HTC: Sense 6.0 kommer også til ældre modeller
HTC One M8 er den første model på markedet med Sense 6.0, men også ældre modeller vil få opdateringen.
HTC oplyste i går, at ældre modeller også vil blive opdateret til den nyeste version af Sense-brugerfladen, HTC Sense 6.0. En nyhed, som også Androidguys.com allerede havde lækket inden præsentationen af HTC One M8.
– HTC One M8 – alt om HTCs nye vidundermobil
Den første model som, ifølge Androidguys.com, vil få Sense 6.0 opdateringen er den førte HTC One (M7). Og det ventes den vil blive udrullet i løbet af maj/juni måned.
Men også modellerne HTC One Max, HTC One Mini, HTC One Dual-SIM og HTC Butterfly S skulle blive opdateret til Sense 6.0
Har man modellerne HTC One S, HTC One X og lignende skal man ikke forvente yderligere opdatering end Sense 5.5.
Mere til historien
HTC Sense er HTCs egen tilpassede brugerflade, som er lagt ovenpå Android styresystemet. Meningen med Sense er, at gøre det mere brugervenligt for mobilens-ejer.