Mine første indtryk af HTC One A9

Web-TV: One A9 er pænere end M9, men de gode højtalere er forsvundet og hardwaren blevet mindre. Derimod er One A9 en langt pænere telefon.

En iPhone med Android?

HTC One A9 og Apple iPhone 6S (Foto: Androidcentral)

HTC One A9 og Apple iPhone 6S (Foto: Androidcentral)

Allerede inden den er kommet i hænderne på de første journalister eller slutkunder, fik HTC One A9 skyld for temmelig mange ligheder med iPhone. Årsagen er blandt andet, at HTCs topchef Cher Wang selv, i et brev til de ansatte, har nævnt telefonen som et godt alternativ til netop iPhone.

Der er ingen tvivl om sammenfaldet, men det er trods alt ikke første gang, en telefon anklages for designligheder med Apple ufatteligt populære smartphone. HTC anlægger, set med mine øje, en helt korrekt strategi ved officielt at italesætte iPhone i forbindelse med deres nye produkt. Det har nemlig givet en masse omtale over hele verden.

Jeg går nu rundt med HTC One A9 i lommen, og er vitterligt stærkt i tvivl om, hvorvidt kunderne har interesse i telefonen. Bare fordi den minder om en iPhone betyder det jo ikke, at køberne vil stå i kø efter den.

I øvrigt mener HTC selv, at det er Apple der har kopieret deres antennedesign fra HTC One M7 på iPhone 6 og iPhone 6S.

Større og mindre

HTC One A9

HTC One A9 (Foto: HTC)

Selvom indpakningen er anderledes må vi holde fast i, at indmaden som sådan ikke er helt nyudviklet. Hardwaren er et spinoff af forårets topmodel HTC One M9, som jeg bedømte til fire ud af seks stjerner. Og når vi zoomer ind på detaljerne ligner A9 da også en M9 ganske meget.

HTC One A9 er længere, bredere, tyndere og lettere end M9. Skarpt sat op kunne man sige, at One A9 er en smartphone med et mindre kamera, ringere videooptager målt på opløsning, mindre hukommelse og RAM samt en anden og ringere processortype. Til gengæld er den pænere.

Netop processortypen har været diskuteret. One A9 har en Qualcomm Snapdragon 617 processor mens One M9 har en Snapdragon 810. I Antutu benchmark betyder det en score på 40.858 point til A9. One M9 endte på godt 52.000 point i min måling.

Point er en ting. En anden ting er brugeroplevelsen i det daglige, og her skuffer A9 ikke. Den kan sagtens følge med til alt det dagligdags, og virker på ingen måde tung at bevæge sig rundt. i. På toppen finder vi brugerfladen HTC Sense (version 7.0_g).

Specduel: HTC One A9 mod One M9

Først med Android Marshmallow

Under Sense-brugerfladen ligger Android 6.0 Marshmallow, som med sig bringer en lang række, for platformen, vigtige nyheder.

Du kan se frem til Doze og App Standby. Doze skruer ned for energiforbruget når telefonen registreres til at ligge for sig selv. App Standby kan sætte apps, du ikke skal bruge lige nu, på standby – og dermed forhindre dem i at bruge strøm.

Der er også mulighed for, at se hvilke rettigheder den enkelte app har fået tildelt. Eksempelvis kan du se nøjagtigt hvad Facebook må rode i på telefonen, og tillade eller afvise, helt ned på detaljeniveau.

Jævnligt kommer telefonen også med nogle popups, hvor der skal tages stilling til, om en app må tilgå kamera, kontakter, position osv. Det minder meget om hvordan Apple gør i iOS-systemet.

Ingen lynupdate af One A9 Danmark

Tradition for dårligt kamera

HTC One A9

HTC One A9 (Foto: HTC)

HTC har ikke tradition for gode kameraer. Helt tilbage til HTC One M7, der ellers vandt anmeldernes hjerter, var kameraet en katastrofe. Heldigvis lader det til, at være blevet bedre med A9.

Kameraet har optisk billledestabilisator og opløsningen er 13 megapixels. I den endelige test bliver det interessant at se hvordan A9 klarer sig på dette punkt. Herunder kan du se et par af de testskud jeg har taget med telefonen, så du kan få et foreløbigt indtryk.

Fingeraftrykslæseren er indbygget i hjemknappen, der er telefonens eneste knap på fronten.  Tasten er berøringsfølsom, og altså ikke trykbar som på både Samsungs og Apples telefoner. Det helt geniale er, at man ikke behøver tænde skærmen for at låse telefonen op. Det er blot at lægge fingeren, hvorefter skærmen tænder og A9 er klar til brug. Du opdager næsten ikke, at den har været låst.

Billeder taget med HTC One A9

Slut med gode højtalere

Højtalerne er igen og igen fremhævet som bedst på markedet, når der tales om hvordan lyden er fra de enkelte smartphones. Ingen har kunne slå HTC på højtalerteknikken, som har præget både One M7, M8 og M9, men det er slut nu.

HTC One A9 har ingen frontvendte stereohøjtalere, men kun en enkelt som er placeret i bunden.

Lyden er ikke forfærdelig, men heller ikke på niveau med lyden fra HTCs tidligere topmodeller.

Jeg synes det er ærgerligt HTC har fjernet et af deres mest sikre kort.

Screenshots fra HTC One A9

Prissat for højt

HTC fjerner med One A9 nogle af deres unikke salgspunkter, som eksempelvis højtaleren, og går i retning af hvad alle andre gør. Strategien er farlig. Enten elsker køberne det, eller også falder det fuldkommen til jorden.

Den vejledende pris er lige under 5.000 kroner uden abonnement, hvilket jeg synes er alt for meget. HTC har ingen nævneværdig markedsandel, og derfor virker det underligt de ikke lige har taget toppen af prisen af.

Nu får vi se hvordan prisen ender når One A9 rammer butikkerne. Går det som det plejer med Android telefoner, så falder prisen hurtigt 20-30 procent, når vi ser på telefoner solgt uden abonnement.

TEST: Læs her den store anmeldelse af HTC One A9

Mere til historien

Fra salgskanalerne er der fra starten stor opbakning til HTC One A9 som vil blive bredt tilgængelig hos teleselskaber såvel som i det åbne marked.

Husker du den danske Radio Luxembourg?

VIDEO: Hvis du er ’lidt retro’ inde i hjertet, så skal du se med her. Genoplev Radio Mercur! 300+ originale blev bånd fundet!

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
Samsung Galaxy Ring: Lovende teknologi, … men

VIDEO: Er Samsung Galaxy Ring fremtidens sundhedstracker eller blot dyr gimmick? Se min test her.

(mere…)
Det vigtigste om iPhone 16 og iPhone 16 Pro på 13 minutter

VIDEO: Her er overblikket du mangler! Vi har samlet de vigtigste nyheder, som er værd at kende, når du overvejer at købe iPhone 16 eller iPhone 16 Pro.

(mere…)
Pixel 9 Pro Fold er stadig en umoden foldbar telefon

VIDEO: Google er klar med den første foldbare på det danske marked. Den imponerer - men forbedringerne skal være større.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram