Her er de nye mobiler i april

OVERSIGT: En lavine af nye smartphones har ramt telebutikkerne i april. Få overblikket her.

Nye smartphone

Her er denne måneds nye smartphones (Foto: MereMobil.dk)

April er topmodellers måned

April er helt klart præget af topmodellerne, som er trækplastrene for mobilforhandlerne i Danmark.

Salgsstarten på forårets store telefoner trækker også en række andre mindre produkter med sig, og april er således skiftemåned på mange af modellerne i butikkerne.

Herunder har vi samlet nogle af de mobilnyheder, som du kan se frem til, at kunne købe eller afprøve hos forhandlerne i april.

Samsung Galaxy S6 og S6 Edge

Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge

Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge

Samsungs nye flagskibe S6 og S6 Edge startede salget hos alle operatørerne den 11. april 2015.

I forhold til tidligere Samsung-topmodeller er de nye markant anderledes. Materialevalget er faldet på aluminium og glas. Desuden er produkterne tegnet fra bunden, hvor der er kopieret og lånt fra konkurrenterne, men du kan stadig se der er tale om en Samsung telefon.

En anden vigtig nyhed i S6’erne er brugeroplevelsen, som er betydeligt bedre, hurtigere og mere forståelig, ved vi tidligere har set fra Samsung.

Læs vores store anmeldelse af S6 og S6 Edge. Se også dette web-TV indslag om S6-telefonerne, inden du køber en af telefonerne.

Galaxy Ace 4 – lavpris Samsung

Samsung Galaxy Ace 4

Samsung Galaxy Ace 4

I den billigere afdeling finder vi i april Samsung Galaxy Ace 4. Her får du 4,3 tommer Super AMOLED skærm.

Kameraet er på 5 megapixels, mens frontkameraet er helt nede omkring 1 megapixel (VGA).

Ace 4 vejer cirka 125 gram og har en tykkelse på 9,1 millimeter.

Trods de umiddelbare sparsomme specifikationer er der også blevet plads til 4G, GPS og trådløst netværk i denne telefon, der kører Android 4.4 KitKat med Samsung Touchwiz overbygning.

Uden abonnement koster Samsung Galaxy Ace 4 mellem 1.100 og 1.200 kroner. Blandt teleselskaberne er det umiddelbart kun Telenor, der får Ace 4 i sortiment.

Prisbillig Sony Xperia E4g

Sony Xperia E4g (Foto: Sony)

Sony Xperia E4g (Foto: Sony)

Vil du have en prisbillig 4G-smartphone, så tag også et kig på Sony Xperia E4g. Den kommer med 4,7 tommer skærm (960 x 540 pixels) og 5 megapixels hovedkamera samt 2 megapixels på fronten.

Vægten på Xperia E4g er 135 gram, og der er 8 GB intern hukommelse, med mulighed for udvidelse via microSD-kort.

Sony bruger selv batteritiden som et salgsargument, og lover op til to dage uden opladning.

Den vejledende pris uden abonnement på Sony Xperia E4g er 999 kroner. Telenor og Telia er blandt salgsstederne.

Læs mere om Sony Xperia E4g

I den lave priskategori, inden for Android, finder vi også Huawei Ascend Y550, som Telenor tager i sortiment. I forvejen sælges denne allerede hos TDC og Telia.

HTC One M9 og M8s

HTC One M9 Sølv

HTC One M9 Sølv

HTC One M9 er HTCs indspark i konkurrencen mod blandt andet Samsung.

M9 minder meget om sidste års HTC-model One M8. Du får 5 tommer skærm (Super LCD3) med en opløsning på 1080 x 1920 pixels. Hovedkameraet er på 20,7 megapixels, mens der sidder et 4 megapixels kamera på fronten. Hukommelsen er på 32 GB, men du kan udvidde den yderligere, ved at indsætte et MicroSD-hukommelseskort.

HTC One M9 leveres med Android 5.0.2 og HTC Sense 7.0 som brugerflade oven på Android.

Et par de store argumenter for M9 er fronthøjtalerne, der som på de tidligere modeller gør det ret godt.

HTC One M9 sælges uden abonnement til omkring 6.000 kroner. Telia, Telenor og 3 sælger alle M9. TDC forhandler ikke telefonen.

M9 er også kommet på markedet i Kina. Udgaven er en smule anderledes. En lidt større skærm samt en fingeraftrykslæser på fronten er nogle af forskellene. Telefonen hedder One M9+.

Telenor har, som de umiddelbart eneste, valgt at forhandle HTC One M8s, der er en opdateret udgave af sidste års topmodel HTC One M8.

Andre mobilnyheder

Blandt andre mobilnyheder som starter med at sælge denne måned er LG Leon. Her får du en Android 5.0 Lollipop telefon med 1,2 GHz quad-core processor og 5 megapixels kamera. LG Leon vil kunne købes hos Telenor, der også denne måned er begyndt, at forhandle Google Nexus 6. Se her testen af Nexus 6.

TDC melder sig klar til, at sælge Lumia 640, som vil understøtte opdatering til Windows 10, når denne frigives senere på året.

Mere til historien

Som det fremgår af listen ovenover er der ret mange nyheder denne måned. I marts var listen noget kortere. Læs her om mobilnyhederne i marts.

Her er kameraet på Samsung Galaxy S21

Kameraspecifikationerne på Samsungs kommende flagskibsserie er blevet lækket på internettet.

(mere…)
Nye billeder af OnePlus 8T lækket

Nye billeder af OnePlus 8T er dukket op på nettet. Billederne bekræfter blandt andet et nyt design på kameramodulet.

(mere…)
Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

I en trailer bekræfter Samsung mere eller mindre en række nye enheder. Her er Samsungs Unpacked-lineup med specifikationer på Galaxy Note20-serien.

(mere…)
Billeder af ASUS ROG Phone 3 lækket

På onsdag løfter ASUS sløret for den tredje generation af ROG Phone-serien. Det betyder selvfølgelig masser af rygter og billeder af den kommende telefon.

(mere…)
Motorola lancerer Moto G Pro med stor skærm og stylus pen

Motorola kommer nu med en telefon, der kunne være et alternativ til Samsung Galaxy Note-serien. Mød Motorola Moto G Pro, som kommer med stylus og stor skærm.

(mere…)
Her er de nye mobiler i oktober

OVERSIGT: Sony og Nokia er klar med nye smartphones, men også Huawei og Apple lurer i kulissen. Se de kommende mobiler for oktober her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram