-relateret synspunkt er 2026 pludselig blevet meget interessant set i Apples øjemed. På hardware-fronten forventer vi også en masse nye produkter i 2026.

Google Home-højttalere kan snart høre dig gennem støj

En ny opdatering til Gemini gør det nemmere at bruge Google Home-højttalere, selvom der er støj.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Google er på vej med fiks til Fotos-fejl

KORT NYT: En fejl i Google Fotos giver problemer med redigeringsværktøjet samt deling og visse andre funktioner - Google er nu på vej med et fiks.

(mere…)
Apple går en kæmpe oktober i møde: iPhone Duo, nye Macs og iOS 27.2

Apple går en travl oktober i møde. Måneden byder på lanceringen af den foldbare iPhone Duo, en række rygtede hardwarenyheder samt både iOS 27.1 og iOS 27.2.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram