Microsoft-Nokia handlen forventes afsluttet fredag

Fredag ventes det, at de formelle ting afsluttes i Microsofts køb af Nokias mobildivision.

Tilbage i september måned 2013 annoncerede Microsoft at de havde købt Nokias mobildivision, dog manglede der en række godkendelser. Godkendelsen fra Nokias aktionærer kom ved en ekstraordinær generalforsamling i november 2013. Og her var forventningen, at handlen ville blive endelig afsluttet i løbet af første kvartal 2014. Dette er dog ikke helt gået som ventet, da en forsinkelse har sneget sig ind.

– Nokia-salg er godkendt af EU-Kommissionen

Microsoft meddeler, at alle de formelle regler og krav nu er opfyldt både i USA og internationalt, sådan at Nokia på fredag bliver en del af Microsoft. Det sker otte måneder efter den første melding om købet.

Men nu skriver The Wall Street Journal, ifølge Business.dk, at handlen ventes endelig afsluttet fredag (25. april 2014) i denne uge.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Microsoft har betalt 40,5 milliarder danske kroner for Nokias mobildivision.

Mere til historien

Tidligere i april måned godkendte det kinesiske handelsministerium Microsofts overtagelse af Nokia. Det skriver Business.dk. Husk, du kan også lytte til vores Podcast: Hvad nu med Nokia?


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.