Motorola Moto Z2 Force er nu en realitet

Årets første Moto-flagskib er nu officielt introduceret. Motorola har offentliggjort Moto Z2 Force. Læs om den her.

Moto Z2 Force (Foto: Motorola / Lenovo)

Moto Z2 Force (Foto: Motorola / Lenovo)

Motorola har offentliggjort det første flagskib fra deres side af i 2017. Modellen hedder Moto Z2 Force og er afløser til Moto Z.

 – Hele Lenovos 2017-lineup af Moto-produkter er lækket

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Kort sagt er der tale om en topmodel med en AMOLED-skærm på 5.5 tommer. Opløsningen er 2.560 x 1.440 pixels, der er  dobbelt kamera på 12 megapixels og en f/2.0 optik. Præcis som hos flere andre producenter, så er det ene kamera sort/hvid, mens det andet er i farve. Dette er for i sidste ende, at kunne give den rigtige dybde i portrætfotos.

Moto Z2 Force er den første telefon fra Motorola, som kommer med dobbeltkamera. Men teknologien ligner det blandt andet Huawei benytter.

Derudover kommer telefonen med Qualcomms Snapdragon 835 processor, 4 GB eller 6 GB RAM og 64 GB eller 128 GB intern hukommelse. Softwaren er Android 7.1.1 med de få tilpasninger, som Motorola tilføjer Android.

 – Moto Z2 Play – ny Motorola designet til mods

Nøglepecifikationer på Moto Z2 Force

  • Skærm: 5.5 tommer AMOLED-skærm (opløsning 2.560 x 1.440 pixels)
  • Styresystem: Android 7.1.1 Nougat
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 835 (octa-core 2.35 GHz)
  • RAM: 4 GB eller 6 GB RAM
  • Hukommelse: 64 GB eller 128 GB intern hukommelse (understøtter microSD-kort)
  • Batteri: 2.730 mAh

Forskellen fra konkurrenter er moduldesignet

Et af de punkter, hvor Moto Z2 Force for alvor skiller sig ud fra konkurrenterne er på det modulære design, som er karakteristisk fra Z-serien. En række moduler (Mods) kan tilkøbes og påsættes.

Mods-tilbehøret består blandt andet af zoom-kamera, ekstra batteri, GamePad, Moto 360 grader kamera, JBL 2 SoundBoost, TurboPower oplader og meget andet.

Moto Z2 Force er ikke vandtæt, men belagt med en vandafvisende nano-coating.

Telefonen rammer udvalgte markeder i Europa, Mellemøsten og Afrika senere denne sommer.

 – TEST: Moto Z – Motorolas modulmobil er rimelig

Prisen er pt. udmeldt til at være 799 dollars. Om telefonen kommer på det danske marked, samt hvad prisen herhjemme vil være er endnu ikke oplyst.

Mere til historien

Motorola var i “gamle dage” forholdsvis store på det danske marked. Derefter kom der en årrække, hvor de slet ikke var til stede på det danske marked. Men nu er Moto-telefonerne tilbage igen og kæmper mod de øvrige producenter om de danske mobilkunder.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.