Hele Lenovos 2017-lineup af Moto-produkter er lækket

Der er rigtigt mange Moto-telefoner i vente fra Lenovo i 2017. Du kan her se et lækket billede, som afslører hele deres 2017-roadmap.

Siden Lenovo opkøbte Motorola fra Google, er der sket store ændringer med den populære Moto-serie. Og du kan glæde dig til flere smartphones fra serien i 2017. Det viser et nyt lækket billede.

Lenovo satser på de populære “Moto”-smartphones

Det er Twitter-brugeren EvLeaks, som er kommet i besiddelse af billedet, der altså viser en komplet oversigt over de kommende modeller i Moto-serien. Er du til Moto-telefonerne, så kan du glæde dig over, at der er hele fem forskellige serier på vej i år. Nemlig Moto Z, Moto X, Moto G, Moto E og Moto C.

Motorola 2017 [via tip] pic.twitter.com/qahD9PIxrD

— Evan Blass (@evleaks) May 14, 2017

Moto X vender tilbage, hvilket der også har floreret rygter om. Det ventes telefonen kommer med en 5,2 tommer stor skærm med Full HD-opløsning.

Lenovos 2017-lineup lækket af EvLeaks (Kilde: EvLeaks Twitter)
Lenovos 2017-lineup lækket af EvLeaks (Kilde: EvLeaks Twitter)

Moto G-serien vil også få tilføjet to nye modeller, Moto GS og Moto GS+. Disse kommer med henholdsvis en skærm på 5,2 tommer og 5,5 tommer, som begge er med Full HD-opløsning.

Der er også nyt til Moto Z-serien, hvor både Moto Z Play og Moto Z Force vil blive opgraderet. Moto Z Force vil få understøttelse af LTE-hastigheder på 1 Gbit/s. Dermed ventes det, at den kommer med Qualcomms Snapdragon 835-processor.

Moto E-serien ventes at komme i en opgraderet variant med 5 tommer skærm og 2.5D glas. Mens Moto E Plus forventes, at komme med et batteri på hele 5.000 mAh. Begge modeller vil få HD-opløsning.

Lenovo på vej med nye budgetmodeller – Moto E4 og Moto E4 Plus

Men Lenovo er også på vej med en ny serie, som hedder C-serien. Prismæssigt er den endnu billigere end E-serien. Du får kun det absolut nødvendige i en smartphone. Dog skulle både Moto C og Moto C Plus få en skærm på 5 tommer, og i sidstnævnte model bliver der plads til et batteri på 4.000 mAh. Skærmopløsning eller andet er endnu uvist.

Selvom hele 2017-porteføljen altså er lækket, så er det endnu uvist, hvornår de specifikke modeller vil blive afsløret.

Det er også uvist, om vi vil få alle produkterne lanceret i Danmark.

Mere til historien

Du kan også læse vores anmeldelse af Moto G5 Plus, hvor vi konkluderer du får virkelig lang batteritid, god ydelse og et rimeligt kamera – endda til en overraskende lav pris.

Ny batteriteknologi dræber batteriangsten

Vores mobiler er i dag vores arbejdsplads, biograf og GPS i ét. Det trækker tænder ud på batteriet. Men med ny silicium-carbon teknologi gør Motorola nu op med den gamle regel om, at et stort batteri kræver en tyk og tung telefon.

(mere…)
Motorola løfter kameraet i tynde og foldbare mobiler

Foldbare og ultratynde mobiler har længe haft svagere kameraer. Nye Motorola-modeller udfordrer det kompromis med stærk hardware og avanceret AI.

(mere…)
Motorola Edge 70 Pro+ afsløret: Vilde specifikationer og gigantisk batteri

Motorola har løftet sløret for de officielle specifikationer på deres kommende flagskib, Edge 70 Pro+, kort før den officielle lancering. Den byder på heftig kamerahardware, ekstrem lysstyrke og et gigantisk batteri.

(mere…)
Motorola tager dig til FIFA World Cup 26

Det er de færreste forundt at sikre sig adgang til et fodbold-VM. Normalt kræver det usandsynligt held i uigennemskuelige lodtrækninger. Men er du både inkarneret fodboldfan og tech-entusiast, har Motorola og teleselskabet 3 netop nu en genvej, der ikke bygger på held, men på rå hardware.

(mere…)
Nye Motorola-mobiler: Fra vildt batteri til RAM-krise

Motorola præsenterer nu Razr 70-serien, Edge 70 Pro og nye modeller i G-serien med op til 7.000 mAh batteri. Vi kigger nærmere på nyhederne, der spænder fra imponerende skærme til tekniske spareøvelser.

(mere…)
Lenovo afslører specifikationer på kommende 4K-tablet

Lenovo er på vej med en ny 4K-tablet i Kina, som måske også kan finde vej til det globale marked.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram