10 artikler du skal læse i denne uge
OVERBLIK: Ugens rejse gennem de vigtigste mobilnyheder begynder i Nexus-land og slutter på bloggen. Jeg har samlet 10 artikler, fra ugen der gik, du bør læse.
I denne uge landede Nexus 6 på mit bord. Google har været temmelig tilbageholdende, med et anmeldereksemplar, men nu er det endelig lykkedes. Sandsynligvis er jeg en af de eneste, hvis ikke dén eneste IT-journalist i Danmark, der har den længe ventede storskærms-smartphone i hænderne.
Det er altid en ekstra ”fjer i hatten” når man er heldig, at være prioriteret på den måde.
Nexus 6 med Android 5.0 Lollipop er Googles bedste telefon til dato. I min første minitest af Nexus 6 sætter jeg flere ord på, hvorfor jeg synes den er så cool. Se også web-TV indslaget om Nexus 6, hvor du kommer tættere på telefonen.
Ellers var det på business-delen Swipp, der skabte overskrifter, ved at opkøbe teleselskabernes betalingstiltag Paii. I 2015 slås de to tjenester sammen. Jeg var noget overrasket over udmeldingen, men helt ærlig har jeg også haft noget svært ved at se, hvorfor teleselskaberne skulle agere bank.
Professionelle foto-personer, der bruger Apples programmer Aperture og iPhoto, er forvirrede over hvad der skal ske med programmerne i fremtiden. Det har Adobe set, og udnytter situationen til at jagte kunder i Apples database.
Ellers var det også en uge hvor Telenor og Telia forøgede 4G-hastighederne i en række jyske byer, og hvor TDC tog de første skridt til opkald over 4G, kendt som VoLTE.
Lad mig slutte af med at slå et slag for et af de helt unikke punkter her på MereMobil.dk, Direktørens Blog, hvor fremtrædende direktører og topledere i telebranchen skriver blogindlæg. Denne gang satte Sanela Jankovic dagsordenen med udmeldingen om, at selskabernes priskrige er et udtryk for manglede innovation.
– Få gratis nyhedsbrev fra MereMobil.dk med de seneste updates
Herunder finder du ugens highlights top 10. Du kan i løbet af ugen følge de seneste nyheder ved at bookmarke nyhedsoversigten.
Top 10 highlights uge 48 2014
1. Får skærmen på iPhone 6 let ridser?
2. De første indtryk af Nexus 6
3. Sony Xperia Z4 læk af billeder og specifikationer
4. Blog: Priskig er et udtryk for manglende innovation
5. Test: Lumia 830 – et løft til mellemklassen
6. Avis: Samsung Galaxy S5 er et flop
8. Web-TV: Det første kig på Nexus 6
9. TDC er snart klar med VoLTE
10. Stærkere end nogensinde – Gorilla Glass 4