Brickware-fælden: Ejer du overhovedet dit dyre tech-grej?

PODCAST: Hvad gør du, når din robotstøvsuger, din elcykel eller dit smarte lys pludselig holder op med at virke – ikke fordi de er i stykker, men fordi firmaet bag dem er gået konkurs? I denne episode dykker vi ned i begrebet ”Brickware”, kårer årets bedste mobiler og ser frem mod 2026.

Techpodcast med John G om Brickware
Brickware og cloud-afhængighed truer vores smarte hjem. John G. og Torben Hansen ser på løsninger og kårer årets mobiler.

Du læser her shownotes fra den seneste episode af vores tech-podcast.

Her dykker Torben Hansen og John G. ned i alt fra teknologiens forgængelighed til årets største mobil-højdepunkter, og nedenfor får du hovedpointerne fra samtalen.

I denne episode:

  • Brickware: Når dit dyre grej ender som en værdiløs ”mursten”.
  • Top 3: De bedste smartphones fra 2025.
  • Data-sikkerhed: Ejer du dine minder, eller lejer du dem bare af Google?
  • Podcast-fremtiden: Fortsætter vi i 2026?

LYT TIL EPISODE 176

🎧 Spotify
🎧 Apple Podcasts
🎧 YouTube
🎧 Podimo

Når serveren slukker lyset

Forestil dig at vågne mandag morgen, og intet virker. Ikke fordi det er gået i stykker, men fordi producenten på den anden side af jorden er gået konkurs, og deres servere er slukket.

Dette fænomen kaldes Brickware.

I episoden diskuterer vi aktuelle eksempler som iRobot (Roomba), der i 11. time blev reddet fra konkurs af et kinesisk firma. Vi runder også de dyre VanMoof-elcykler, som ejerne pludselig ikke kunne låse op, da firmaet bag dem knækkede.

Det rejser et vigtigt spørgsmål: Skal vi finde os i, at vores fysiske produkter er 100 procent afhængige af en sky, der kan forsvinde i morgen?

Din Gmail er kun til låns

Mange af os gemmer hele vores liv – billeder, mails og dokumenter – hos giganter som Google, Apple og Microsoft. Men som John G. påpeger, så ejer vi ikke disse konti; vi lejer dem. Hvis en algoritme fejlagtigt lukker din konto, er der ingen ”ankeinstans”, du kan ringe til.

Løsningen kan være en lokal backup, som f.eks. Synology BeeStation, der automatisk kopierer dine mobilbilleder ned på din egen harddisk derhjemme.

Du kan se videoen om BeeStation her.

”Det kilder når musikken spiller”

Midt i al den moderne teknik fortæller John G. en historie om et sæt 40 år gamle ”morfar-højttalere” og en forstærker fra 1976.

Til trods for alderen spillede de så fantastisk, at hans datter Ida konstaterede: ”Far, når musikken spiller, så kilder det i numsen”.

Det er en følelse, de færreste børn oplever med de små streaming-højttalere, vi spiser dem af med i dag.

Top 3: De bedste telefoner fra 2025

Selvom teknologien er forgængelig, har 2025 budt på vilde lanceringer. John G. har udpeget de tre vigtigste smartphones fra året:

  1. Google Pixel 10 Pro: Vinderen på grund af sin rene Android-oplevelse og overlegne AI-fotografering, der kan ”redde” uskarpe billeder.
  2. iPhone 17 Pro / Pro Max & iPhone 17 Air: Apple har skabt et seriøst arbejdsværktøj, hvor især den ultratynde ”Air”-model imponerer på design.
  3. Samsung Galaxy S25 Ultra & Z Fold 7: Særligt den foldbare Fold 7 får ros for endelig at være lige så tynd som en almindelig telefon.

Se videoen med gennemgangen af de bedste telefoner fra 2025.

Vi fortsætter podcasten i 2026!

Der har været rygter om, at vi ville lægge podcasten i graven. Men efter overvældende positiv lytterpost har vi besluttet at fortsætte i hvert fald i første kvartal af 2026.

Vi har dog brug for jeres hjælp: Hvis vi skal fortsætte hele året, skal I dele med alle, I kender, så vi kan få lyttertallene til at flytte sig!.

Har du selv oplevet udfordringer med ”Brickware” eller har input til podcasten? Så skriv til os på [email protected] – vi vil meget gerne høre fra dig!

OM VÆRTERNE: To techhoveder, men vidt forskellige. Torben er den rolige type: Fotograf (se her), radiovært, journalist og DJ, der helst holder sig til det, han kender. Han er skeptisk over for nye gadgets. John G. derimod? Han er som et barn i en slikbutik, når der kommer nyt tech. Gammel radiovært, journalist og DJ – og altid klar til at trykke “køb nu” – Ja. så er det jo også “ham fra MereMobil.dk”. Sammen danner de et makkerpar, der både nørder, diskuterer og griner af teknologiens glæder og frustrationer. Podcasten kan lyttes på alle platforme og apps – inkl. Spotify, Apple Podcasts og YouTube.

Mere til historien

Denne episode markerer afslutningen på sæson 11 af Techpodcasten, der udgives af MereMobil.dk.

iPhone 18 Pro imponerer – men kameraet står næsten stille – og hvad med iPhone Duo?

PODCAST: Vi tester iPhone 18 Pro, diskuterer Apples foldbare iPhone Duo og spørger, om bedre køling og voldsom ydelse er nok – når kameraet næsten står stille, og den foldbare iPhone koster fra 17.999 kroner.

(mere…)
10 ting Apple HomeView kan – men danskerne må vente

OVERBLIK: Apple HomeView får blandt andet ansigtsgenkendelse, Handoff, Siri AI og sensorer til temperatur og luftfugtighed. Her er 10 funktioner, du bør kende.

(mere…)
Apple TV får den største opgradering i årevis – men prisen stiger

Apple opdaterer for første gang siden 2022 Apple TV 4K med A19-chip, 8 GB RAM, Wi-Fi 7 og AV1-understøttelse. Samtidig stiger den danske pris.

(mere…)
HomePod Mini får endelig en efterfølger – her er nyhederne

Efter næsten seks år lancerer Apple HomePod Mini 2 med S10-chip, Wi-Fi 6E, Thread, Matter og mulighed for surround-lyd. Samtidig stiger prisen. Se detaljerne her.

(mere…)
Apple satser nyt med HomeView – Danmark bliver snydt

Efter flere års rygter er Apple HomeView endelig officiel. Den kombinerer skærm, højttaler, Siri og smart home-styring – men produktet lanceres ikke i Danmark.

(mere…)
Apple gør klar til hjemmet – nye produkter

Apple lancerer nye produkter den 13. oktober under sloganet "Welcome Home". Rygterne peger på en stor satsning på det smarte hjem.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram